|
Post by Willow Shacklebolt on Dec 23, 2016 21:10:37 GMT
"Nej det overrasker mig ikke." Sagde hun og smilede en anelse. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige nu. Om det var noget han ville. "Ehm.. Er vi så.. sådan.. kærester nu? Eller hvornår er man det? Ved du det?" Spurgte hun og løftede sine øjenbryn lidt. Hun var ikke sikker på om de var sådan, sammen, eller om det bare var et par dejlige kys.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 23, 2016 21:22:38 GMT
Callum så mildest talt overrasket ud ved spørgsmålet der faldt. Han havde ikke rigtig overvejet det, selvom han nu hun spurgte ikke helt vidste hvorfor han ikke havde skænket det en tanke. Ude af stand til at svare sådan helt rigtigt på det, fandt han bare på et eller andet, tilbage i vanerne. "Helt ærligt, Willow. Man er først kærester når man har udført et ritual med en pind og en gammel klud der har ligget nedsænket i et kar med grød under fuldmånen. Vidste du ikke det..?" Han skar en grimasse, mest fordi han hørte hvad der kom ud af munden på ham selv, og trak så på skuldrene. "Jeg ved det ikke."
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Dec 23, 2016 21:31:34 GMT
Willow så lidt forundret ud over hans svar og blev meget stille mens han talte. Hun forstod først ikke rigtig hvor han ville hen og hendes umiddelbare reaktion, var at blive en smule ked af det. Det havde også en del at gøre med at hun var en smule beruset. "Nej.. jeg.. " Sagde hun og så forvirret på ham. Hun kunne godt forstå at han havde lavet en spøg, men hun syntes ikke det var særlig sjovt. "Så går jeg ud fra jeg gerne må danse med andre." Sagde hun og bed ned i sin underlæbe, mens hun vendte ansigtet væk fra ham.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 23, 2016 22:10:50 GMT
Callum formåede endnu engang ikke helt at indse at han havde gjort hende lidt trist, denne gang også hjulpet på vej af sprutten der slørede nuancerne lidt. Han så forvirret tilbage på hende ved hendes nej. Havde hun søgt et ja eller nej svar?
"Altså... du må da gerne danse med andre. Men du må gerne nøjes med at kysse mig," foreslog han og prikkede til hendes overarm for at få hendes opmærksomhed igen.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Dec 23, 2016 22:26:51 GMT
Willow så mod ham da han prikkede hende og blinkede lidt forbløffet med sine øjne. Hun kunne aldrig helt forudse hvad Callum gjorde, han var som en hvirvelvind, konstant i skiftende retninger. "Åh.. Jamen.. Hvis du synes.. Det er ikke fordi der står så mange og venter." Sagde hun og smilede en anelse. Derefter rykkede hun en anelse tættere på ham og lagde sin hånd ovenpå hans og så op mod ham. "Så kysser jeg ingen andre end dig." Sagde hun og smilede genert, mens hun sendte ham et sigende blik.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 23, 2016 23:48:57 GMT
Callum lyste op i et smil der virkede disproportionelt lille på hans læber i forhold til dets spreden til resten af hans ansigt. Hvorfor han sad og smilede dumt var han ikke engang helt sikker på selv. Han rystede lidt på hovedet for at tvinge sig selv ud af hvad end det var der stoppede hans hjerne i at fungere og rejste sig - dog stadig uden at den var kommet helt i sving, og nu stod han op og lignede en idiot hvis han ikke sagde noget snart. "Fjong." Han blinkede et par gange. "Jeg skal nok også prøve at lade være med at kysse andre end dig, så. Medmindre selvfølgelig.." Endnu engang stoppede han sig selv, denne gang på grund af sin egen upassende tankegang som han ikke regnede med at hun ville sætte pris på. Med tanke på at han stadig havde rejst sig uden forklaring sagde han "Skal vi?" og pegede med tommelen bagud, uden helt at vide præcis hvad der var i den retning.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Dec 24, 2016 0:00:48 GMT
Willow kneb sine øjne lidt sammen og betragtede ham længe, uden der så ud til at ske meget. Da han pludselig rejste sig op løftede hun øjenbrynene lidt og rettede sig op, uden helt at forstå, hvad alt det her gik ud på. Hendes mine blev en anelse skeptisk da han begyndte at tale og hun rejste sig langsomt op, mens hun lod ham tale ud - eller hvad det var han havde gang i. "Øh ja.. Det kan vi godt.. Hvad tænker du på?" Spurgte hun og så spørgende på ham. Hun forstod vitterligt ikke hvad der foregik oppe i den drengs hoved nogle gange og alligevel så fik hun lyst til at kysse ham hver gang han sagde noget mere fjolleri.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 25, 2016 23:06:44 GMT
Det faktum at Callum slet ikke havde en idé ramte ham hårdt idet Willow spurgte ham hvad han tænkte på. Han rodede sin hjerne igennem efter svar, men uden at synes at kunne finde på noget der var hverken den mindste smule brugbart eller den mindste smule sjovt. "Jeg tænker ærlig talt ikke på så meget.." svarede han i stedet, indrømmende, med en helt generel hentydning. Han hævede et øjenbryn og kiggede lidt på hende. "Jeg håbede på at du ville have en idé."
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Dec 25, 2016 23:16:15 GMT
Willow så en smule forbløffet ud og derefter en smule tænksom. Hun ville egentlig hellere gerne vide hvad han havde lyst til. Hun vidste egentlig ikke rigtig hvad han kunne lide at lave, andet end ballade og at kysse hende. "Du er altså ikke helt uden tankevirksomhed." Bemærkede hun og så smilende på ham. "Jeg ved godt du elsker din identitet som den lettere fjollede 'jeg-ved-ikke-hvad-jeg-laver-type' men det er et voldsomt spild." Sagde hun og løftede sine øjenbryn lidt. "Men kom, så lad os gå lidt udenfor." Foreslog hun og rakte ham sin hånd.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 26, 2016 0:38:50 GMT
Callum lod kæben falde ned så munden var åben i et stærkt overdrevet indigneret ansigtsudtryk over den måde hun havde dragget ham på - og ikke mindst set lige igennem ham, hvilket han nok ville have reageret endnu mere på enten hvis han ikke rent faktisk havde sin tvivl om sin egen intelligens eller hvis hun ikke havde foreslået at de gik derfra. Han tog derfor imod hendes hånd og styrede direkte efter udgangen. "Det er nemmere når folks forventninger til dig er lavere," kunne han alligevel ikke lade være med at kommentere.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Dec 26, 2016 0:50:49 GMT
Willow betragtede ham opmærksomt mens de gik ud af storsalen, hun tænkte over hans ord, men kommenterede ikke på dem lige med det samme. Hun ville gerne ud, hvor de kunne tale lidt i fred. Først da de var nået ud i kulden, stoppede hun op, ved en af buskene og så på ham. "Men du snyder dig selv." Sagde hun og gav hans hånd et klem, mens hun så ned på den. "Jeg tåler ikke at se dig smide dit liv væk.. Fordi det er det nemmeste.. Jeg troede i løver var modige.. " Hun smilede en smule skævt til ham og lagde hovedet lidt på skrå.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 26, 2016 1:30:40 GMT
Ordene ramte et ømt sted og fik ham til at rynke øjenbrynene lidt sammen. "Det er også nemmere når man ikke bliver konfronteret med det," mumlede han med et vist glimt i øjet på trods af at han samtidig stod og kæmpede med at tage det hun sagde til sig. For hvor lidt han end havde lyst til at indrømme at hun havde måske havde fat i noget, ligeså meget ville han gerne lytte til de ting hun havde at sige. "Du synes at.. jeg.. det er kujonagtigt?" Det var som om der var noget der faldt i hak oppe i hans hoved som forårsagede en kort pause. "Hvad mener du med at jeg smider mit liv væk?" spurgte han derefter opklarende. Hans blik var fokuseret direkte i hendes og for en gangs skyld så han ganske modtagelig ud.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Dec 26, 2016 10:41:51 GMT
Willow havde egentlig ikke regnet med at han ville tage hendes ord til sig, det glædede hende dog at han rent faktisk lyttede. Hun rystede dog på hovedet over hans første ord og smilede en anelse. "Nej.. du er ikke en kujon.. " Sagde hun og så tænksomt ind i hans øjne. "Hvis du bliver ved med at leve som om alting er en spøg.. Så.. Vil alle dine valg jo være bygget på det grundlag. Jeg ved godt.. at jeg nogle gange tager ting lidt for alvorligt.. Men livet er ikke en joke, man får kun en chance. Hvad er det som du vil?" Spurgte hun og så ham i øjnene med et insisterende blik.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 26, 2016 13:32:46 GMT
Callum forblev stille efter hendes svar og der afsluttede det, hverken sikker på at han var enig i hendes udgangspunkt eller hvad det rent faktisk var han gerne ville. Blikket vendte han væk fra hende efter i et par sekunder at have set ind det insisterende, selv nærmere opgivende. "Du får det hele til at lyde så... endeligt. Jeg sgu ikke hvad jeg vil. Hvad vil du måske?" Hvorfor han også fortsatte med samtaleemnet vidste han ikke helt, udover at det nok også havde noget at gøre med at det var Willow. Og at han måske håbede på en åbenbaring, selvom han bare fik mere og mere lyst til at tage benene på nakken og flygte langt væk fra snak om ansvar og alvor.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Dec 26, 2016 16:03:24 GMT
Indtil nu havde Willow altid troet at hun vidste hvad hun ville. I det sekund han spurgte, blev hun dog i tvivl. Hun havde altid haft planer, altid vidst hvad der var det rette for hende - men den plan inkluderede ikke Callum. Blev hun så nødt til at lave det hele om? Hun spærrede sine øjne lidt op mens hun betragtede ham og blinkede nogle gange. "Jeg troede jeg vidste hvad jeg ville.. Nu er jeg ikke så sikker.. " Hviskede hun og rynkede sine øjenbryn sammen. "Jeg ville have gode karakterer og aldrig nogensinde giftes.. men du har ændret på det.." Sagde hun og så ned. "Måske kan jeg ikke klare mig selv så godt som jeg troede."
|
|