|
Post by Diarmad MacFusty on Mar 9, 2016 18:52:49 GMT
Diarmad sank en klump og nikkede svagt, uden at svare. Han var lidt betaget af den unge sygeplejerske og smilede lettere henført, som hun trak hænderne til sig. Det var et kønt syn, med hans hævede næse, der skinnede af salve.
"Skal jeg så gå, eller burde jeg sidde her lidt?" Han klarede halsen. Spørgsmålet var reelt nok, selvom der var en underforstået mening med det.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 9, 2016 18:59:41 GMT
Agnes rettede sig op i sin fulde højde, der ikke ligefrem var imponerende i sig selv. Hun var fortsat ikke meget over ovenhøjde med drengen på kanten af sengen, men hun mærkede sig ikke meget med det.
Til gengæld smilede hun mildt. "Du må gerne blive siddende lidt, hvis du har lyst. Det er ikke underligt, at være en anelse omtumlet efter sådan en omgang. Men jeg forstod det som om, at Morgan venter på dig udenfor...?"
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Mar 9, 2016 22:09:34 GMT
Diarmad blev rød i kinderne over sygeplejerskens pointering og trak lidt på skuldrene. Han havde glemt alt om Morgan, så snart han var væk, ærlig talt. Hvorfor skulle han ødelægge det nu, selv når han ikke var der?
"Nåja," mumlede han skuffet og ikke særlig god til at skjule det. Han rømmede sig lidt og så op på hende. "Men han går nok, hvis jeg ikke kommer..."
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 10, 2016 16:25:06 GMT
Agnes så kort op på eleven igen, mens hun foldede lommetørklædet sammen og lod det forsvinde igen. I et kort øjeblik sagde hun intet, før hun smilede - en kende beroligende.
"Bliv bare siddende lidt. Jeg kan sige til ham, at du kommer senere," svarede hun og hvilede kort en hånd mod den yngre drengs skulder. Hvis episoden ikke havde været et uheld, så kunne hun ikke bebrejde ham for at være nervøs for at være alene med Morgan igen.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Mar 10, 2016 16:58:50 GMT
Diarmad kunne ikke helt skjule sin lettelse, men sank sammen i skuldrene og smilede til sygeplejersken, før han nikkede svagt. "Tak," fik han frem, før han klarede halsen. "Du er rigtig sød."
Hans ører blev lidt røde og han skyndte sig at tilføje; "meget sødere end den sidste sygeplejerske, altså."
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 10, 2016 17:30:27 GMT
Agnes havde halvt drejet sig, da en indskudt sætning fik hende til at se tilbage på den lyshårede dreng. Øjenbrynene hævede sig ganske let, før læberne spidsede sig i et smil og hun bøjede nakken den mindste smule. "Mange tak skal du have, Diarmad. Det er jeg glad for, at du synes."
Det varme smil var ganske oprigtigt og dvælede et øjeblik endnu, før hun trådte væk og gik over mod døren for at informere kammeraten om, at han ikke havde nogen grund til at blive stående.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Mar 10, 2016 22:07:16 GMT
Dia smilede lidt genert til Agnes og så efter hende, som hun gik. Han burde måske føle sig sejrsrig, men han var mest af alt lidt akavet. Hendes smil gjorde ukendte ting ved ham og han var temmelig rød i kinderne. Alligevel blev han siddende lidt, indtil det gav mening, at han kunne liste sig ud fra sygefløjen igen. Det var ikke sidste gang han kom der. Lukket
|
|