|
Post by Callum Slughorn on Jul 30, 2016 16:20:08 GMT
Willow Shacklebolt Callum var landet hjemme i Hogsmeade og havde sneget sig udenfor i det gode vejr da han var begyndt at fornemme at hans far ville have ham til at gøre noget for ham. Svaret på problemet havde været enkelt, og han var ligeså stille gået udenfor med intet andet mål end at flakke lidt omkring på må og få.
Han var dog ikke kommet langt ned ad hovedgaden før han fik øje på et ansigt han genkendte, som han ikke havde set siden de havde fået sommerferie. "Aye, Will," lød det højt fra ham da han skulle sikre sig at han ville blive hørt af målet. Samtidig havde han sat i en tydeligt styret gang hen mod samme selv person.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Jul 30, 2016 16:57:01 GMT
Willow var på udflugt med sin familie, men fordi hun var så lille og nem at overse var hun blevet væk og vandrede nu rundt alene. Det var dog ikke det værste sted hun var blevet væk, hun kendte trods alt hovedgaden i Hogsmeade godt og ville nok støde ind i sin familie snart - ellers måtte hun forsøge at banke på hos sin søster.
Midt i sine tanker blev hun dog pludselig forstyrret og vendte sig brat om for at se hvem der havde kaldt på hende. Hun genkendte den ældre løve og sukkede en smule overbærende. Hun blev stående med let løftet hage og ventede på han skulle komme hen til hende. "Callum..." Hilste hun formelt og satte hænderne i siden, mens hun skød hoften ud til den ene side. "Hej?" Tilføjede hun en anelse spørgende og så afventende på ham.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jul 30, 2016 22:37:59 GMT
Attituden han fik fra Willow da han var nået derhen, fik ham til at række hånden frem mod toppen af hendes hoved i et håb om at kunne nå at rode hende kort i håret, som var det det mest naturlige i verden at gøre.
"Hvad laver du her alene? Er du stukket af hjemmefra for at komme tilbage til skolen så du kan bryde ind på biblioteket?" spurgte han mistænksomt, som han trak sin arm til sig.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Jul 31, 2016 8:34:25 GMT
Willow nåede ikke at rykke sig før han havde rodet hende lidt i håret og hun måtte frustreret rette op på det, selvom hendes hår alligevel altid stod til alle sider. Hun sendte ham derefter et vredt blik og himlede opgivende med øjnene mens hun skød hagen frem. Det var noget hun havde set de ældre piger gøre når drenge var irriterende. "Nej, jeg er på udflugt med min familie." Sagde hun og rettede sig lidt op, selvom hun aldrig ville kunne nå Callums højde. "Og hvad laver du måske? Har du intet bedre at lave end at irritere mig?" Spurgte hun og gik et skridt tættere på ham mens hun kneb øjnene sammen.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jul 31, 2016 17:01:14 GMT
Callum følte sig ikke særlig truffet af blikket og grinede i stedet bare lidt dumt af det. "Nå for helvede. Du skuffer mig lidt," kommenterede han på Willows egentlige ærinde og så sig lidt omkring.
"Tydeligvis ikke," svarede han hende derefter med et hævet øjenbryn og blev fast stående hvor han var stoppet op, mens han undrede sig over hvad hun havde gang i. "Og selv hvis jeg havde, ville jeg nok foretrække at irritere dig."
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Jul 31, 2016 17:37:26 GMT
Willow sukkede opgivende over hans svar og rystede let på hovedet, mens hun betragtede ham med et skeptisk blik i sine øjne. "Nogle gange skulle man tro du var yngre end mig Callum." Sagde hun og smilede skævt, mens hun fulgte hans blik og så sig omkring. "Jeg kunne jo vælge at gå min vej, så har du ingen at irritere længere." Tilføjede hun med et faretruende blik og begyndte at gå, men i et ret langsomt tempo.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jul 31, 2016 18:56:33 GMT
"Skulle man det? Tror du ikke bare at det er dig, fordi du ikke kan se dig selv?" spurgte han og lagde kort en hånd på hendes hoved som for at understrege sin pointe. Han var selv af en meget gennemsnitlig højde, men i forhold til Willow følte han sig noget højere end blandt de fleste andre. Han vidste naturligvis også godt at hun hentydede til det psykiske, men det stoppede ham ikke i at prøve at modargumentere på et andet grundlag.
Callum åbnede munden i imiteret forargelse da hun begyndte at gå fra ham. "Hvordan kan du bare forlade mig på den måde? Du underestimerer mig, jeg kan sagtens finde en anden... men du er noget særligt, Willow, du er den jeg helst vil irritere!" I mellemtiden blev hans stemme mere skinger desto tættere han kom på sin pointe. Det meste var bare snak, men han så nu egentlig helst at hun blev og underholdte ham lidt.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Jul 31, 2016 20:01:24 GMT
Willow bed tænderne sammen og skulede mod ham med et arrigt blik i sine øjne. Hun ville snart eksplodere hvis han forsatte sådan, men hun var sikker på at han måtte være bevidst om dette. Hun gad ikke give ham den underholdning han søgte. "Ja men jeg er også fantastisk så det kan jeg godt forstå." Sagde hun og rettede sig lidt op med et selvsikkert smil og puffede derefter til ham med sin ene hånd. "Så må du jo bare gå med mig hvis det er så vigtigt." Hun grinede lidt og mødte hans blik, stadig med let irritation i sine øjne.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jul 31, 2016 20:38:01 GMT
"Sååå fantastisk," gentog Callum i et eleveret tonefald. "Fantastisk højrøvet," tilføjede han og gengældte pufferiet, men endte dog alligevel med at følge med hende. I øjeblikket syntes det at være den mest fornuftige løsning, hvor det meste andet ville virke kedsomheds-fremkaldende.
Han rettede et skarpt blik mod hende som han var nået op på siden af hende. "Hvor er du overhovedet på vej hen?"
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Aug 1, 2016 17:59:00 GMT
Willow fnøs fornærmet over hans ord, hun var måske en smule selvfed men hun brød sig ikke om at folk påtalte det. Hun mistede nær balancen da han skubbede igen og udbrød en høj, skærende lyd. "Væk fra dig" Bemærkede hun og sukkede opgivende. "Jeg ved det ikke.. jeg har ingen ide om hvor min familie er. Måske jeg kan finde nogle sjove butikker." Hun smilede skævt.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 1, 2016 18:43:50 GMT
Callum tog sig til øret og skar en grimasse ved lyden der forlod den yngre heks, som han syntes nærmede sig det modsatte af udholdelig. I det mindste var den ikke så langvarig, sagde han til sig selv.
"Du har lige opfordret mig til at følge med dig... var det ikke lidt dumt hvis du gerne ville væk fra mig?" kommenterede han. Da hun indrømmede sandheden nikkede han bare lidt men blev hurtigt distraheret af den efterfølgende tanke hun luftede. "Du skal nok finde dem igen.. Har du været i Reynards Fupmagerier?" Selv havde han brugt en del tid derinde, mest bare på at gå rundt og kigge.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Aug 2, 2016 14:41:55 GMT
Willow havde ikke mange venner og derfor havde hun lidt svært ved at afvise Callum, selvom hun var overbevist om at han var under hendes niveau. Hans spørgsmål fik hende til at ryste på hovedet og hun sukkede let. "Nej det er vist længe siden. Vi kan vel godt gå derind.. hvis du vil." Sagde hun og fnøs let mens hun skævede til den ældre dreng. "Så længe du lover ikke at lave nogle numre!" Tilføjede hun og sendte ham et skarpt blik.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 2, 2016 20:13:36 GMT
Callum kneb øjnene sammen og skulede lidt i Willows retning. "Numre? Jeg kunne aldrig finde på at lave numre, helt ærligt, hvem tror du at jeg er?" spurgte han dybt sarkastisk, som om det var det dummeste hun kunne have bedt om. Hvilket det måske også var i nærheden af, men nærmere fordi det kunne være svært for ham at lade være.
De fortsatte dog alligevel i den retning indtil videre. "Men hvis du har et sted du hellere vil ind, skal du da være velkommen til at foreslå det i stedet. Jeg dømmer kun hvis det er et dårligt valg."
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Aug 3, 2016 15:21:12 GMT
Willow fnøs over hans sarkastiske ord og slog med hovedet mens hun betragtede ham granskende. Hun forstod ærlig talt ikke hvorfor han blev hængende. Hun var ikke specielt venlig imod ham. "Lad os bare gå hen til din fidusmager. Det kan da godt være de har noget der er interessant." Bemærkede hun tørt og trak på skuldrene, inden hun drejede i retning mod butikken. Callus ville helt sikkert finde på et eller andet, men der var en besynderlig tilfredsstillende følelse over hans behov for at drille hende.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 3, 2016 18:28:36 GMT
Callum hævede et øjenbryn ved hendes svar og fulgte med i retningen, da det nu også havde været hans forslag. "Måske har de endda noget man kan vande dig med."
Han vadede ind af butiksdøren og gav sig med det samme i kast med at se på varerne efter han havde gjort en hilsende håndgestus mod ejeren. Efter et par sekunder havde han sat sig på hug for at kigge ind på en hylde hvor der stod nogle skrin han ikke kunne gennemskue hvad gjorde.
|
|