|
Post by Dimas San Nicolas on Nov 8, 2016 23:52:36 GMT
Hånden lukkede sig om Timurs og han hev ham et stykke tættere på. "Jeg har allerede sagt, at jeg ikke er nogen fantastisk danser," konstaterede han og rankede sig lidt. Tungespidsen fugtede læberne og selvom han ikke var helt sikker på hele konceptet, så havde han ikke glemt russerens ønske.
"Måske kan du lære mig at blive bedre? Jeg har hørt, at I bruger meget tid på det på Koldovstoretz..."
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Nov 9, 2016 13:37:42 GMT
Da det gik op for Timur hvad Dimas ville have ham til, flakkede hans blik en anelse, før han rømmede sig og rankede sig en anelse. "Okay," medgav han tøvende. Han tyggede lidt ned i sin underlæbe og trak sin anden hånd til sig.
"En af os skal danse som... Frida, så," bemærkede han, en smule sensitivt, selvom det havde været hans ønske. "Jeg kan godt," medgav han dog alligevel. "Så skal du lægge hånden på min lænd. Og rette dig lidt bedre op. Som om du har en pind i ryggen."
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Nov 9, 2016 21:09:16 GMT
Dimas smilede prøvende til Timur, som han nikkede og smøg sin arm om livet på den lidt højere russer. Alligevel var de i et øjeblik næsten næse til næse, inden castillianeren rankede sig helt op og dermed også skabte bare en smule mere afstand mellem dem.
"Sådan her?" mumlede han lavmælt og strøg fingrene over Timurs lænd i et lille kærtegn. Han var ikke en komplet novice på et dansegulv, men han havde bedt om hjælp og havde tænkt sig at tage imod den. Uanset om formålet med det var en anden.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Nov 9, 2016 21:32:48 GMT
Timurs blik var flygtigt indfanget og lettere distraheret af nærheden. Det samme gjaldt det lille kærtegn, der til gengæld fik ham til at smile svagt og tøve et splitsekund før han nikkede og fattede sig lidt.
"Du skal holde min hånd helt let, så håndfladerne nærmest blot lige mødes. Du fører med hånden på min lænd, ikke ved at rive mig rundt i armen."
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Nov 9, 2016 21:43:41 GMT
Dimas gjorde som han fik besked på og løsnede grebet om den hånd, han havde fanget som det allerførste. Da de løftede armene sammen, var berøringen fjerlet. I mellemtiden glattede den anden hånd sig helt ud og lagde sig fladt mod russerens lænd.
"Og så...?" hviskede han lavmælt, selvom en enkelt fod allerede havde flyttet sig lidt. På en eller anden måde føltes det forkert at bryde luften mellem dem med højere lyde end det.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Nov 9, 2016 22:46:36 GMT
Dimas' hvisken var distraherende, men selvom Timur ikke kunne lade være med at smile, holdt han alligevel koncentrationen. I det mindste til han sneg sig til et flygtigt kys på hans læber, som han selv lagde hånden på krøltoppens skulder.
Han trak sig væk igen med et lille, selvtilfreds smil på læberne og klarede halsen. "Vi har flere danse hvor man går i firkanter som grundtrin," fortalte han fattet. "Har I også dem?"
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Nov 9, 2016 22:57:17 GMT
Dimas smliede lidt over kysset, men tabte ikke koncentrationen. "Det lyder bekendt," mumlede han. Tænderne var synlige i en skæv trækning. "Jeg har prøvet det før," tilføjede han, mens hånden på Tims ryg fejlede i at blive liggende helt stille.
Den strøg op en enkelt gang, før han rettede den tilbage på plads og klarede halsen en enkelt gang.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Nov 9, 2016 23:23:10 GMT
Tim tog en dyb indånding og nikkede lidt, før Dimas strøg ham over lænden og han hævede et enkelt bryn. "Og hvis du gør sådan der på Frida, så bliver jeg jaloux," konstaterede han dæmpet, før han tog et enkelt, lille skridt bagud på venstre fod. "Du går frem med højre," instruerede han samtidig. "Og samle og til højre og samle og bagud og samle og til venstre og samle." Han førte halvt om halvt, selvom det skulle være omvendt - og selvom det var uvant at danse kvindens del. Det var alligevel lidt mærkeligt to mænd, men nærheden med Dimas var det hele værd. For det kunne han være blevet ved hele natten... Lukket
|
|