|
Post by Callum Slughorn on Aug 16, 2017 19:53:44 GMT
Callum klemte øjnene en smule sammen. Han havde stadig ikke fundet ud af om det ville være bedst at fortælle sandheden eller ej. Men tiden til at tænke over det var oppe og han blev nødt til at svare på Diarmads spørgsmål.
"Så du kan ikke huske at du satte dig ned og sked i ildstedet?" testede han ham. Hvordan han trak endnu et overspringssvar ud af hatten vidste han ikke. Han håbede bare at det kunne give ham et eller andet hint til rent faktisk at tage beslutningen. Han havde sjældent problemer med at sige ting, men lige nu frygtede han for at sige noget der kunne gøre uoprettelig skade på deres venskab.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Aug 16, 2017 20:05:33 GMT
Diarmads arm røg hurtigt væk ved spørgsmålet, som fik ham til at åbne munden og se forbløffet på Callum. "Hvad?! Nej jeg gjorde ej!"
Han lød ikke det mindste i tvivl. Tværtimod var han stensikker på, at hans synd bestod af noget andet. Noget helt andet, som i høj grad var i hans tanker, da han så vennen direkte i øjnene, for første gang siden han var vågnet.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 16, 2017 20:12:22 GMT
Callum spruttede i et kort grin over reaktionen. Det lettede en smule, selvom han hurtigt vendte tilbage til sit dilemma. Det fyldte stadig en hel del.
"Hvordan kan du vide det, hvis du ikke kan huske hvad der skete?" Han låste sit blik i Diarmads og hævede et øjenbryn, næsten udfordrende.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Aug 16, 2017 20:34:23 GMT
Diarmads mund stod lidt åben og han havde ærlig talt set mere intelligent ud, end han gjorde i øjeblikket. Ved spørgsmålet lukkede han munden igen, før han åbnede og lukkede den som en fisk på land. Det tog ham lidt, før han fandt et svar, helt rød i hovedet.
"Det... Jeg ved ikke..." Han sank en klump og så væk. Det var for svært at se direkte ind i Callums øjne. "Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det..."
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 16, 2017 20:50:59 GMT
Callums blik flakkede forvirret rundt. Forvirret over Diarmads rødmen og forvirret over hans brud med øjenkontakten. Men mest af alt forvirret over hvad der var han hentydede til. I Callums ører, som han også var ved at blive lidt varm om, kunne det være to ting. Men det første han tænkte på turde han ikke satse på i tilfælde af at han fejlfortolkede - dermed gik hans svar på det andet.
"Slap af, mate. Det var bare for sjov. Du sked altså ikke i ildstedet."
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Aug 16, 2017 21:50:30 GMT
Dia stirrede op på Callum og i et øjeblik var hans blik vantro. Så sank han dog sammen i skuldrene og kom med en anstrengt lyd op at sidde.
Normalt ville han have grinet af kommentaren, men for nu var han tavs som graven, ud over de lyde hans kroppe lavede, som han kom op fra sengelejet og strakte sig ukomfortabelt og med dundrende hoved.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 17, 2017 13:55:25 GMT
Med tvivlen hængende over sig og stilheden efter svaret og blikket kløede Callum sig en smule på næsen. Derefter tog en dyb indånding og satte sig også op, men nok lidt for hurtigt, idet han blev mere svimmel efter bevægelsen.
"Men Dia..." Han tøvede en anelse og trak sine ben op til sig så han kunne samle sine arme om dem. "Mener du at du ikke kan huske at du... vi kyssede?" Hans stemme mindre og spørgsmålet blev ikke leveret ligeså selvsikkert som han kunne have ønsket sig, tværtimod. Det føltes som om hans krop kæmpede for at komme til at levere en joke på indholdet i spørgsmålets bekostning, men han tvang sig selv til at være stille og vente.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Aug 17, 2017 20:45:37 GMT
Han blev simpelthen nødt til at komme ud og komme hjem. Det var Diarmads primære tanke, indtil Callum afbrød den med sit spørgsmål og han snublede over sine egne fødder og nær var væltet om på gulvet. Han fandt dog balancen og drejede langsomt rundt imod bedstevennen, bleg i ansigtet og med store øjne.
Ord kom ikke lige til ham, men han rystede lidt på hovedet, imens hans blik flakkede mellem Callums øjne.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 17, 2017 22:53:41 GMT
Først da Diarmad rystede på sit hoved slap Callum et dybt suk som resultat af at han havde holdt vejret, hvad der var en overraskelse for ham selv. Derefter blev stilheden blev mere og mere stikkende.
Hans øjenbryn rynkede sig sammen og opad mens han så tilbage på Diarmad. Hvorfor sagde hans bedste ven ikke noget? Nedslået sænkede han sin hage ned mod sine knæ. Havde han ødelagt noget ved at sige det? I stilhedens sidste regeringstid slog han sit blik væk og ned frem for sig.
"Nå... Men... Ja..."
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Aug 19, 2017 19:17:39 GMT
Lyse øjne gled over det nedslåede blik og udtrykket i vennens ansigt og Diarmad brugte et øjeblik mere, før han fik vredet et par ord ud af sin uldne hjerne.
"Jeg kommer til at savne dig rigtig meget, mand," brummede han. "Men jeg ved ikke hvad jeg skal sige til kysseriet. Jeg var virkelig fuld og det var rart..."
Og han havde ikke lyst til at gentage det? Det var jo løgn, men hvad skulle Callum bruge en tilståelse af den slags til? "Er du vred på mig over det?"
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 20, 2017 15:43:04 GMT
Det var et undrende blik Callum rettede mod Diarmad da han omtalte det på en måde som kun kunne betyde at han rent faktisk kunne huske det og ovenikøbet indrømmede at han havde kunnet lide det.
Endnu mere himmelfalden endte den unge Slughorn dog med at se ud, da vennen spurgte om han var vred. Først rystede han på hovedet. "Hvorfor skulle jeg være vred over dét?" Han trommede derefter kort sine fingre mod sit ben. "Det du lige gjorde var værre," uddybede han med et skævt smil ikke i stand til at være rigtigt sur, men mere bare en smule skuffet.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Aug 20, 2017 16:37:14 GMT
En udpræget skotsk lyd, der på en gang formåede at udtrykke beklagelse og undren, forlod Diarmads hals, som han så over på Callum. Han kløede sig lidt i nakken.
"Hvad gjorde jeg...?"
Han tyggede lidt ned i sin egen underlæbe med tænderne og blikket gled, uforvarende, til vennens læber, som han huskede følelsen af, selvom det hele lidt var i en tåge stadig.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 20, 2017 18:29:20 GMT
"Du var ved at lade mig tro at jeg var ene om at kunne huske det?" forsøgte Callum at forklare, usikker på om at var uddybet nok. "Men jeg er glad for at du sagde noget, du ved?"
Han rettede sig op og smed sine ben ud over sengekanten, hvor han ellers blev siddende. Der var mange spørgsmål han egentlig gerne ville stille Dia, men var for ukomfortabel med seriøsiteten i dem til at tage dem lige nu hvor spændingen mellem dem endelig syntes til at være taget lidt af.
"Bliver du til morgenmad?" spurgte han, med et smil samt en hvis forhåbning om at den anden heller ikke havde et udpræget behov for at foretage en stor og gennemgående mundtlig behandling af emnet.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Aug 20, 2017 18:42:36 GMT
Diarmads hoved føltes lidt mudret og han fattede ikke rigtig hvad Callum talte om. Da det ikke virkede til at være voldsomt vigtigt, lod han det dog også blot ligge og fnøs lidt af tilbuddet om morgenmad.
"Jahaer," svarede han, imens han kørte en hånd gennem sit uglede hår. "Hvem ville sige nej til det?"
Han slæbte sine sko med sig hen til Callums seng, hvor han dumpede ned ved siden af vennen og gav ham en albue i siden.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Aug 20, 2017 19:36:37 GMT
Smilet der var sartet ved spørgsmålet tog til ved svaret som var så godt som det Callum havde håbet på. Han gryntede ved hvad han antog var et retorisk spørgsmål og prøvede at tage sig sammen til at rejse sig og få noget tøj på.
Med Diarmads albue i sin side blev hans mentale forberedelse dog afbrudt, og i stedet fokuserede han på, efter en klagende lyd, at skubbe til vennen med hånden.
|
|