|
|
Post by Diarmad MacFusty on Aug 20, 2017 20:46:30 GMT
Da Callum skubbede til ham, brød et skævt smil frem på Diarmads læber. Bevares, han var stadig øm og tung i hovedet, men han var også stadig en teenagedreng fyldt med hormoner og han kunne ærlig talt godt bruge, at den mærkelige stemning fik et brud.
Af samme grund lænede han sig nok til siden til, at kunne kysse vennen på munden, morgenånde inklusiv - for begges vedkommende. Måske ikke det smarteste han kunne have gjort, men ikke desto mindre en impuls.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 21, 2017 19:43:57 GMT
Spørgsmålene som Callum havde kastet til siden til fordel for lidt ro i sjælen - uanset hvor overfladisk den ro så måtte være - gjorde sig endnu engang til kende som de kæmpede for at nå ud i verden. Et simpelt resultat af at aktiviteten der havde bragt dem frem blev genoptaget.
Endnu engang formåede han dog at lægge låg på ved i stedet at give efter for øjeblikket og lysten til at besvare sin bedste vens kys. Han vidste ikke helt hvorfor han blev revet med af Diarmads handlinger, men stoppede ikke ligefrem op for at tænke over det.
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Aug 22, 2017 4:21:10 GMT
Det var så rart, funderede vathjernen, imens Diarmad kyssede Callum. Velkendt, selvom han aldrig i sit liv havde kysset en dreng før. Måske var det bare det, at han kendte Callum lige så godt som sin egen bukselomme. I hvert fald føltes det ikke nær så farligt, som det burde have gjort. Da han trak sig langsomt væk fra nærkontakten, summede hans mellemgulv lidt af velbehag og han lod også den hånd falde, der havde filtret sig lidt ind i det korte, bløde hår på vennens baghoved.
Han blinkede lige så tungt som en ugle og lod blikket glide lidt imellem de to øjne overfor sine egne.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 22, 2017 16:27:13 GMT
Roligt men målrettet lettede bekymringerne som fugle i flok sig fra Callums bevidsthed. I hvert fald så længe han fik lov til at kysse Diarmad. Han følte sig dermed mere let end han plejede, en følelse som kun syntes at tage af i bølger der bevægede sig i takt med hans åndedræt efter vennen havde trukket sig. Der gik et par sekunder inden han reagerede, hvori han ikke foretog sig andet end at se tilbage på vennen.
"Fuck dig..." meddelte han efter lidt i et tonefald som afslørede at han ikke var rigtig sur.
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Aug 22, 2017 20:13:05 GMT
Diarmad blinkede en enkelt gang, overrasket over de to ord, der forlod Callum som det eneste. Hans bryn trak sig lidt sammen, men et svagt smil kunne alligevel ikke lade være med at trække i hans mundvige.
"Sikke et tilbud. Ærlig talt synes jeg det her var nok lige nu..."
Han var lidt rød i hovedet, men kom dog også til at grine af sin egen morsomhed.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 22, 2017 21:27:36 GMT
Callum kunne godt se det morsomme i svaret, som alligevel kun fik en himlen med øjnene frem i ham. Samt antydningen af et kort, svagt smil som han hurtigt sørgede for at skjule under mere neutrale folder.
"Ja, ja. Det siger du jo." Han kneb øjnene sammen og lænede sig langsomt ind mod Diarmad. Først da han var kommet næsten ligeså tæt som de havde været kort tid forinden sagde han noget. "Hvorfor tror jeg ikke på dig?" Hans hvisken højt nok til at det ligeså godt kunne have været almindelig tale, men han hviskede også primært for at provokere.
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Aug 23, 2017 20:49:16 GMT
Callums teaterhvisken fik Diarmad til at gå fra pink til højrød og latteren døde temmelig hurtigt ud. Han kløede sig på halsen og havde mest af alt lyst til at trække sig væk. Stædighed fik ham dog til at blive siddende.
"Eh. Uhm," mumlebrumlede han som svar. "Fjols..."
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 25, 2017 20:51:07 GMT
Svaret fik Callum til at slå pludselig over i grin som han trak sig tilbage til sit eget personlige rum i stedet for at bryde ind i Diarmads.
"Synes du virkelig at jeg er et fjols?" Spørgsmålet blev stillet i et forsøg på at lyde såret, men virkeligheden var at han havde svært ved at tørre grinet af for at engagere sig fuldstændigt.
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Aug 27, 2017 19:39:19 GMT
"Ja," faldt det abrubte svar, før Diarmad trak lidt på smilebåndet og satte en hård albue i siden på Callum. Han kom halvsnublende på benene igen og kørte en hånd igennem håret.
"Skulle vi aldrig spise, eller hvad?"
Han var lidt rødkindet og ærlig talt kunne han ikke rigtig fokusere, imens han stadig var så tæt på Callum.
|
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 30, 2017 12:05:23 GMT
Smilet kom rigtig til sin ret ved svaret som bestemt ikke lod vente på sig. Præcis hvorfor han smilede sådan var han ikke helt klar over, men det havde nok noget at gøre med at han ikke fornemmede at Diarmad var sådan rigtigt sur på ham.
"Nårh ja," lød det fra Callum som ligeledes kom op at stå. "Jeg blev bare lidt distraheret fordi du besluttede dig for at spise noget andet," kommenterede han mens han langsomt, for ikke at blive for fysisk utilpas, trak i sine klæder.
|
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Sept 4, 2017 8:39:19 GMT
Diarmad antog en spændende kulør, lidt som en kogt krebs. Han klarede halsen og skar tænder, før han kløede sig på siden af halsen og gik over til vinduet, hvor Callum havde slået skodderne fra. Han lænede sig lidt ud i den friske luft, der gjorde en lille smule for at klare hans hoved. Men kun lidt.
Til gengæld befriede det ham fra at se på vennen og han tog en dyb indånding i formiddagsluften, som han hvilede albuerne imod vindueskarmen og sukkede lavt.
|
|
