|
Post by Agnes Slughorn on Feb 20, 2016 9:09:38 GMT
Det var en stille eftermiddag. Kun en enkelt seng på sygefløjen var optaget og en dæmpet snorken kunne høres gennem forhænget, der antydede, at der ikke var meget bevidsthed. Agnes holdt ganske af stille øjeblikke som det og hun sad ved sit skrivebord, placeret midtfor enden af rækken med senge og vedligeholdt de mange, gamle journaler.
Antydningen af et smil hvilede som altid på de magisk mørkmalede læber og hun rettede en enkelt gang på det flammerøde, skinnende kjoleskørt, som hun satte sig bedre til rette. Ved siden af hende dampede en kop te og ud gennem vinduet kunne hun se snefnug, der dalede sagte. Ja, det var minsandten en stille dag. For nu.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Feb 22, 2016 11:52:59 GMT
"Hvis du nu slår mig hårdt her, så kan det være den brækker."
Diarmad og Morgan stod på gangen op til sygefløjen. De havde diskuteret måder at skade hinanden hele vejen derhen. Man kunne ikke bare komme ind og se den nye sygeplejerske uden, at have en god grund. De havde begge to pause, men de havde brug for skader, for at kunne tilbringe tid i den temmelig svimlende nye ansattes selskab.
Hun var det værd. Alle drengene på sjette og syvende årgang havde stirret op ved bordet, da hun blev præsenteret i storsalen. Dia og Morgan var ikke bedre end resten.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 22, 2016 16:02:22 GMT
Morgan havde ikke svært ved at få sig selv til at slå Dia, det var trods alt sådan de kommunikerede og derfor gav han vennens arm et godt slag. Det så dog ikke ud til at den ligefrem brækkede og han var også i tvivl om at han egentlig havde lyst til at vride hans arm om. "Øhm.. vi kunne også bare sige at jeg havde slået min fod eller noget i Queerditch og så kan jeg ikke gå på den og så du ved bare for en sikkerheds skyld." Foreslog han og pustede overvejende til en tot af sit hår. "Vi burde have spillet en omgang Queerditch.. " Mumlede han og skar en grimasse.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Feb 23, 2016 16:27:36 GMT
Dia gryntede af undertrykt smerte og bed en grimasse i sig. Han rykkede dog lidt på den efter et øjeblik og måtte konstatere, at den absolut ikke var brækket. Blikket gled irriteret til Morgan og han himlede med øjnene. ”Det virker jo ikke for mig. Så skal hun kun føle på dig. Vi aftalte, at vi var sammen om det her,” pointerede han, velvidende, at han ville sælge vennen ud på et splitsekund for, at blive befølt af Agnes.
”Du kan skubbe mig ned at trappen. Eller vi kan bare give hinanden blodtud. Hun kan ikke trække kollegiepoint, vel?”
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 24, 2016 19:42:51 GMT
Trappen virkede alligevel lidt for risikabelt for den fornuftige ravn, så han løftede sine hænder og knyttede dem. Det var ikke så meget værre end ting de havde gjort mod hinanden før i tiden. Morgan skulle bare tænke på de gange Gryffindor havde vundet over Ravenclaw og han havde haft lyst til at give Dia en blodtud. "Er du klar?" Spurgte han alligevel, mens han ventede på vennens tegn. Derefter sendte han en knytnæve direkte i fjæset på ham og håbede på den var stærk nok til i det mindste at give ham næseblod.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Feb 24, 2016 21:28:00 GMT
Diarmad nikkede sin accept, før næven landede i ansigtet på ham. Selvfølgelig kom slaget også til at gå ud over Morgans hånd, men det tænkte løven ikke meget over, da den knasende lyd affødte et smertensudbrud og han svimlede et øjeblik. "Hader du mig så meget?"
Hans stemme var en smule svag og slet ikke så munter som tænkt. Han kunne smage blod og tog sig til tuden, før han vaklede hen af gangen. Det her var i hvert fald rigeligt til et besøg hos sygeplejersken. Hans verden drejede en enkelt gang rundt og han svajede lidt.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 24, 2016 21:33:13 GMT
Morgan så bekymret på Dia og overvejede om han havde slået for hårdt. Det gik dog ikke at drengen besvimede og han tog derfor fat i hans skuldre for at ruske forsigtig i ham. "Dia? Dia? Du skal altså lige tage dig sammen, du skal også slå mig. Ellers ser det ud som om jeg har gjort noget galt" Sagde han og blev en smule desperat. "Kom nu! Jeg gider ikke have en lang og alvorlig samtale med min far! Det er det værste! Han slår mig seriøst i hjel!" Morgan havde allerede taget sorgerne på forskud og kunne slet ikke overskue situationen.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Feb 24, 2016 22:40:59 GMT
Diarmad blinkede tungt med øjnene, før han fokuserede nogenlunde på Morgan, der rablede løs. "Slap af," kom det tørt og en anelse nasalt inde fra den hånd, som han holdt over næsen.
Han støttede sig lidt til ravnen, mens han tog sigte. Endelig jagede han sin egen næve mod Morgans øje, snarere end hans næse.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 25, 2016 10:48:55 GMT
Morgan mistede balancen og tog et par skridt baglæns, mens han forsøgte at se ud af sit forslåede øje. Det var dog ikke rigtig muligt, alt var en smule ude af fokus, men alligevel kunne han se nok til at vide hvor døren til sygefløjen var. "Kom så." Svarede han og gik en smule svajende hen til døren. Han ventede på at Dia var med ham, før han forsøgte at skubbe døren op på trods af at hans hoved gjorde ret ondt. "Ehm.. " Sagde han da han kom indenfor og vidste ikke rigtig hvordan han nu skulle håndtere situationen. Derfor stod han bare rastløs og rørte lidt ved sit øje, for at finde ud af hvor galt det var.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Feb 25, 2016 16:21:25 GMT
Agnes nød stilheden, vippede let med den ene fod i takt til den melodi hun nynnede og havde netop løftet kruset med te til læberne, da døren til sygefløjen gik op og et par forslåede drenge trådte ind. Hendes øjenbryn hævede sig ganske lidt, men hun tøvede ikke længe, før hun satte kruset og rejste sig i en glidende bevægelse.
"Hvad er der sket?" spurgte hun, allerede mens hun var på vej over mod dem. Det mørke blik var undersøgende og da hun nåede frem til knægtene, granskede hun dem begge og greb indledende ganske blidt fat om Diarmads hage, så hun kunne se nærmere på den blødende næse.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Feb 25, 2016 18:58:02 GMT
Diarmad støttede sig til Morgan og kunne ikke lade være med at smile, da blide fingre lukkede sig om hans hage. Han sænkede nødtvungent hånden over sin næse og så en smule ufokuseret ind i sygeplejerskens øjne.
"Jeg... Faldt," løj han, lidt for tydeligt. "Det gør virkelig ondt." Den del var til gengæld ikke løgn. Blodet, der stadig løb fra hans næse, bar vidne om det.
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Feb 26, 2016 11:31:02 GMT
Morgan var en smule irriteret over at det var vennen hun gik hen til først og han rettede sig lidt op i et forsøg på at bringe lidt opmærksomhed til hans øjne. "Og jeg.. øhm.. gik ind i en dør.. vi var meget optaget af en samtale om Queerditch.. " Forklarede han og skævede hen mod Dia. De kunne sagtens tale meget passioneret om sporten så den del var ikke løgn, til gengæld tvivlede han på at det nogensinde ville få ham til at gå ind i en dør.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Feb 29, 2016 16:47:29 GMT
Agnes hævede et enkelt øjenbryn over knægtenes historie, tydeligvis ikke tilnærmelsesvis overbevist. Hun sagde dog ikke i første omgang noget, men så blot på Morgan med let sammenknebne øjne, før hun rettede blikket tilbage op mod Diarmads næse. "Jeg har kun mødt ganske få, klodsede Queerditchspillere," bemærkede hun med antydningen af et smil og slap løvens hage.
Hun gjorde tegn til, at de skulle komme med ind og sætte sig på en af de ledige senge. Selv gik hun over til et højt, mørkt træskab og slog på det med sin tryllestav, før det åbnede sig hun gav sig til at lede efter forskellige remedier. "I er begge holdkaptajner, er I ikke?" spurgte hun, mens hun rodede og i et påfaldende nonchalant tonefald.
Hun vidste det naturligvis udmærket. Også at de var på hver sit kollegie. Foruden Diarmad selv, havde Agnes også gået på skolen sammen med flere af hans søskende og hun kunne udmærket huske Morgan fra opholdsstuen. Han havde været andetårselev, da hun havde været på sit sidste år.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Feb 29, 2016 18:09:59 GMT
Diarmad rødmede under blodet og dumpede ned på en seng ved siden af Morgan. Hans ansigtsudtryk var betuttet - hvis man da kunne skelne noget ud over den blødende, lettere skæve næse. Han kunne ikke skelne alting, en smule svimmel endnu. Og øm på den hånd, der havde raslet ind på Morgans øje.
"Jeg er ikke klodset i luften," sansede han at sige. "Og heller ikke normalt ellers. Der var noget i vejen. Et kæledyr, tror jeg. Jeg faldt over et kæledyr."
|
|
|
Post by Morgan Slughorn on Mar 1, 2016 15:19:44 GMT
Morgan satte sig ned på sengen og så ned på sin hånd, for at se om det var tydeligt at han havde slået nogen. Derefter så han op og skævede til Dia, han skar en diskret grimasse til ham mens Agnes roddede i skabet og nikkede derefter. "Ja, en eller anden dum kat var det ikke? Jeg forsøgte at undgå den så jeg gik ind i døren.. Men altså jeg er heller ikke klodset. Det var bare uheld" Sagde han og betragtede Agnes, der så ret pæn ud mens hun ledte efter ting i skabet.
|
|