Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Det var sket for Conrí i hans yngre dage at han var vågnet uden nogen ide om hvor han var, lugtende værre end en rendesten. Som han stred sig gennem skoven med værkende ømme muskler, var han dog næsten sikker på at disse hukommelsesløse nætter lå i hans fortid. Han havde ingen ide om hvor mange dage han havde mistet, han kunne se at hans hænder havde været bundet, men han havde ingen ide om af hvem, kun at de små svin havde taget hans tryllestav. Stjernerne gav ham et præg om hvor han skulle hen, som den store varulv kun havde en tanke i hovedet. Hans barn ville snart komme til verden, og hans flok var uden beskyttelse. Det satte ekstra mil i de svækkede ben, som han endelig fandt sig selv foran den lille gård. Han steg af hesten han havde stjålet aftnen før, og løb det sidste stykke, før han med bankende hjerte flåede døren ind til den lille stue op.
Post by Morrigan Rolfe on Nov 29, 2016 23:43:55 GMT
Det var et held, at Conrí ikke var den eneste ulv Morrigan boede sammen med. Uden flokken, som hun tog sig af, var det ikke sikkert hvad der var sket. Hun ville i hvert fald ikke have ligget og døset i de tidlige morgentimer, da døren blev flået op og en farligt udseende mand stod i åbningen.
Efter et liv på landevejen, vågnede Morrigan hurtigt og var oppe, besværet af den tykke mave, og hurtigt bevæbnet med sin tryllestav. Da synet af en landevejsrøver viste sig at være en temmelig usselt udseende udgave af alfaen, røg tryllestaven dog væk og der blev i stedet brugt næver til at hamre på hans brystkasse.
"Hvor har du været? Hvad fanden laver du? Dit store svin," og flere andre kønne gloser forlod hendes mund.
Post by Conrí Singleir on Nov 30, 2016 0:27:09 GMT
Conrí havde ikke tænkt på at hvordan han så ud, eller endnu værre, hvordan han lugtede, da han trådte uanmeldt ind i stuen der udgjorde hans hjem. Hans eneste tanke var at sikre sig at magen og resten af flokken var uskadt. Hvem end der havde taget og bundet ham, kunne meget vel have gjort noget langt værre ved dem han havde kær. Lykken over at se magen uskadt, og fuldt i stand til at råbe diverse eder af ham, tog brodden af hendes ord, som han i stedet lagde armene om hende, og trykkede hende ind til sig. Det var sjældent at han udtrykte disse åbenlyse erklæringer af kærlighed, men den lille unge der groede i hendes mave havde ændret ham, samt hans frygt for at miste hende. "Det er lige meget.." Han tyssede let på hende, mens hans ene beskidte hånd gled ned og lagde sig på den udspilede mave.
Post by Morrigan Rolfe on Nov 30, 2016 0:58:49 GMT
Morrigan var vred, men kun fordi hun havde været bange. Hendes slag fortog sig, som den ildelugtende ulv lagde armene omkring hende og et enkelt klynk af svag desperation forlod hende. Hun tog en hørlig indånding og så ham an, som han stod der, helt beskidt og sølle.
"Du stinker," mumlede hun, mere mildt end hendes tidligere fornærmelser. "Hvor har du været henne?"
Post by Conrí Singleir on Nov 30, 2016 1:20:49 GMT
Conrís krop begyndte langsomt at slappe af, som han stod med magen i favnen. Al den uro der havde været opbygget i den under den sidste dags hektiske rejse, sev langsomt ud som han blev forsikret i at der ikke var sket ende noget, og efterlod i stedet hans værkende slidte krop. Langsomt begyndte han at kunne mærke hver en muskel igen, som adrenalinen fortog sig, men han ville ikke vise sin svaghed overfor magen, ikke mere end han allerede gjorde i sin sølle forfatning. "Det.. Ved jeg ikke. Jeg vågnede op i skoven uden min stav, og kom hjem så hurtigt jeg kunne.. Hvor længe har jeg været væk?" Spørgsmålet talte ikke hans sag særlig godt. Han var vant til at vågne nøgen op i en skov uden nogen erindring om nattens begivenheder, men det her var anderledes, månen var kun halvt fuld.
Post by Morrigan Rolfe on Nov 30, 2016 1:50:29 GMT
Morrigan rystede langsomt på hovedet af ham. Overfaldet? Bestjålet? Uden nogen hukommelse om det og så langt fra fuldmånen? Hun sank en klump over hvad det betød. Magikere?
"Mere end en uge," svarede hun hæst, som hendes blik farede over ham. "Hvad har de gjort ved dig?" Hendes hånd strøg over hans velvoksne skæg og beskidte ansigt. "Hvem har gjort det..."
Post by Conrí Singleir on Nov 30, 2016 2:01:09 GMT
Det var i grunden en temmelig ydmygende situation, og på trods af at varulven sjældent blev pinlig berørt, var han alligevel glad for at resten af flokken ikke var til stede til at overvære det. Brynene rynkede sig en smule som hun tilkendegav hvor længe han havde været væk. Det sidste han kunne huske var at han var draget på jagt, men efterfølgende var der kun et gabende hul i hans hukommelse. "Hvem end de er, har de sørget for at jeg ikke kan huske dem.. De har haft mig bundet, men jeg ved ikke hvorfor." Han viste hende det ene håndled, der var godt gennemgnavet af et stramt reb. Ud over mærkerne på hænder og ankler var han dog af uforklarlige årsager uskadt.
Post by Morrigan Rolfe on Nov 30, 2016 2:19:44 GMT
Blide hænder tog ved Conrís hånd og fra rasende før, var Morrigan nu omsorgsfuld, som hun rystede svagt på hovedet. "Bæster," mumlede hun. "Kom hen til ilden. Du stinker og du er beskidt, men en af os har stadig sin tryllestav."
Hun ledte ham med sig over til ildstedet, hvor store brændeknuder holdt hytten i en temperatur, der var til at leve under. Vaskefade var der intet af, men en stor spand gjorde det ud for noget lignende og der var ingen tvivl om, at alfaen skulle op at stå i den.
Post by Conrí Singleir on Nov 30, 2016 3:12:55 GMT
Det var først da hun bemærkede det at det gik op for Conrí hvor skarpt hans stank bed i næsen. Det hjalp ikke just på hans værkende krop, at magen gik omsorgsfuldt til værks, men som han øjnede spanden kunne han godt regne ud hvad der skulle foregå. Det var ikke fordi han var blevet vasket meget i sit liv. Han plejede oftest at gøre det i en bæk eller flod, men et var at lugte af sved og skidt, noget andet var at lugte at pis og det der var værre. Med lettere sitrende fingre kom han ud af de klamme klæder, der med stor sandsynlighed aldrig ville blive sig selv igen, før han trådte op i spanden og kiggede afventende på Morrigan. På trods af at den nøgne krop var beskidt, og havde røde mærker rundt om hænder og fødder, bar den ikke andre tegn på at være blevet såret eller mishandlet, i hvert fald ikke for nyligt.
Post by Morrigan Rolfe on Nov 30, 2016 3:21:42 GMT
Morrigan hjalp til med at få det ulækre tøj skaffet af vejen. Det stank og hun tøvede ikke meget med at pege tryllestaven imod det og slet og ret få det til at forsvinde. De måtte skaffe andet. Hun havde tæpper indtil da. Da først han stod i spanden, fyldte hun en mindre med vand fra tryllestaven, som gav uden udfordringer. Hun varmede det op på samme måde. Selvom hun ingen brilliant heks var, så kunne hun det mest nødvendige. Først tømte hun spanden over hovedet på ham og dernæst fandt hun det overbrugte lille stykke sæbe, der stadig var tilbage fra de tidligere beboere. Det skummede op imellem hendes fingre og stødt gned hun sæbeskum ind i hver en del af Conrí, der kunne gnides sæbe ind i. Hans hår var først, men hun endte knælende på gulvet over den svulmende mave og stoppede først, da han var skrubbet ren med en hård børste og endnu et par spande vand var tømt ud over ham.
Han havde muligvis aldrig været så ren i sit liv. Til gengæld var det tydeligt, at hans krop havde været i bedre stand. Morri hjalp ham ud af spanden igen og over imod sengelejet, hvor hun selv havde ligget før.
Post by Conrí Singleir on Nov 30, 2016 3:37:43 GMT
Con havde aldrig været så ren i sit liv. Ikke engang da han blev født. Til at starte med mødte hendes hårde behandling med børsten en smule brok, hvis ikke fordi det kradsede i hans slidte hud, så fordi hun endte med at kravle rundt på gulvet med den gravide mave. Magen lyttede dog tydeligvis ikke til hans protester, og til sidst havde han givet efter, og ladet hende skrubbe skure til der ikke var mere skidt tilbage på den store krop, og den i stedet var varm og lyserød. Hans muskuløse ben skælvede let, som musklerne endelig øjnede enden på deres anstrengelser, og da han endelig lagde sig på sengen, kunne han ikke andet end at udstøde et langt dybt suk, som han for første gang i mange dage tillod det hele at slappe af. "Jeg tror aldrig at jeg har været så ren i hele mit liv.." Han sendte magen et træt og taknemmeligt smil, mens han rakte hånden ud for at invitere hende op til sig i sengen.
Post by Morrigan Rolfe on Nov 30, 2016 3:41:49 GMT
Morrigan kravlede op til den nøgne, røde, rene mand, der havde fædret livet, som voksede i hende og snart måtte ud. Hun havde været rædselsslagen for om han kom tilbage igen til hende og barnet, men nu var han der og hun kunne ikke lade være med at finde ind til ham og knuge ham til sig.
Nogen havde forsøgt at ødelægge ham, men her var han igen, alfaen, og hun var snart stærk igen. "Vi finder dem," bemærkede hun lavmælt. "Dem der gjorde det her. Vi finder dem ved fuldmåne."
Post by Conrí Singleir on Nov 30, 2016 4:10:59 GMT
Efter at have bekymret sig om hende og barnets sikkerhed på den lange hektiske rejse hjem til gården, kunne han ikke bebrejde magen at hun knugede ham ind til sig. Han selv lagde også armene om hende, og holdt hendes hoved ind imod sit bryst, i en kærlig omfavnelse han først rigtig havde fundet sig selv i at bruge da deres lille liv var begyndt at spire i hende. Fingrene viklede sig fraværende ind i hendes hår, mens et træt smil gled over hans læber ved hendes tørst om hævn. Tanken om hævn, og vreden efter at være blevet frarøvet hans hukommelse havde flere gange fyldt ham under hjemrejsen. "Du har lige vasket enhver fært af dem væk.." Han kyssede hendes hår, før fingrene igen optog deres rolige arbejde med de brune lokker. "Hvordan vil du finde dem?"
Post by Morrigan Rolfe on Nov 30, 2016 4:30:43 GMT
Varmen i sig selv var betryggende. Morrigan var påklædt, men hun var også varm og Conrís fugtige krop ville hurtigt tørre under tæpperne med hende. Hun fandt tryghed med hovedet mod hans brystkasse og den ene arm omkring ham, imens hans fingre gled igennem hendes hår.
Konstateringen fik et fnys fra hende, men han havde ret og hun brummede utilfreds over det. "Jeg har vasket pis og skidt væk," mumlede hun. "Jeg finder dem. Og sprætter dem op."
Post by Conrí Singleir on Nov 30, 2016 4:45:20 GMT
På trods af at Conrí var flokkens stærke patriark, glemte han aldrig den vildskab der gemte sig i hans mage. Den tegnede et bredt smil på hans læber, som hans frie hånd fandt den udspilede mave, som han let lod tommelfingeren stryge over. "Vi finder dem.." Han plantede endnu et kys i hendes hår. Uden en synlig skramme på kroppen, og med flokken i god behold havde hans værste vrede dog lagt sig. Hvem end der havde fundet på at holde ham fanget, så forstod han ikke deres motiv. "Men de har tydeligvis ikke gjort mig ondt.. Hvad tror du mon der kan være sket..? Er det sådan troldmænd fængsler folk?" Conrí levede sit liv på den forkerte side af loven, og dog havde han aldrig hørt om et decideret troldmandsfængsel.