|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 3, 2016 16:22:21 GMT
Om lørdagen var Penelope, anspændt som var det den vigtigste dag på måneden og med god grund. Ovenpå på sit værelse havde hun en mand liggende på anden dag og hvad hun skulle gøre ved ham var et åbent spørgsmål. Det havde taget hende lang tid at tænke over, før hun endelig sendte en ugle mod Hogwarts og bad en bekendt om at møde hende på kroen den næste dag. Hun gav ham ingen forklaringer, men nøjedes slet og ret med at skrive, at det var vigtigt og at hun havde brug for hans hjælp. Søndag formiddag var der tomt på kroen og hun sad og trippede, udelukkende fordi hun ventede på sin gæst. |
|
|
|
Post by Harald Eklund on Nov 3, 2016 18:00:58 GMT
Harald havde haft et sted at komme på Vildsvinet da rygterne om ham havde været aller værst. Han havde følt sig velkommen der og det glemte han ikke lige med det samme.
Alligevel havde han trukket sin hætte godt over hovedet mens han gik hen mod kroen. Han kunne ikke risikere at nogen genkendte ham. Zabini familien var trods alt ikke glad for snavs.
Forsigtig åbnede han døren og kiggede ind. Hans blik faldt på den rødhårede heks og han smilede en anelse.
"Godformidag." Sagde han og skyndte sig at lukke døren.
|
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 3, 2016 22:59:31 GMT
Det var ingen hemmelighed, at Penelope ville have noget. Hun gjorde heller ikke noget ud af småsnakken, men nikkede en smule stift som hilsen, som hun trådte ud foran baren. "Vil du låse døren," bad hun, til gengæld høfligt nok.
"Det er skidt. Rigtig skidt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..."
|
|
|
|
Post by Harald Eklund on Nov 5, 2016 9:52:39 GMT
Harald havde et uudtømmelig lyst efter eventyr og spænding og Penelope's ord fik derfor hans hjerte til at banke passioneret. Endnu en mulighed for at løse problemer. Det var trods alt hans speciale. Han fik hurtigt låst døren og gik hen til hende.
"Lyder ikke godt. Hvad er der sket?" Spurgte han og så alvorligt på hende, mens han instinktivt fandt sin tryllestav frem.
|
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 6, 2016 0:34:49 GMT
De røde bryn var fortrukket i alvor og Penelope samlede lidt mod til sig, før hun endelig fandt sin stemme og dumpede ned på den nærmeste stol, uden rigtig at ænse at byde Harald noget.
"Jeg har mødt min far," kom det ud, temmelig ubrugeligt. Til en start. "Min rigtige far er gæst her og han fandt ud af hvem jeg var for et par dage siden. Han... Han ville ikke slippe mig. Han ville ikke gå sin vej... Harry, jeg endte med at lamme ham." Hun sank. "Han ligger ovenpå. Jeg var så bange for hvad han ville gøre..."
|
|
|
|
Post by Harald Eklund on Nov 6, 2016 9:56:39 GMT
Harald satte sig ikke ned, men nøjedes med at blive tænksomt stående og kløede sig lidt i sit skæg.
"Din far." Gentog han og begyndte at cirkulere lidt rundt i lokalet, mens han lyttede til hendes ord. Til sidst stoppede han op og kiggede op mod loftet, inden han vendte blikket mod hende.
"Hvem er han? Har du et navn?" Spurgte han og løftede sine øjenbryn i en spørgende mine. Det lød ikke som om han var en mand, som man havde lyst til at invitere på middag.
|
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 6, 2016 13:45:26 GMT
Penelope rystede lidt på hovedet. "Han er stor," konstaterede hun, tydeligvis stadig rystet, selvom hun havde formået at holde facaden oppe overfor kunder og bekendte indtil nu. "Rødhåret. Og han ville ikke gå. Han tog min tryllestav, men jeg fik den igen og nu ligger han deroppe..."
Hun tog en dyb indånding. "Jeg vil ikke slå ham ihjel, men jeg vil ikke have ham her nogensinde igen. Hvad skal jeg gøre, Harry?"
|
|
|
|
Post by Harald Eklund on Nov 6, 2016 14:34:30 GMT
Harald stoppede brat op og så direkte på hende. "Du skal heller ikke slå ham ihjel." Bemærkede han og så alvorligt på hende.
"Det er allerede slemt nok som det er.. Sandt han lyder ikke som en god far, men du kan ikke bare frarøve folk deres frihed." Bemærkede han og begyndte at vandre frem og tilbage igen.
"Vi må slette mindet fra hans hukommelse. Slette alt om dig. Det er den eneste mulighed." Sagde han og stoppede op og så hende i øjnene. "Er du parat til det?"
|
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 6, 2016 20:28:27 GMT
Penelopes bryn trak sig tæt sammen. Hun ville have slået ham ihjel allerede, hvis ikke hun havde anet en anden mulighed.
Harrys idé fik hende til at lyse op i interesse og hun nikkede. "Ja. Kan man det? Fjerne det hele? Det navn han kalder mig, det hele?"
|
|
|
|
Post by Harald Eklund on Nov 6, 2016 20:51:21 GMT
Harald blev en smule tænksom over hendes spørgsmål, men han nikkede langsomt. "Ja, men jeg har brug for at jeg kan fokusere. Det ville være bedst hvis han ikke kan se mig når jeg gør det. Problemet er selvfølgelig også at han er bundet fast deroppe og at han ligemeget hvad, vil undre sig over hvorfor han er der." Sagde han og så på hende med et overvejende blik og håbede lidt at hun havde en god ide.
|
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 6, 2016 21:12:23 GMT
Penelope sank en klump og nikkede. "Han er bundet," mumlede hun, uden at der ligefrem kom noget genialt frem. "Men jeg lammede ham først. Kan man gøre det mens han er lammet? Så kan vi efterlade ham et eller andet sted... Ude i skoven..."
Hun løftede blikket og tog en dyb indånging.
"Kan man tale med ham først? Jeg har kneblet ham, men måske... Jeg ved ikke. Han siger han er min far, så..."
|
|
|
|
Post by Harald Eklund on Nov 6, 2016 21:29:58 GMT
Harald så hende i øjnene og sukkede en anelse. "Du kan godt tale med ham ja. Men du bliver nødt til at finde ud af hvad du vil. Det er enten eller." Sagde han og stod helt stille.
"Hvis du gerne vil være sammen med ham så må du starte med at tale med ham og undskylde. Der er en mulighed for at han kan forstå men han lyder ikke som et menneske der er særlig godt at have som selskab" Han ønskede Penelope det bedste og havde ikke meget tiltro til denne mand.
|
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 6, 2016 21:36:43 GMT
"Enten eller?" Penelopes bryn trak sig sammen. "Hvad mener du? Hvis jeg vil høre hvad han har at sige, så kan du ikke tage hans hukommelse væk bagefter?"
Hun så spørgende op på Harry. Nok var han her fordi hun havde en hel del på ham, men de var ikke fjendtlige og i dette tilfælde stolede hun på ham. Væsentligt mere end hun stolede på manden ovenpå.
|
|
|
|
Post by Harald Eklund on Nov 6, 2016 21:54:43 GMT
"Nej jeg mener. Hvis du ønsker at have en far så kan jeg ikke gendanne hans hukommelse igen. Det er jeg ikke dygtig nok til." Sagde han og smilede venligt til hende.
"Og jeg vil gerne se ham inden du tager beslutningen." Tilføjede han. Måske kendte han særlingen og han ville ikke have at han manipulerede Penelope hvis han var den slags mand der ville forlade hende igen.
|
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 6, 2016 22:08:08 GMT
Penelope rynkede på næsen. "Jeg skal ikke have ham som far. Han er frygtelig. Jeg vil kun vide, om han ved noget om min mor. Det er alt."
Hun tog en dyb indånding. "Skal jeg føre dig derop? Så kan du selv se ham."
|
|
