|
Post by Callum Slughorn on Dec 15, 2016 21:04:27 GMT
Det var stadig tidligt på aftenen da Callum fik øje på Willow tværs over rummet. Han havde set hende tidligere både under den første dans og senere hvor han var blevet distraheret midlertidigt og hun derefter havde været væk da han så tilbage. Pludselig gik det op for ham at han stod og stirrede og ikke lyttede til det der blev sagt hvorved han undskyldte sig fra selskabet han befandt sig i på en noget halvhjertet måde. På vej hen mod hende var han ved at støde ind i et par andre elever da han glemte at se sig for, på trods af et forsøg på at se cool ud.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Dec 15, 2016 21:16:26 GMT
Willow kedede sig mildt sagt en anelse, hendes partner var smuttet tidligt fordi han var blevet syg af punchen og derfor stod hun nu alene og ventede til hun mente det var socialt acceptabelt at hun forlod festen. Hun havde svært ved ikke at være meget ked af over hvordan ballet var gået og det havde ikke hjulpet at der var en pige der havde hældt noget ud over hendes kjole.
Hun havde formået at skjule sig godt og var derfor lidt forbløffet over Callum så hende. Hun ville gerne snakke med ham, men på et andet tidspunkt, hvor hun ikke var trist. Til sidst satte hun sig ned på en af stolene op ad væggen og forsøgte at gøre sig usynlig. Derfor så hun heller ikke at Callum var på vej hen mod hende, hun forsatte bare med at drikke af punchen, selvom hun slet ikke var vant til så stærk alkohol.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 15, 2016 21:28:41 GMT
Da Callum endelig kom hen til Willow, som han indså ikke så vildt glad ud som han kom tættere på, smed han sig ned på den tomme stol ved hendes side og lagde armen om hende for at give hende et klem, men var lidt langsom når det kom til at tage den til sig igen. "Hvorfor ser du sådan ud?" spurgte han imens han stadig var i gang med at hive armen til sig og så lidt undersøgende på hende. Selv var hans humør højt selvom han ikke helt vidste om det var passende lige der.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Dec 16, 2016 8:49:12 GMT
Willow så tøvende på Callum da han satte sig ned, hun rykkede sig lidt i stolen og skar en mindre grimasse. "Min partner blev syg af punchen." Sagde hun og sukkede dybt. "Så jeg har bare kedet mig hele aftenen.. Sikke et fantastisk bal.. " Mumlede hun og så ned i sin punch, inden hun vendte blikket mod Callum. "Jeg føler mig lidt mærkelig.. Er det det her der gør det?" Spurgte hun og nikkede ned mod det i glasset.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 16, 2016 21:06:07 GMT
Af en eller anden grund, der var uforklarlig for Callum selv, trak han en smule på smilebåndet mens Willow fortalte om sin aften - og forsøget på at skjule det da hun kiggede på ham var langt fra vellykket.
Han fulgte hendes nikken mod glasset og rømmede sig kort. "Du må nok holde en pause. Lad mig hjælpe dig af med det," sagde han og rakte hånden frem for at tage det fra hende.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Dec 16, 2016 21:50:41 GMT
Willow lod ham tage bægeret uden at brokke sig, hun betragtede ham undersøgende imens og rynkede sine øjenbryn i en tænksom mine. "Har du da ikke fået så meget?" Spurgte hun og bed sig lidt i læben. "Jeg troede ellers det var det man gjorde.. til fester.. " Sagde hun og afslørede dermed sin manglende erfaring med at slå sig løs. Callum var det totalt modsatte af hende, men det var også derfor hun så godt kunne lide ham.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 17, 2016 21:07:39 GMT
"Nah," svarede han og trak kort på sine skuldre. "Eller, jeg kan sagtens tåle mere," rettede han og tog en tår af drikken han havde snuppet fra hende. Da han sænkede det igen så han lidt undersøgende på hende. "Hvordan har du det mærkeligt?" spurgte han så bare lige for at sikre sig om hun trods alt havde det okay. Han syntes dog stadig at det var lidt sjovt at det havde ramt hendes partner så hårdt, selvom det måske var lidt upassende.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Dec 17, 2016 21:53:37 GMT
Willow så skeptisk på ham, men smilede samtidig en anelse mens hun rystede lidt på hovedet. "Jeg er bare lidt svimmel.. men ikke sådan at jeg føler mig syg.. det er bare lidt udvisket." Sagde hun og så spørgende på ham. "Er det sådan det føles når man drikker sådan noget?" Spurgte hun og kneb sine øjne lidt sammen mens hun så på ham. Hun havde aldrig prøvet at drikke alkohol, der var så stærkt.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 18, 2016 19:56:36 GMT
Callum smilede en anelse over Willows svar. "Ja, det lyder meget normalt," svarede han, smed foden over det ene ben og drejede sig i stolen så hans overkrop var mere vendt mod hende. "Men... bare lad være at drikke så meget så du rent faktisk dejser om. Eller, sørg for at have nogen i nærheden du stoler på hvis du gør det," anbefalede han, mens blikket flakkede rundt på hendes ansigt, i tvivl om hvad han kunne tillade sig.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Dec 18, 2016 20:15:06 GMT
Willow grinede lidt over hans ord og bed sig i læben mens hun så på ham med et sigende blik. "Så er det jo godt jeg har dig i nærheden." Sagde hun og lænede sig lidt frem og placerede et kys på hans læber, inden hun trak sig tilbage dog uden at slippe hans blik. Hun stolede på at Callum vidste var der var op og ned med sådan noget beruselse og derfor var hun ikke så nervøs længere.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 18, 2016 21:43:10 GMT
At Willow gav udtryk for at hun stolede på Callum fik ham til at trække op i mundvigene - han havde åbenbart ikke helt regnet med det, men måtte i stedet konkludere at hun vel ikke kunne mene at han var helt og aldeles idiot så.
Kort fulgte han med da hun trak sig tilbage efter hendes kys. Efter at være stoppet så han spørgende på hende, inden han svang benet ned og selv lænede sig ind for at stjæle endnu et. "Keder du dig stadig?" kunne han derefter ikke lade være med at spørge med et halvt grin.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Dec 19, 2016 16:17:14 GMT
Willow fnes tøset da han kyssede hende og så sig hurtigt omkring. Hun var ikke sikker på om nogen havde lagt mærke til det, men egentlig var hun også ligeglad, hun skammede sig ikke over Callum. "Nej.. for du er jo den største hofnar på skolen." Sagde hun og puffede til hans skulder, mens hun grinede afdæmpet. Hun havde det i hvert fald sjovt nu, men Callum formåede også ofte at gøre hende i bedre humør, når han ikke sagde noget der sårede hende.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 19, 2016 23:42:07 GMT
Callum spærrede sine øjne op og fnøs af hendes svar, som tog han det som en fornærmelse. Og alligevel så han i et kort øjeblik overvejende ud som følge af at han kom til at overveje karrierevejen. Han endte dog med at rynke lidt utilfredst på næsen til sidst alligevel. "Du kan godt spare mig for dine smigrer, Willow. Jeg ser lige igennem dig." Han kneb øjnene sammen for at understrege det inden han hældte en hel del punch i sig.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Dec 20, 2016 8:16:45 GMT
Willow smilede skævt over hans ord og pressede læberne mod hinanden, mens hun så overvejende på ham. "Jeg mente det ikke.. Det er bare fordi du altid fjoller så meget rundt.. Nogle gange ved jeg ikke hvad du mener.. sådan rigtig.. " Sagde hun mens hendes kinder blev varme. "Åh jeg har vist drukket for meget." Bemærkede hun og grinede afdæmpet.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Dec 23, 2016 20:46:01 GMT
Callum kiggede lidt på Willow uden at vide hvad han skulle sige til det hun sagde samtidig med at han heller ikke kunne lade være med at fokusere lidt på rødmen i hendes kinder. Han kløede sig lidt i nakken, mindet om sin snak med kusinen.
"Det ved jeg heller ikke altid selv," indrømmede han og rynkede øjenbrynene sammen, ikke helt sikker på hvad der fik hende til at mene at hun havde fået for meget.
|
|