|
Post by Silvester Nordström on Aug 23, 2016 22:20:34 GMT
Selskabet tvillingerne befandt sig til havde efterhånden varet i nogen tid og mørket var så småt begyndt at falde på i det svenske. Silvester sad til bords med en ung heks på hans egen alder der var kommet lidt længere syd fra, mens hans søster sad direkte overfor ham på den anden side af bordet. Selvom han var ganske optaget af at tale med borddamen, holdt han sig bestemt ikke fra at kaste et vågent øje hen på søsteren af og til. Det var en vane at han lige skulle holde øje med hende, men det var også noget han hverken kunne eller ønskede at lade være med. Der var flere formål med det: han ville gerne både se om hun stadig var der og hvordan hun så ud til at have det. Blikkene var dog lynhurtige, da han alligevel havde travlt med at forsøge at charmere sig ind på pigen han var blevet placeret ved siden af, indtil videre med et lidt lunkent resultat der syntes at kunne vippe begge veje.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Aug 23, 2016 22:41:41 GMT
Det var altid utrolig festligt når der blev inviteret gæster til gården, så kom der lidt mere liv end normalt og det var noget andet at give sig til end det sædvanlige og hvem sagde nej til en mindre fest? Desuden mente hun ikke at der var nogen der holdte bedre selskaber end svenskere, mest af alt fordi hun aldrig havde prøvet andet. Hun havde dog brugt et par flere minutter foran sit spejl end normalt i et forsøg på at fremhæve sine krøller en smule mere.
Hun glattede den blå kjole ned over maven og rettede let på de hvide blonder for enden af ærme sømmet. Hun dyppede den lille træ pin i den røde farve og malede let sine læber. Hun duppede dem efterfølgende med et stykke hvidt stof for at det ikke ville smitte af på glassene. Nok havde hendes tvillingebror ikke tid til at sende hende særlig mange blikke hen af aftenen, ud over de sædvanlige ret så hurtige. Det var ikke tydeligt at hun var noget så jaloux på den unge pige ved siden af Silvesters side og sad med forskellige idéer om hvordan hun kunne få hende til at rejse sig. I stedet for at sige noget med det samme gled hun sin fod ud af sin lette sko og gled den langsomt op af benet på sin bror med de blå øjne festet mod sin brors ansigt. Dét ville med sikkerhed få hans opmærksomhed.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Aug 23, 2016 22:59:34 GMT
Silvester blev noget anspændt da han til sin overraskelse mærkede en fod på vej op ad hans ben. Endnu et hurtigt blik fik han kastet mod Svala, men dog uden at lade det fæstne. Han ønskede inderligt at hun ville stoppe, men kunne ikke sige det højt uden at skabe mistanke. Han brugte derfor lidt ekstra tid på samtalen, hvor han blot spændte mere op, indtil det virkede naturligt at rette blikket henover bordet igen og han spiste lidt med en tyggen der var langsom og påvirket af spændingen.
Da han derfor så hen på Svala igen efter et kortere stykke tid var det med et lynende blik, frustreret over hendes opførsel samt opstemtheden det vækkede i ham, og lagde ikke skjul på sit ønske om at hun skulle stoppe det øjeblikkeligt.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Aug 23, 2016 23:07:32 GMT
Svala så meget afslappet ud og det var ikke til se hvad hun havde i gang i. Hun var heller ikke selv sikker på hvad det var; det var mest af alt skjulte følelser hun ikke kunne erkende. Et blidt smil lå over hendes læber som hun sendte i hans retning med et roligt løftet bryn som hun hævede glasset en smule inden hun tog et par få tåre. Hun havde ikke tænkt sig at flytte foden blot fordi hendes bror sendte et et bestemt blik. De små kærtegn; hvis man kunne kalde dem det, fortsatte i små drag.
"Ah, Min käre bror" sagde hun lettere mildt og vendte hurtigt blikket mod hans veninde. "Vem är din vän?" hun kneb let øjnene sammen og spidsede læberne kort mod pigen til broderens side. Hun mente ikke selv at hun kendte til hende, og hvis hun gjorde havde hun lykkelig glemt det.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Aug 23, 2016 23:31:30 GMT
Silvesters irritation steg kun da hun fortsatte selvom hun tydeligvis havde set hans blik. At hun begyndte at initiere en samtale og fangede ham på den måde var også blot ekstra brænde på bålet, mens han undrede sig over hvorfor hun satte ham i den nådesløse situation. Han forsøgte at rykke lidt på sine ben, men det syntes ikke at hjælpe på grund af hele opstillingen.
"Du känner Hjördis?" gik han alligevel ind i samtalen ved at svare, for ikke at virke som enten vanvittig eller som en kæmpe idiot. Han rettede derved blikket kort mod borddamen. "Vi tycker att vi spelade tilsammans som barn, Svala." Hendes navn kom ud af hans mund i en tone der virkede lidt underlig i dens kontekst, bedende.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Aug 23, 2016 23:39:45 GMT
Det bragte fryd hos Svala at iagttage hans reaktioner som hun roligt holdte foden mellem hans ben. Hun vidste ikke hvor langt hun ville gå når de begge sad sådan et offentligt sted, men lige nu var det hele alt for sjovt til at hun ville lade det ligge, og det gav hende et hvis sus i maven over at have sat ham i en klemt situation.
Svala havde lyst til at skære en grimasse og tydeligt vise sin foragt til det pigebarn der sad på Silvesters højre side. Hun var yndig, men det var også hvad det var. Hverken mere eller mindre. Hun nikkede blot. "Nej.. Ja. Lite." sagde hun og trak ligeglad på sine skuldre og tog endnu en tår af sin søde vin. "Jag har ingen aning om vad du menar" sagde Svala roligt og rokkede lidt med sin fod. Hun legede ikke med særlig mange børn som barn og ville huske havde hun haft en veninde. Dog kunne denne Hjördis godt have været en af dem Svala havde drillet, ikke åbenlyst dog. Hun sendte hende et lettere uskyldigt smil inden blikket igen var mod sin bror.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Aug 24, 2016 0:04:38 GMT
Da det begyndte at gå op for Silvester at hun rent faktisk nød at have sat ham i den situation steg varmen ham for alvor til hovedet. Han prøvede at underkue den og trak lidt på skuldrene over manglen på konklusion de var nået frem til.
"Får jag prata med dig, kort?" spurgte han høfligt Svala, kun en smule igennem tænderne som han samtidig forsøgte at bruge i et smil. Han gjorde sig samtidig klar til at undskylde sig og rejse sig fra bordet mens han skammede sig i stilhed.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Aug 24, 2016 0:14:36 GMT
Svalas hoved lå hvilene til den ene side og hun havde en lys hårlok mellem sine fingre som hun vendte en smule, som om hun studerede den og forsøgte at gøre krøllen mere stærk. Da han gjorde det klar at han ønskede at tale med hende, og at det gerne skulle være under fire øjne trak hun langsomt benet til sig og rejste sig. "Naturligtvis, hej så länge! Hjördis" sagde hun og fulgte med Silvester ud af den store stue indtil de var så meget alene som de kunne.
"Det förefaller mig, att du gillade det?" sagde hun og og vippede let på sine tæer med sine arme foldet bag ryggen.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Aug 24, 2016 0:35:40 GMT
Da de var kommet ud stirrede Silvester på søsteren ved hendes uskyldige mine. Ved spørgsmålet hun stillede fnøs han. "Spel inte dumma, Svala," næsten hvæsede han. "Du vet mycket väl vad du gjorde." Han lagde ikke ligeså meget låg på sin irritation længere, men holdte sig dog fra at hæve stemmen for meget.
"Och det var inte roligt!" understregede han, en smule dæmpet men med mere kraft i stemmen. "Värfor måste du agera så?" Han var trådt tættere på hende ved hans spørgsmål, som han ikke engang var sikker på om han ønskede svar på. Han ville mest ønske at han slet ikke skulle have haft behov for at hive hende til side.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Aug 24, 2016 12:40:35 GMT
Svala vidste udmærket godt hvad hun havde gjort, men var ikke selv klar over at det var forkert af hende, i hver fald ikke den del af hjernen der var til stede lige nu. Hun trak let på skuldrende over hans ord med et let suk og svarede ikke. Hun spillede overhovedet ikke dum, hvis nogen var dum så var det da i hvert fald ham!
Smilet forsvandt dog ikke blot fordi at Silvester hævede stemmen. Irritationen var tydeligt, men i det mindste rungede hans stemme ikke i den lille mørke gang hvor de stod. Hun talte først da han havde trådt et skridt tættere på hende. "Varför inte?" lød det fra hende. Vist havde vinen også lidt at sige på hendes noget direkte opførsel, men sandheden var jo at hun nok var lidt for betaget af sin bror. Hun mente dog at det måtte være nogenlunde gengæld.
Hun lagde derfor uden at skjule det sin på mellem hans ben, for rigtigt at mærke om hendes kærtegn med foden havde vakt interesse i mellemgulvet. "Vill du inte ha mig?" lød det sødt hen over hendes læber som hun lagde hovedet en anelse på skrå.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Aug 24, 2016 17:49:04 GMT
Silvester spærrede sine øjne op ved det første spørgsmål. "Tänk om någon såg!" hviskede han hidsigt, men blev hurtigt efter overrumplet af hendes hånd og spørgsmål. Ude af stand til at skjule interessen rykkede han et skridt bagud som hans øjenbryn for op i en bekymret rynken og han så mod døren hvorfra de var kommet.
"Svala.. snälla.." bad han, uden at svare på hendes spørgsmål - det fornemmede han desuden også at han ikke behøvede. "Det är inte vad som... Vad är det du försöker uppnå?" Han havde en fornemmelse af hvad det var, men han ville gerne have hende til at tænke lidt over det.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Aug 24, 2016 18:17:47 GMT
Svala var efterhånden utrolig ligeglad med hvad andre mente og tænkte når de så dem sammen. Det var harmløst under bordet, og lige nu stod de gemt væk i et hjørne hvor der ingen lys kunne trænge ind. Hvis nogen så endelig så noget ville de ikke kunne genfortælle det præcist fordi de ikke ville vide hvad de skulle fortælle. Desuden hvem ville med vilje sprede sådan et rygte uden beviser? Svala var i hvert fald ikke bekymret. "De kommer inte att se, eller höra" sagde hun med lav stemme. Da han trådte et skridt tilbage tog hun automatisk sin hånd til sig. Smilet over hans reaktion var tydeligt som det lå behageligt på hendes læber.
I stedet for at blive stående det skridt mellem ham, gjorde hun luften mellem dem mindre ved i stedet at træde et skridt tættere på ham. Hendes vejrtrækning var rolig og mente selv hun var i fuldkommen kontrol. "Jag trodde.." hun blinkede først en smule uforstående med øjnene. "Är du inte nyfiken?" spurgte hun langsomt og gled let et par enkle fingre over hans hænder.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Aug 24, 2016 19:11:37 GMT
Silvester brød sig ikke om at hun havde kontrollen over ham i det øjeblik. Da hun fulgte ham havde han ikke megen plads at rykke på og ved hendes spørgsmål røg hans hænder op på hver af hendes kinder. "Svala, stoppa dig själv," insisterede han i et forsøg på at prøve at træde i kraft. Igen, fuldstændigt uden at svare på hendes spørgsmål, og igen med en sidetanke om at det nok ikke var nødvendigt.
"Det är inte vad det handlar om, och det vet du," fortsatte han i sin stædighed. Han skævede kort ned ad sig selv, inden han så hende tilbage i øjnene, ønsket om at hun ville give op stadig i live, men også tættere på at give op.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Aug 24, 2016 19:40:37 GMT
Svala ville uden tvivl forvirre sig selv, skulle hendes forskellige humøre nogensinde forsøge at genfortælle de ting hun ville gøre eller sige. Hun havde ikke nogen styring i hvad hun foretog sig; det ville hun i hvert fald bilde sig selv ind at hun ikke havde. Men så igen så var Silvester så utrolig vigtig for hende. Hun var godt klar over at rummet de stod i ikke var særlig stort, hvilket blot kom hende til en del fordel. Da hans hænder røg op og lagde sig mod hendes kinder, lagde hun sine egne hænder mod hans talje. "Jeg vil inte" sagde hun stille.
Hun trådte det sidste skridt mod ham, så der absolut ingen luft var mellem deres to kroppe. "Flytta då." sagde hun med let sammen knebne øjne. Som ordene forlod hendes mund stilte hun sig på tæer og lod langsomt hendes læber glide hen over det bare stykke af hans hud der var synligt af hans tunika.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Aug 24, 2016 20:30:56 GMT
Tungt forlod luften Silvesters lunger da hun trådte helt tæt på, efter at han havde holdt vejret kort ved hendes stille nægten. "Okej.." svarede han, idet han mestrede nok selvbeherskelse til at skubbe hende lidt væk fra sig med sin venstre underarm, og gå et par meter væk hvor han søgte at falde lidt ned inden han gik ind igen ved at stille sig med samme underarm op ad væggen mens han prøvede at tænke på noget andet.
Der herskede ingen tvivl om at han elskede Svala, men hun havde et helt særligt kram på ham som tog en del af den kontrol fra ham som han ellers stræbte sådan efter, hvilket i situationer som denne bragte mange frustrationer med sig.
|
|