|
Post by Timur Obolensky on Nov 5, 2016 23:57:31 GMT
Det var det mest komfortable Timur havde været i lang tid med et andet menneske, sådan som de lå der. Han lukkede øjnene igen med en lille, tænksom brummen over spørgsmålet, men behøvede i sidste ende ikke tænke længe over det.
"Jeg er god til besværgelser," konstaterede han. "Og jeg er en exceptionel duelleant. Det var sådan jeg vandt min plads her. Jeg vandt Koldovstoretz' duelleringsturnering. Men der har ikke været noget behov for dueller endnu og det virker heller ikke som om det er det vi skal denne gang." Hans bryn trak sig lidt sammen. "... Så i sidste ende kan det ikke hjælpe stort at have et speciale, hvis man er elendig til noget andet... Så kan man ende med at blive slået ihjel af en bjergtrold, imens man står og vifter med en genial eliksir..."
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Nov 6, 2016 0:13:18 GMT
Dimas lyttede i stilhed og kunne i stille sind ikke lade være med at være misundelig på Timurs afklarethed, femkampen sat til side. En lille lyd undslap ham over det sidste og han blev selv overrasket, hvordan hans mave trak sig en smule sammen over de sidste år.
"Lad være med at få dig selv slået ihjel," bad han lavmælt og lukkede fingrene sammen om en varm nakke i et øjeblik. "Jeg er ikke så sikker på det, som du er," fortsatte han det, de havde talt om. "Men jeg har vel også næsten et år endnu til at finde ud af det..."
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Nov 6, 2016 0:48:01 GMT
Fingrene i hans nakke føltes behagelige og betryggende og Timur kunne ikke lade være med at smile lidt over den uventede, men rare reaktion. Han frigjorde sig en anelse, men kun nok til at kunne rykke sig, så han lå næsetip til næsetip med krøltoppen og kunne se ind i de venlige brune øjne.
"Du har god tid," forsikrede han. "Hvilke fag kan du bedst lide på Beauxbatons?"
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Nov 6, 2016 1:11:01 GMT
Dimas rykkede sig selv en anelse bedre på plads, da Timur flyttede på sig. Hånden faldt fra nakken og fandt en varm side igen, mens hans blik dvælede i de lyse. Et lille, næsten lydløst fnys undslap ham. "Det er et populært spørgsmål heromkring," bemærkede han tørt, men tog en indånding med et mere sobert ansigtsudtryk lige bagefter.
"Jeg tror, det må være besværgelser. Det er der man finder det helt grundlæggende for magi..."
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Nov 6, 2016 1:51:34 GMT
Timur hævede begge bryn en anelse over Dimas, men smilede så over hans svar og tiltede hovedet lige nok til at kunne plante et kys på hans næsetip.
"Det er det bedste fag," erklærede han sig enig. "Og der er så mange regler man kan bryde, hvis bare man har lidt nerve..."
De lyse øjne skinnede vågent og fyldt med passion.
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Nov 6, 2016 2:03:45 GMT
Dimas rynkede en smule på næsen, primært fordi det kildede, men undlod at række en hånd op for at gnide den. I stedet kom han til at smile over Timur og satte i stille sind en god del pris på udtrykket i de lyse øjne, som nærmest føltes elektrisk.
"Det kan ikke overraske dig, at jeg ikke er god til at bryde reglerne," svarede han lavmælt og blottede tænderne i et skævt, smådrillende smil.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Nov 6, 2016 2:32:46 GMT
En klukkende latter forlod Timur som reaktion på Dimas' svar og han kneb krøltoppen blidt lidt i siden med et skævt smil.
"Regelrytter," mumlede han med et blik fyldt med varme. "Hvad siger reglerne om det her?" Han strøg en hånd over Dimas' kind, før han sneg sig til et blidt kys på hans læber.
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Nov 6, 2016 2:40:59 GMT
En lille, lavmælt latter lød dybt fra hans bryst, før læber var mod hans og fik hans mave til at slå en lille kolbøtte. "Hm," lød det fra ham, da Timur brød væk og de mørke øjne gled ned over russerens ansigt og fæstnede sig helt tydeligt ved læberne. Først lidt efter vendte det tilbage til hans øjne.
"Ved du hvad," begyndte han med en lavmælt mumlen og et lille, ufortrydende smil. "Det har jeg vist helt glemt..."
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Nov 6, 2016 2:48:37 GMT
Smilet på Timurs læber var temmelig skævt og tenderende drenget, som Dimas svarede ham i en lav mumlen, med det sødeste smil af sit eget. Russeren brummede dæmpet, spørgende, før han pressede til grænserne og lod sin hånd glide ned på krøltoppens velformede bagdel og give den et lille, påskønnende klem.
"Hvad med det?" Hans stemme var lavmælt, som de stadig lå helt tæt. "Har du nogen regler imod det?"
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Nov 6, 2016 2:59:39 GMT
Dimas tog en lille, uhørlig indånding over den grænse Timur overskred, men han var allerede langt ude hvor han ikke kunne bunde. Tungespidsen fugtede læberne og hvornår der endnu engang var sket et skift i luften mellem dem, var han ikke helt sikker på. Det var der dog uden tvivl.
"Et eller andet sted," mumlede han, mens hans egen hånd gled ned på Timurs hofte. Hjertet hamrede lidt i brystet på ham og til sidst var han nødt til at læne sig frem og fange bløde læber igen.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Nov 6, 2016 3:04:34 GMT
Timur smilede lidt over Dimas' mumlen, men lod sig ganske villigt distrahere fra sin test af grænser. Hans hånd blev til gengæld hvilende på krøltoppens søde lille bagdel og krummede sig lidt sammen om den, imens han besvarede undersøgende kys med en hvis nyfunden iver.
For sig selv var han ikke rigtig i tvivl om hvordan han havde det. Ikke mere. Men han var stadig bange for at gå for hurtigt frem eller træde i spinaten. Så hellere drille Dimas lidt efter lidt og få ham længere ud hvor han ikke kunne bunde.
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Nov 6, 2016 3:16:51 GMT
Det var grænseoverskridene, men ved siden af hvad han i uklare tanker havde ladet Timur gøre kort forinden, så var det ikke helt at sammenligne. Af samme grund trak han sig ikke væk, men kyssede blot russeren med hamrende hjerte og sitren i hele kroppen.
Han brød væk, kun for at ende med at stjæle et par overfladiske kys mere, inden han fik løsrevet sig mere reelt. En dyb indånding hævede hans bryst og han trak en hånd til sig, for at stryge den over Timurs kæbe.
"Du gør mig helt rundt på gulvet. Ved du det?"
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Nov 6, 2016 3:28:24 GMT
Timur var helt høj på kys og nærhed, da Dimas trak sig lidt væk og sagde ord, der spejlede hans fornemmelse udmærket. Han smilede dog ikke helt så tilfreds som før, men så en smule mere alvorlig ud, som han trak hånden op fra den nydelige bagdel og hvilede den mod krøltoppens hofte i stedet.
"Ja," svarede han lavmælt og en smule hæst. Han var fyldt af konflikt og da han løftede blikket en anelse og så ind i de mørke øjne overbeviste han sig selv om at få den ud af vejen. Også selvom han ikke fik det svar han ville ønske.
"Du gør noget meget værre," mumlede han dæmpet. "Dimas..." Hans bryn trak sig lidt sammen, før han nåede at panikke og fortrød inden målstregen. "Du er sød," konstaterede han tamt med et svagt smil.
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Nov 6, 2016 3:32:24 GMT
Så tæt som de lå, var der ingen chance for at han overså forandringen. Mørke øjenbryn trak sig sammen og smilet svandt ind, som han så undersøgende på Timur og forsigtigt trak hånden til sig igen. Den endte mellem dem, selvom det føltes mere oplagt at opretholde nærkontakten.
"Hvad er der galt?" spurgte han lavmælt med en lille, knugende fornemmelse i mellemgulvet. "Tim?"
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Nov 6, 2016 3:48:06 GMT
Timur var en elendig skuespiller, selvom det ikke var første gang han forsøgte at skjule følelser. Han stivnede lidt i det, som Dimas så direkte igennem ham denne gang og sænkede blikket til krøltoppens læber et øjeblik, før han løftede det forsigtigt igen med et lille, halvumuligt skuldertræk.
"Jeg er forelsket i dig," indrømmede han endelig, halvt forventende at Dimas ville rejse sig op og flygte ud af teltet så snart ordene havde forladt hans læber.
|
|