|
Post by Viktoriya Gregorović on Dec 17, 2016 14:11:37 GMT
Viktoriya svarede ikke Rogier med ord, men trak ham blot med sig ned ad korridoren. Hun kendte ikke meget til slottets indretning, men det var kun den anden dør hun åbnede, der afslørede et tomt klasselokale. Tilfreds nok, hev hun ham med sig ind og før hun vendte sig mod ham, havde hun trukket sin tryllestav.
Låsen slog et let klik, som den gled i og hun slog endnu et lille slag, før en lyskugle sprang fra spidsen af hendes stav og kastede et varmt skær over det ellers mørke rum. "Mmh. Bedre," konstaterede hun, før hun krydsede afstanden og uden tøven, fangede hans læber.
|
|
|
Post by Rogier d'Montacute on Dec 17, 2016 18:39:43 GMT
Rogier løftede sine øjenbryn forbløffet, da han så hun var på vej ind i klasselokalet. Han havde måske forestillet sig at hun ville foretrække noget andet, men han brokkede sig ikke over hendes valg. I stedet skævede han lidt da hun låste døren og smilede drillende. "Låst? Tør du virkelig det?" Bemærkede han og grinede afdæmpet. Han blev dog stoppet i kysset og gengældte det ivrigt, mens han lagde armene om hende og løftede hende op at sidde på et af de få borde der stadig var i lokalet.
|
|
|
Post by Viktoriya Gregorović on Dec 17, 2016 21:27:07 GMT
Et muntert fnys undslap Viktoriya som det eneste svar, før hun ganske simpelt fangede hans læber. En skælven gik gennem hende, da hans arme gled om hende og hun strittede ikke imod, da han løftede hende op på bordet. Efter at have omarrangeret skørtet lidt med den ene hånd, trak hun ham tættere på igen og trykkede et enkelt, overfladisk kys mod hans læber.
Efterfølgende dvælede de lige ud for dem og et rovdyrsmil gled over hendes egne, som hun så op på ham i de svage lys. "Mener du, at jeg burde være bange for dig, Rogier d'Montacute?"
|
|
|
Post by Rogier d'Montacute on Dec 17, 2016 22:01:16 GMT
Rogier smilede for sig selv da hun kyssede ham og var på nippet til at kysse hende igen, da hun talte og han stoppede flygtigt op. Hans bed sig smilende i underlæben og så hende i øjnene i et langt øjeblik. "Nej, det mener jeg ikke." Sagde han og lænede sig lidt frem, mens hans hænder gled ind i hendes hår og han mødte hendes læber igen. Hans hjerte bankede hurtigere, han længedes efter at blive et med hende. Da han trak sig væk igen så han på hende med et indgående blik. "Jeg har aldrig.. taget det hele vejen før.." Sagde han og ville have været mere flov, hvis han ikke havde drukket så meget.
|
|
|
Post by Viktoriya Gregorović on Dec 17, 2016 23:07:19 GMT
Viktoriya trak vejret dybt ind, da han brød væk og havde halvt strakt sig efter ham igen, da han talte. Grå øjne gled op og mødte hans i halvmørket og hun betragtede ham blot et øjeblik, med et karakteristisk, lettere ulæseligt ansigtsudtryk, før hun til sidst trak ganske let på smilebåndet.
"Har du lyst?" spurgte hun, en smule hæst. For at understrege, hvordan hun mente spørgsmålet, gled benene lidt fra hinanden, så hun kunne stryge sit skinneben op mod hans læg.
|
|
|
Post by Rogier d'Montacute on Dec 18, 2016 9:25:30 GMT
Rogier så hende en smule forbløffet i øjnene over hendes spørgsmål. Han blottede tænderne i et flabet smil og nikkede. "Ja.." Sagde han og skævede ned mod hendes fod og let spredte ben. Derefter bed han sig overvejende i læben og mødte hendes blik. Han havde trods alt hørt en del om hvordan man gjorde det og hvordan kvinder fungerede. Det var han alt for nysgerrig til ikke at have opsøgt. Derfor lænede han sig frem mod hende igen og gav sig til at kysse hende, mens han blidt skubbede hende ned mod bordet.
|
|
|
Post by Viktoriya Gregorović on Dec 18, 2016 19:34:14 GMT
Viktoriya var ikke den mest erfarne, men hun var til gengæld beruset nok til at være komplet direkte. Med sin ene gangs erfaring kom hun måske også til at virke mere sikker end hun reelt var, men Rogiers reaktion fik hende ikke til at fortryde. Tværtimod smilede hun lidt, før deres læber var imod hinanden igen.
Det var måske ikke det mest oplagte sted og det var ikke helt komfortabelt, da først hendes ryg hvilede mod bordet. Det krævede også lidt koordinering og da hun kom halvt i klemme med den ene arm, undslap et lavmælt, ukarakteristisk fnis hende.
|
|
|
Post by Rogier d'Montacute on Dec 18, 2016 20:12:32 GMT
Rogier trak sig lidt væk da hun grinede og han så sig omkring, lidt forvirret og gned hånden over sit ansigt. "Øh alt i orden?" Spurgte han og skar en mindre grimasse. "Måske er det ikke så komfortabelt alligevel." Kommenterede han og rettede sig en smule op, mens han betragtede hende og blinkede lidt med sine øjne i et forsøg på at vågne lidt op. Han havde vist drukket lidt for meget.
|
|
|
Post by Viktoriya Gregorović on Dec 21, 2016 22:05:20 GMT
Viktoriya kunne ikke helt lade være med at smile, da Rogier trak sig væk og hun skubbede sig lidt op på albuerne. "Det er lidt hårdt," konstaterede hun og kom lidt mere op at sidde.
På trods af sine ord og afbrydelsen, kunne hun alligevel ikke helt modstå at strække halsen og fange Rogiers læber overfladisk igen.
|
|
|
Post by Rogier d'Montacute on Dec 22, 2016 11:15:33 GMT
Rogier kunne godt have brugt en seng lige nu. Et sted at sove, der ikke var omgivet af mennesker. Han gengældte blidt hendes kys og smilede antydningsvist da han trak sig væk. "Det er det.." Sagde han og så hende i øjnene. "Vil du gerne.. hjem.. eller?" Spurgte han og kløede sig lidt i håret, mens han så undersøgende på hende.
|
|
|
Post by Viktoriya Gregorović on Dec 23, 2016 0:00:49 GMT
Grå øjne gled over Rogiers ansigt i det sparsomme lys og hun så lidt overrasket på ham. Spørgsmålet fik hende til at rette sig lidt op og hun rakte ud for at glatte en fold i hans nydelige rober, der klædte ham så godt. "Jeg ville gerne være alene med dig," konstaterede hun og mødte hans blik.
"Vil du...?"
|
|
|
Post by Rogier d'Montacute on Dec 23, 2016 13:40:23 GMT
Rogier rystede på hovedet og satte sig ved siden af hende på bordet, mens han tog hendes hånd. Han smilede derfor en anelse og så hende i øjnene. "Nej.. Lad os blive her lidt.. " Sagde han og kyssede hende på kinden, mens han lukkede sine øjne halvt i.
|
|
|
Post by Viktoriya Gregorović on Dec 27, 2016 1:07:19 GMT
Viktoriyas fingre flettede sig ind mellem Rogiers, da han tog hendes hånd. Et lille smil krusede hendes læber over det dydige kys og i stedet for at forsøge på at udvikle det til mere, lænede hun blot hovedet ned mod hans skulder.
“Jeg kender dig ikke godt,” konstaterede hun lavmælt, men sandfærdigt. “Men alligevel er jeg glad for dig, Rogier.”
|
|
|
Post by Rogier d'Montacute on Dec 27, 2016 11:03:15 GMT
Det gjorde ikke så meget for ham, at han ikke fik det ud af det, de begge havde haft i tankerne. Det var i sidste ende ikke kun derfor han var sammen med Vicky. I stedet lagde han en arm om hende og nussede hende en smule, mens han smilede mildt over hendes ord. "Jeg er også glad for dig Vick.. Og jeg føler jeg kender dig.. Selvom jeg ikke ved alt." Sagde han og kyssede hendes hår, med et varmt smil på sine læber. Han ville bare gerne sidde her resten af aftenen, det ville egentlig være den perfekte afslutning. Selvom han ærgerede sig over, at de ikke kunne sove i samme seng.
|
|
|
Post by Viktoriya Gregorović on Dec 27, 2016 11:35:18 GMT
En varm fornemmelse spredte sig i hendes mave over hans ord og hun tillod sig at putte sig en anelse mere ind mod ham. "Vi kan stadig nå at lære hinanden bedre at kende," konstaterede hun, tilpas under hans arm og uden at være ærgerlig over, at deres foretagende havde ændret sig lidt.
"Det vil jeg gerne," tilføjede hun, som hun sad helt tryg under hans arm.
|
|