|
Post by Morrigan Rolfe on Nov 30, 2016 4:49:18 GMT
Morrigan brummede. Hun var en stærk alfahun og så snart hun havde født og var sig selv, ville der være styrke i hende igen. Styrke som skulle bruges fornuftigt og ville blive det. Hun var dog lige så forundret over at nogen ville lade ham slippe så let som han selv var og trak på skuldrene fra hvor hun lå.
"Troldmænd holder ikke fængsler. Det koster for meget at fodre fanger. Men nogen har fjernet din hukommelse og det kan ikke have været let. Tror du det var en vi har mødt? Hvad med den pige vi holdt? Agnes?"
|
|
|
Post by Conrí Singleir on Nov 30, 2016 5:03:42 GMT
Conrí trak på skuldrene. Et fængsel var ellers hans bedste forklaring, på hans efter omstændighederne uskadte tilstand. Han havde tilbragt sin tid i et mugglerfangehul som ung knægt, men der havde han undsluppet det på egen hånd, inden man kunne nå at hænge ham. Hans bryn rynkede sig let da hun nævnte Agnes. Skoven han have befundet sig i havde ifølge hans stedsans ikke ligget langt fra Hogsmeade, og dog var han temmelig sikker på at der ventede ham en langt værre straf end et par stjålne timer, den dag han mødte helbredersken igen. "Måske.. Jeg tror at jeg vågnede i nærheden af Hogsmeade.. Men hvorfor ville hun efterlade mig i skoven uden min stav? Tror du ikke at hun ville slæbe mig for retten hvis vores veje endelig mødtes igen?"
|
|
|
Post by Morrigan Rolfe on Nov 30, 2016 5:10:13 GMT
Morrigan tøvede. "Måske." Hun rynkede panden, omend han ikke kunne se det. "Eller måske ville hun sende dig et signal om aldrig at tænke på at gøre det igen." Hun tog en dyb indånding.
"Hun ved, at jeg er med barn og at du har nogen at passe på. Måske ville hun ikke efterlade os alene?"
|
|
|
Post by Conrí Singleir on Nov 30, 2016 5:26:32 GMT
Helbredersken havde måske kun levet med dem en måned, og dog burde hun på den tid have opfattet at ingen af de to svarede særlig godt på den slags advarsler. I den tid hun havde været hos dem, havde de ikke gjort hende ondt, og han havde heller ikke tænkt sig at røve hendes frihed igen. Det virkede temmelig kort for hovedet fra Agnes side af hvis hun havde valgt at tirre dem. "Burde hun ikke vide bedre end at provokere os? Nu vil vi jo blot komme efter hende." Han havde ikke regnet med at skulle se den unge kvinde igen, og dog var det ikke usandsynligt at han kunne have stødt ind i hende i Hogsmeade.
|
|
|
Post by Morrigan Rolfe on Nov 30, 2016 5:36:22 GMT
Endnu en overvejende brummen kom fra Morrigans hals og hun tænkte på Agnes med mindre venlige følelser. Hun ville have været død uden helbrederen, men det ville ikke frelse den unge pige, hvis hun gjorde Conrí ondt. Der var dog en fejl i den historie.
"... Og hvorfor skulle hun fjerne din hukommelse. Hvis det var et signal? Nej... Det er næppe hende. Men hvem vil dig så ondt?"
|
|
|
Post by Conrí Singleir on Nov 30, 2016 5:50:48 GMT
Conrí havde gennem tiden raget uklar med flere folk end han kunne huske. At ernære sig ved at stjæle fra andre havde konsekvenser, og dog ville de fleste ikke efterlade ham uskadt i en skov, hvis de endelig fik fingrene i ham. Hvis nogen af hans gamle fjender først bandt ham på hænder og fødder ville de gøre langt værre ved ham hvis de overhovedet efterlod ham i live. "Jeg kan komme i tanken om mange, men ikke nogen der ville efterlade mig uskadt i en skov.. Måske.. Osla?" Det virkede alt for usandsynligt at kusinen han havde skilt sig fra for så mange år siden havde fundet ham igen, men hun var den eneste han kunne komme tanke om, der ikke ligefrem ville ham direkte ondt.
|
|
|
Post by Morrigan Rolfe on Nov 30, 2016 8:22:17 GMT
Conrís familie var... Speciel. Da han nævnte sin kusine kunne Morrigan ikke lade være med at skære tænder, men hun kunne ikke nægte, at det var sandsynligt. "Ville hun efterlade dig i dit eget pis?"
En sympatisk kvinde, tydeligvis. Men varulve havde næsten altid frygtelige temperamenter. Det kom med skiftet, med tilværelsen og med den fortid langt de fleste havde. Det gjorde det absolut ikke let.
|
|
|
Post by Conrí Singleir on Nov 30, 2016 18:48:19 GMT
Det var efterhånden atten år siden at Conrí havde set sin kusine sidst. Conrí var dog sjældent en mand der efterlod folk, og episoden med kusinen var ikke just en han kunne være stolt af. "Måske..? Hun var ikke andet end en stor pige da jeg i sin tid efterlod hende, dengang vi stadig levede på gaden. Jeg forstår bare ikke hvorfor hun i så fald ville få mig til at glemme det. Hun er trods alt det eneste familie jeg har tilbage." Tanken på datteren syntes underligt langt væk, og det faldt ham ikke ind at han også havde efterladt et rødhåret pigebarn for omkring sytten år siden.
|
|
|
Post by Morrigan Rolfe on Nov 30, 2016 19:55:52 GMT
Morrigan holdt stadig af sin familie, selvom hun ikke så dem længere. For Conrí var det fordi han havde forladt dem og det var stadig lidt svært for hende at forstå til tider. Som hun lå der, med hans hjerteslag i øret, var det dog lettere at overbevise sig selv om at det ikke ville ske igen. Hendes barn ville være stærk og fortjene at vokse op blandt ulve. Det gjorde dem til en familie og det var noget hun nu, efter næsten ni måneders svangerskab, havde lært sig selv at ønske igen. Lukket
|
|