|
Post by Viktoriya Gregorović on Dec 7, 2016 21:40:16 GMT
Det var langt om længe blevet aftenen for yuleballet og selvom Viktoriyas entusiasme havde været en del mere undertrykt end hos fnisende Hogwartspiger, så summede hele hendes krop af forventning, da hun fulgtes med flere af sine skolekammerater op til slottet. Overtøjet blev efterladt og da den moldaviske heks trådte længere ind i indgangshallen, var hun langt fra sit sædvanlige selv med den stramme fletning og præferencen for bukser. I stedet smøg en dyb, midnatsblå kjole sig omkring hende og håret tumlede omkring hende i bølger, der kun netop var kontrollerede. Grå øjne gled søgende rundt og da hun ikke umiddelbart kunne finde sin ledsager i menneskemængden, gnavede tænder let ned i underlæben. Omkring hende var de andre elever fra den russiske skole allerede ved at sprede sig ud.
|
|
|
Post by Rogier d'Montacute on Dec 7, 2016 21:59:23 GMT
Rogier havde haft svært ved at komme afsted, han var ikke helt vant til at bære tøj som det han skulle have på i aften og havde bakset lidt med de forskellige mærkelige dele og underlige himstergimster der var en del af hans tøj. Da han endelig havde fået det på, skyndte han sig afsted og ankom som en af de sidste. Han var klædt i mørkt tøj, noget af det sort, andre lag mørkegrønne og af stof der tydelig viste at hans familie havde penge. De plejede bare ikke at bruge dem på ham.
Han så sig om og forsøgte at få øje på Vicky og han kunne slet ikke genkende hende, da han tilfældigvis mødte hendes blik. Synet af hendes løse hår og kjolen gjorde ham helt mundlam og et langt øjeblik stod han helt stille, uden at røre sig ud af stedet. Hans hjerte bankede hurtigt. Han kunne slet ikke tro på at det rent faktisk var hende han skulle følges med.
|
|
|
Post by Viktoriya Gregorović on Dec 7, 2016 22:07:15 GMT
Viktoriya nåede at blive helt nervøs for, om han havde tænkt sig at komme. De andre femkampsdeltagere var så småt begyndt at stille op og hun så sig rundt, indtil blikket endelig fæstnede sig ved den lyshårede skikkelse. Hjertet sprang et slag over i brystet på hende og synet af ham i de mørke farver, tog pusten fra hende i et øjeblik, før læberne trak sig tilbage over tænderne i et smil.
Med en summende fornemmelse i mellemgulvet, hægtede hun let op i sit skørt og krydsede afstanden over til ham. I stedet for at sige noget, lænede hun sig blot frem og trykkede et enkelt, fjerlet kys mod hans kind.
|
|
|
Post by Rogier d'Montacute on Dec 7, 2016 22:23:43 GMT
Rogier smilede en anelse fjoget da hun kyssede ham og han kunne ikke lade være med at slippe et kort afdæmpet grin hen over sine læber. Han løftede sine øjenbryn mens han blottede sine tænder og rakte hende sin arm, for at følge hende hen til de andre deltagere.
Derhenne stillede han sig som de havde øvet og skævede lidt til hende, mens et antydningsvist smil hvilede på hans læber. Til sidst lænede han sig lidt ned mod hende. "Du ved det selvfølgelig godt.. men du er utrolig smuk i aften." Sagde han og vendte blikket mod hendes, inden han strakte halsen lidt og kyssede hendes kind. Han havde egentlig lyst til at kidnappe hende væk fra alt dette, så de bare kunne være alene sammen.
|
|
|
Post by Viktoriya Gregorović on Dec 7, 2016 22:35:35 GMT
Viktoriya besvarede Rogiers smil uden tøven og tog imod hans arm. Det var ikke hendes første dans foran mange mennesker og hun var mere spændt end nervøs, som hun rankede sig helt. Før hun kunne nå at sige noget, kom Rogier hende i forkøbet og ordene, kombineret med det ene, farlige kærtegn, fik hendes hjerte til at hamre.
"Det er jeg glad for, at du synes," svarede hun lavmælt og rettede lyse øjne mod ham. Anstrengelserne havde uden tvivl i stor grad været for hans skyld. Læberne buede lidt op og hendes blik faldt lidt over ham. "Det håbede jeg på, at du ville."
|
|
|
Post by Rogier d'Montacute on Dec 8, 2016 7:06:31 GMT
Rogier slap hende ikke med blikket og holdt ansigtet tæt på hendes. Hans øjne gled hen over hendes ansigt mens han smilede en anelse. "Tja jeg har syntes det siden jeg så dig første gang.. så det har du egentlig opnået." Hviskede han og bed sig lidt i underlæben. Til sidst blev han dog nødt til at vende blikket mod Storsalen og forsøge at fokusere på andet end Vicky. Han var ikke specielt nervøs, men han havde også en del erfaring med at danse. Det der fik hans hjerte til at banke var kvinden ved siden af ham.
|
|
|
Post by Viktoriya Gregorović on Dec 8, 2016 20:52:56 GMT
Viktoriyas mellemgulv slog en lille kolbøtte over hans svar og et lille smil rørte hendes læber. Da han så væk, forblev hendes blik på ham lidt endnu. Til sidst måtte hun dog også tvinge blikket frem, men til gengæld tog hun han hans arm - som de andre ledsagere havde gjort med deres deltagere. Fingrene klemte sig lidt sammen om den.
"Du ser også godt ud," bemærkede hun lavmælt og sneg sig til en enkelt blik mere på ham, selvom der uden tvivl var andet og vigtigere de kunne tale om. For eksempel den forestående dans.
|
|
|
Post by Rogier d'Montacute on Dec 9, 2016 7:55:57 GMT
Rogier grinede afdæmpet over hendes ord og rystede på hovedet. "Jeg ligner en påfugl." Bemærkede han og skar en grimasse mens han så ned ad sig selv, inden han pillede lidt ved sit tøj. "Det er upraktisk. Hvad hvis jeg skal kæmpe imod en trold? Kan jeg ikke i det her." Sagde han og vendte blikket mod hende igen med et bredt smil på sine læber. Derefter blev dørene dog åbnet og hans opmærksomhed blev brat fanget af de kommende begivenheder.
|
|
|
Post by Viktoriya Gregorović on Dec 9, 2016 21:50:27 GMT
En lille, uventet latter fandt vejen over hendes læber. "Tror du virkelig, at du møder en trold i aften?" nåede hun at hviske, før dørene havde åbnet sig helt og der ikke var tid til at veksle flere ord. I stedet rankede hun ryggen helt og selvom hun ikke var adelig, så var det helt klart, at hun havde tilbragt det meste af sit liv omkring de højeste i magikersamfundet.
Med hånden mod Rogiers arm, trådte hun med ind i den fortryllende sal og da de først vendte sig mod hinanden på dansegulvet, havde hun ikke øjne for andre.
|
|
|
Post by Rogier d'Montacute on Dec 10, 2016 8:31:30 GMT
Rogier havde svært ved at danse med hende. Ikke fordi han ikke kunne finde ud af det, men fordi den intime situation var en smule intens. Han havde lyst til at kysse hendes læber, her foran alle, men det kunne han ikke. I stedet hvilede hans blik et kort sekund på dem, inden han så op i hendes øjne og smilede en anelse. Han var ikke klar over hvor længe de havde danset da musikken stoppede og han blottede sine tænder en anelse. "Skal vi tage lidt at drikke?" Spurgte han og løftede sine øjenbryn.
|
|
|
Post by Viktoriya Gregorović on Dec 10, 2016 18:45:39 GMT
Viktoriya var ikke stakåndet, da de stoppede - i excellent form, som hun var - men til gengæld følte hun sig alligevel næsten åndeløs. Det havde utvivlsomt mere med Rogier at gøre og selvom hun ikke ville have haft meget imod at fortsætte videre i den næste dans sammen med størstedelen af skolen, så havde hun ikke tænkt sig at afslå hans tilbud.
"Ja. Med glæde," svarede hun og lod ham føre sig væk, mens andre og mange flere overtog deres plads på dansegulvet. Det gav luft i resten af storsalen og som de bevægede sig mod punchfontænen, var det svært ikke at lade blikket dvæle ved ham eller tænke på det, der havde knitret i luften under deres dans.
|
|
|
Post by Rogier d'Montacute on Dec 10, 2016 21:57:55 GMT
Rogier smilede en anelse, næsten nervøst og ledte hende hen til punchen mens hans blik gled hen over de andre gæster. Han var tilfreds med dette, det havde været intenst at danse med hende foran alle og forhåbentlig ville folk ikke være så opmærksomme når de selv skulle ud og røre deres ben.
Han fyldte et bæger til hende og rakte hende det, inden han selv tog et og vendte sig mod hende med et lettere undskyldende blik. "Det er bare.. jeg var bange for jeg ville komme til at gøre noget dumt.. derude.. " Sagde han og nikkede mod dansegulvet. "Du er meget.. fangende." Sagde han og smilede antydningsvist.
|
|
|
Post by Viktoriya Gregorović on Dec 10, 2016 22:14:55 GMT
Viktoriya tog imod bægeret og tiltede hovedet en smule til den ene side, da Rogier så undskyldende ned på hende. Læberne gled lidt fra hinanden over hans ord og hun måtte tage en dyb indånding, før hun så sig over skulderen. De grå øjne søgte en bestemt skikkelse i mængden og da hun ikke kunne se ham, så hun tilbage op på Rogier gennem sine øjenvipper.
"Der burde ikke været noget mellem os," sagde hun lavmælt, uden at se væk. Måske var hun for intens. Det var ikke noget, hun selv var klar over og blandt andet det, der havde givet hende et mindre ry for at være utilnærmelig - nået Rogier aldrig havde ladet sig mærke af. "Jeg har prøvet at holde mig væk, men jeg tror ikke, at jeg har lyst længere."
|
|
|
Post by Rogier d'Montacute on Dec 10, 2016 22:34:25 GMT
Rogiers blik blev en smule forvirret over hendes første ord og han blev en bleg, mens han forventede en form for afvisning fra hende. Hans blik flakkede et par gange, inden det endte i hendes og hendes næste ord vendte hans følelser i en komplet modsat retning. "Du burde have lov til at gøre som du havde lyst til.." Sagde han og så ned i bægeret med punch, som han ikke rigtig havde lyst til. Han var mere interesseret i Vicky, men han kunne også mærke at han ikke ville være tilfreds med kun at have muligheden for at have hende for en aften. "Selvom.. jeg er ikke rigtig nogen god mulighed.. Jeg har ikke noget at tilbyde dig." Sagde han og løftede blikket, der var blevet næsten sørgmodigt.
|
|
|
Post by Viktoriya Gregorović on Dec 10, 2016 22:53:52 GMT
Viktoriya havde ikke taget en eneste tår af punchen, som hun ellers stod med i den ene hånd. Grå øjne forblev rettet direkte mod den lyshårede troldmand og da han svarede hende, trak markerede øjenbryn sig sammen mod midten. Udtrykket på hendes ansigt var reelt uforstående.
"Hvorfor tror du det?"
|
|