|
Post by Willow Shacklebolt on Aug 4, 2016 18:26:33 GMT
Willow fulgte med ham derind, mens hendes blik gled mistænksomt hen over genstandene som hun flere gange havde konfiskeret fra nogle af de uartige elever. Hun brød sig ikke om særlig mange af varerne herinde, men det skrin Callum havde fået øje på så da alligevel spændende ud. Derfor bøjede hun sig ned og stak anisgtet tæt på den lille firkantede tingest. "Hvad er det?" Spurgte hun og pegede, selvom han ikke så ud til at vide det.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 5, 2016 19:53:04 GMT
Da Willow åbenbart virkede til også at fatte interesse for de skrin han havde fundet og supplerede med et spørgsmål, rettede Callum blikket mod hende men måtte trække uvidende på skuldrene til spørgsmålet.
"Jeg ved det ikke," svarede han og rettede blikket tilbage for at åbne det, men uden at noget skete. Med rynket pande stak han sin pegefinger mod bunden af skrinet, hvilket blev efterfulgt af et skrig fra ham.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Aug 8, 2016 19:07:01 GMT
Willow hoppede op i luften over hans pludselige skrig og hun skjulte ansigtet i sine hænder bagefter. Forsigtig kiggede hun ud mellem sine fingre og betragtede ham med et skræmt blik. "Hvad er det?" Spurgte hun og bed ned i sin underlæbe. Det havde måske været en dårlig ide at gå med Callum herind. Hun håbede bare at der ikke var sket noget så hun ikke behøvede at hjælpe ham med det og derved blive sammen med ham i længere tid.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 8, 2016 19:55:48 GMT
Callum stirrede på hendes ansigtsudtryk uden selv at kunne finde en passende grimasse. Han havde mest af alt lyst til at finde på et eller andet langt ude svar, men begyndte i stedet at grine hysterisk.
"Dit.. ansigt.. fantastisk," var de ord han formåede at få presset ud i løbet af sit latteranfald. Der var nemlig intet sket, ikke udover at han havde besluttet sig for at drille Willow.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Aug 9, 2016 10:43:02 GMT
Da det gik op for Willow at hun var blevet holdt for nar, trak hun vredt hænderne væk fra sit ansigt og stormede hen mod ham i to skridt. Et øjeblik efter forsøgte hun at skubbe ham ned på gulvet i en form for tackling og bandede højlydt. Det var dog ikke helt nemt for hende, eftersom hendes højde gav hende en stor ulempe. "Det skal du få betalt din lille mide!" Sagde hun afdæmpet, men hvislende.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 9, 2016 18:17:05 GMT
Callum var i sin stilling på hug hurtigt væltet af det skub han fik af Willow og endte i stedet med at sidde på røven på gulvet; det vil sige, efter at have taget af med hånden så han ikke endte med at ligge på det i stedet. Han var dog imidlertid ikke blevet slået ud af sit gode humør, på trods af det brændende blik hun sendte ham.
"Slap af, Willow, man skulle næsten tro at du var på vej over i slangehvisken," grinede han videre, uden at tage hende særligt alvorligt. Det kunne selvfølgelig være en fejl, men det overvejede han slet ikke.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Aug 11, 2016 15:23:35 GMT
Willow betragtede ham med et vredt blik og knuede sine hænder sammen i frustration over hvor let han tog det hele. "Jeg er ikke en slangevisker" Vrissede hun selvom hendes øjne et øjeblik blev en smule betagede af tanken om at kunne tale med slanger. Derefter satte hun sig ned på gulvet og så sig omkring. Hun burde nok bare smutte nu, men hun havde mere lyst til at være sammen med Callum end at rende rundt alene i Hogsmeade.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 11, 2016 19:49:23 GMT
"Hm," lød det overvejende fra Callum ved Willows vrissen mens han så på hende med øjne der var en anelse smallere end de plejede at være. "Det var ærgerligt, jeg tror nemlig at vi har en hugorm i baghaven..."
Han åbnede sine øjne til deres normale størrelse. "Det kunne jo være at du havde brug for en ven," tilføjede han som han var i gang med at følge hendes eksempel og dumpe ned at sidde på gulvet.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Aug 12, 2016 12:41:48 GMT
Willow var ikke svag, hun havde ikke brug for venner eller andre mennesker til at overleve og det var derfor en smule provokerende for hende det som Callum sagde. Endnu mere fordi at hun inderst inde var død-ensom, men den følelse skubbede hun hurtigt væk og vendte ansigtet bort, for at skjule sine blanke øjne. "Jeg har ikke brug for venner." Sagde hun og bed tænderne ned i sin underlæbe. Det var meget nemmere at være alene, ingen der sårede en eller forrådte ens tillid.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 14, 2016 20:00:53 GMT
Callum trykkede sine læber sammen for at gemme dem væk mens han så på bagsiden af Willows hoved, med fornemmelsen af at han havde sagt noget forkert samt en utilpas grundfølelse. "Du ved... slange... og slangehvisken?" startede han med at plapre løs.
Han kløede sig lidt i nakken og så mod skrinet som han stadig ikke vidste hvad gjorde. "Alle har da brug for venner, Willow?" fortsatte han. Ret sikker på at han ville træde forkert uanset hvad, var han nået frem til den konklusion at han ligeså godt kunne sige hvad han tænkte.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Aug 16, 2016 19:06:54 GMT
Willow vendte ansigtet mod ham med et surt blik i sine øjne og sukkede dybt. Hun havde lige sagt at hun ikke kunne tale med slanger, hvorfor var det så svært at forstå? "Ikke mig." Sagde hun og stak næsen i sky og rejste sig op. "Og nu må jeg hellere finde min familie, inden de finder mig herinde.. " Sagde hun og så sig omkring og rynkede på næsen.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 16, 2016 20:44:41 GMT
Callum trak sit hoved lidt tilbage ved den fortsat negative tone, mens han undrede sig over hvorfor hun mente at hun ikke havde brug for venner. "Okay..?" lød det, tydeligvis tvivlende. Kort overvejede han om hun måske ikke havde nogle rigtige venner.
"Skal jeg ikke hjælpe dig med at finde dem?" spurgte han så, da han alligevel ikke kunne lade være med at have lidt medlidenhed med hende med den tanke han lige havde haft, uanset om den overhovedet havde noget på sig eller ej, og rejste sig ligeledes.
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Aug 19, 2016 18:49:27 GMT
Willow skar en grimasse over Callums tilbud og løftede hovedet en anelse. "Hvis du virkelig vil." Bemærkede hun og trak på skuldrene, hvorefter hun gik hen mod døren til butikken uden at se efter om han fulgte med. Hun smilede dog lidt da hun var sikker på han ikke så det. Det var ikke en så dårlig følelse, at der var en der ville følges med hende alligevel.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 19, 2016 20:13:19 GMT
Callum trak lidt på skuldrende til Willows bemærkning som han fulgte hende. "Det er ikke fordi jeg har noget bedre at tage mig til," sagde han i et forsøg på at lyde lidt nonchalant, på trods af at han vel egentlig også reelt gerne ville hjælpe hende.
Han vadede ud af døren og så sig lidt omkring. "Hvor så du dem sidst?" spurgte han og kneb øjnene sammen til små sprækker og trak sin tryllestav frem. "Tror du at man kan bruge accio på dem?"
|
|
|
Post by Willow Shacklebolt on Aug 22, 2016 14:40:44 GMT
"Man kan ikke bruge accio på mennesker." Sagde hun og himlede med øjnene mens hun fnøs let. "Sidst jeg så dem var ovre ved De Tre Koste, vi havde lige fået lidt at drikke og så skulle de videre på indkøb. Jeg blev bare lidt betaget af nogle amuletter." Sagde hun og rødmede let mens hun så sig omkring. "Det kan være vi skulle gå længere ned ad gaden.. "
|
|