|
|
Post by Silvester Nordström on Dec 3, 2016 19:17:50 GMT
Frida VinterÅbningsdansen var for længst overstået og Silvester havde ikke set Agneta i noget tid, hvad han ikke ligefrem klagede over. Til gengæld havde han set en del til nogle af de stærkere sager som han og nogle af hans såkaldte venner fra Durmstrang havde smuglet med ind. At dømme ud fra visse scener var de dog ikke de eneste der havde fået den ide og gennemført den.
Da han kom tilbage efter at have sneget sig ud på gangen for at skåle med de andre, fik han øje på Frida som han ikke havde været i stand til at komme i kontakt med tidligere. Han styrede hen mod hende og kom muligvis til at støde til nogen på sin vej på grund af sin ivrighed for at fange hende før en anden gjorde det.
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 3, 2016 19:27:01 GMT
Frida stod og nippede lidt til et bæger tynd vin. Hun var beskedent klædt på. Hendes tøj var langt fra så fint som de flestes, faktisk havde hun bare fortryllet en kjole lidt så den ikke ligefrem lignede pjalter.
Hun vendte sig om mod tumulten af mennesker og løftede sine øjenbryn lidt, da hun så Sylvester skubbe sig frem til hende. Hun blev rød i hovedet over synet, flov på hans vegne. Selvom hun vidste han nok var ligeglad.
"Hej Sille." Hilste hun og smilede flygtigt inden hun vendte blikket væk. Hun havde ikke glemt at de havde kysset hinanden.
|
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Dec 3, 2016 20:40:44 GMT
Da han nåede frem rettede han sig op og gengældte Fridas smil selvom hun så væk og så lidt rosa ud, hvis han ikke tog helt fejl. Han havde selvfølgelig heller ikke glemt episoden, men han nægtede at tænke at det var hans egen skyld; det var bare på grund af Svala, fortalte han sig selv. Han havde mere travlt med at være bitter over at det ikke gik så godt i turneringerne.
"Frida. Måtte jeg byde dig op til dans?" spurgte han høfligt og bukkede for at understrege formaliteten.
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 3, 2016 20:51:55 GMT
Frida var ikke vant til så høflig opførsel fra Sylvesters side og hendes øjenbryn løftede sig en anelse. Hun var forbavset over hans spørgsmål. Svala ville desuden nok se det, men hun kunne ikke få sig selv til at sige nej til ham.
Som svar nejede hun en smule klodset og smilede en anelse.
"Ja det må du. Det var aftalen." Sagde hun og rakte ham sin hånd og lod ham føre hende ud på dansegulvet med brændende røde kinder.
|
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Dec 3, 2016 21:36:44 GMT
Silvester var ligeglad med hvem der så at de dansede, i hans hoved var det bare en dans. Om det var Agneta eller Svala. Den første håbede han næsten så det, mens han håbede det modsatte med den anden.
"Det kunne være at du havde ændret mening," pointerede han som han tog imod hendes hånd og tog hende med ud på dansegulvet. Der placerede han sine hænder de passende steder inden snittet blev til at følge med musikken. Han bevægelser var mere upræcise end til åbningen af ballet, men han havde det sjovere med Frida.
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 4, 2016 8:33:06 GMT
Frida havde set ham danse med Agneta, som havde haft en langt smukkere kjole på end Frida havde. Hun ville ønske hun ikke skammede sig over sin fattigdom, men det gjorde hun og derfor så hun også op i hans øjne og smilede undskyldende.
"Er ked af jeg ikke har andet at tage på.. Jeg er slet ikke så prægtig som visse andre." Sagde hun og forsøgte kluntet at følge med i dansen, som hun først lige havde lært. Der var mange ting hun ikke forstod omkring Sille og en af dem var hvorfor han var interesseret i hende. Det blev meget åbenlyst, når der var så mange andre bedre valg at vælge imellem.
|
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Dec 5, 2016 21:49:01 GMT
Silvesters øjenbryn fløj i vejret ved hendes kommentar der derefter fik ham til at slå blikket ned og rent faktisk fokusere på hendes kjole, hvad han ikke havde tænkt så meget over før. Der var mange flotte skrud denne aften, men der var alligevel også nok som Fridas til at det ikke virkede bemærkelsesværdigt på ham.
"Det skal du ikke være." Han førte hende rundt, men blev jævnt mere uelegant i takt med at et smil bredte sig på hans læber. "Men hvis det er så slemt hjælper jeg dig da gerne af med det." I et splitsekund havde han forsøgt at stoppe sig selv, men havde tydeligvis ikke haft succes da ordene var buset ud af ham alligevel.
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 6, 2016 9:15:49 GMT
Frida spærrede øjnene lidt op over hans ord og rynkede sine øjenbryn en anelse, mens hun så ham i øjnene. Et kort sekund overvejede hun at give ham en lussing, men hun ville ikke vække opsigt og dansede derfor videre, på trods af hendes blik brændte.
"Måske har du glemt at vi ikke er ægtefolk Silvester. Det burde du måske huske på." Sagde hun og sendte ham et sigende blik, mens hun pressede sine læber mod hinanden. Hun var ikke upåvirket af hvor hans hænder var placeret mens de dansede.
"Men det er du jo ligeglad med.. " Tilføjede hun og sukkede dybt, mens hun så ned og betragtede deres fødder.
|
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Dec 6, 2016 20:56:39 GMT
Silvester forsøgte at finde en passende grimasse til blikket han modtog og endte med en ganske intetsigende mens han bare kiggede på Frida. En lille del af ham havde lyst til at undskylde, men en langt større del havde ikke lyst til at indrømme at han muligvis havde begået en fejl og overtrådt hendes grænser - igen. Det havde primært været for sjov, selvom det selvfølgelig også byggede på et rent faktisk ønske - som han dog ikke regnede med nogensinde ville blive opfyldt.
"Nej. Det betyder ikke så meget for mig som det desværre gør for dig," svarede han, stadig med et glimt i øjet og klemte i hendes side for at understrege det under den fortsatte dans. Han kunne ikke tage hendes afvisende ord så hårdt, han havde trods alt vænnet sig til dem.
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 6, 2016 21:09:52 GMT
Frida så op da han klemte hende i siden og dermed fik en rødmen til at stige op i hendes kinder. Hun bed overvejende ned i sin underlæbe, inden hendes blik flakkede et par gange og hun sukkede.
"Jeg har meget mere at tabe end du har. Du er en rig adelsmand der kan slippe afsted med det meste.. i manges øjne er jeg ikke noget værd hvis jeg.. du ved.. en holdning som mine forældre deler." Sagde hun og så ham i øjnene, med blussende kinder.
"Forstår du slet ikke det? Selv hvis det er det jeg ønsker, så kan jeg ikke?" Sagde hun og rynkede sine øjenbryn i en lidt fortvivlet mine.
|
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Dec 6, 2016 21:49:17 GMT
Silvesters ansigt faldt noget da hun begyndte at uddybe. Han havde ærlig talt ikke rigtig overvejet den side af sagen før, han ville helst bare gerne have.. det han gerne ville have. Han måtte dog hæve sine øjenbryn da han tolkede det som om hun måske faktisk havde lyst og tog samtidig selv i langsomt at stoppe op på dansegulvet.
"Du er også bange for at miste status..." konstaterede han næsten åndeløst mens blikket flakkede lidt henover hende. Hans læber foldede sig sammen idet det gik op for ham at han havde brugt ordet også. "Jeg mener... Jeg sladrer ikke. Hvad de ikke ved har de ikke ondt af. Pause?" Han gjorde en gestus i retning væk fra dansegulvet hvor de alligevel blot var ved at stå i vejen.
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 6, 2016 22:05:31 GMT
Frida nikkede langsomt som svar på hans ord og stoppede også selv op på dansegulvet, mens hun så ham spørgende i øjnene. Derefter skyndte hun at gå med ham væk fra de dansende og endte i stedet henne ved fontænen med punch hvor hun så ham i øjnene og rynkede sine øjenbryn i en frustreret mine.
"Men jeg er ikke sådan.. jeg kan ikke lyve Sille.. og jeg har ikke lyst til at være din skøge.. forstår du ikke det? Jeg ville føle mig beskidt.. Det ville ikke bringe mig nogen glæde." Hviskede hun, da hun var en smule nervøs for at nogen overhørte dem.
"Der kommer slet ikke noget godt ud af det her.. " Sagde hun og himlede med øjnene, mens hun lod sine skuldre falde lidt.
|
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Dec 7, 2016 19:27:59 GMT
At hun var så klar og tydelig i sin retorik fik Silvesters følelser til at konflikte noget. På den ene side kunne han sætte pris på at hun rent faktisk sagde noget han kunne forstå, på den anden side nedtrampede hun samtidig en hver lille forhåbning han kunne have tilbage.
"Hvis det er sådan du har det... Du behøver ikke at uddybe." Han havde hørt nok for nu; han fjernede i stedet sit blik fra Frida for at tage et krus og fylde punch i det i fontænen. Da han vendte blikket tilbage rakte han det frem for at tilbyde hende det, selvom han egentlig oprindeligt havde taget det for selv at få noget at drikke.
|
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 7, 2016 20:01:00 GMT
Frida tog imod kruset uden at tænke særlig meget over det, hun drak ellers næsten aldrig og havde heller ikke fået noget i aften. Samtalen med Silvester havde dog påvirket hende nok til at hun var begyndt at glemme sine normale regler.
Nu virkede punchen dog fristende, specielt fordi hans ord gjorde ondt helt ind i hendes hjerte. Hun så afventende på ham, håbede på en form for løsning, en form for mulighed der kunne gøre det hele bedre, men der kom intet. Derfor rynkede hun bare sine øjenbryn og satte kruset mod sine læber og drak det hele i en omgang.
Hun fik et lettere sært udtryk i øjnene da hun var færdig og så spørgende på ham.
"Hvad er der i?" Spurgte hun og skar en grimasse.
|
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Dec 7, 2016 21:22:00 GMT
Efter at have givet Frida kruset måtte Silvester tage et nyt til sig selv. Det var derfor det han gjorde, og da han så tilbage på hende igen havde hun tilsyneladende bundet det, hvilket kom en anelse bag på ham. Han kiggede derfor undrende på hende og måtte vende blikket ned i kruset ved hendes spørgsmål. Som svar trak han på sine skuldre og tog en tår.
"Noget der ikke 'burde', tilsyneladende." Han var ikke sikker på hvad, og han var egentlig også ligeglad.
"Kom med ud," bad han, da det slog ham at han godt kunne bruge noget tid væk fra storsalen hvor alle teknisk set kunne følge med i hvad han lavede.
|
|
