|
Post by Tristan Flint on Feb 27, 2017 20:39:07 GMT
Opildnet af kromutterens anstrengelser, var Tristan knap så tilbøjelig til at lukke sine øjne og falde hen i rødtoppens seng. Blikket i hans øjne var igen spillende, som han overvejede om turen nedenunder var overvejelserne værd. Han var generelt ikke nogen kedelig eller forsagt mand, men selvom hans eventyrlyst ikke havde taget ham ud i verden, kunne den godt få ham ned i krostuen. Med et lille kys på Penelopes læber to han sig sammen og fik sat sig op på sengekanten. Opsat på ikke at miste den vigør der havde sat sig i hans krop, kom han på benene og fik trukket sin skjorte over hovedet, mens hans underkrop forblev bar. Det virkede som spildt arbejde at tage broger og hoser på.
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 28, 2017 23:44:19 GMT
Penny trak kjolerne på igen, men da hun stod lænet hen over bardisken med skørterne løftet og trak vejret tungt efter Tristans ihærdige indsats, var hun alligevel lidt småkold.
Hun stod dog alligevel nærmest ubevægeligt en lille stund, imens hendes krop vendte tilbage fra den overvældende følelse af velvære. Et tungt suk forlod hende, som hun så småt rørte på sig og rettede sig lidt op igen.
|
|
|
Post by Tristan Flint on Feb 28, 2017 23:54:17 GMT
Tristan frøs ikke. Hans krop havde arbejdet hårdt de sidste par minutter, og da han forløste sig med en dyb stønnende lyd, tog han sig derfor også et par øjeblikke til at svælge i det, før han adskildte dem. Hans puls lagde sig ikke lige med det første, selvom han gjorde et ihærdigt forsøg, da han lænede sig ind imod hende og plantede et par blide kys i hendes nakke. En bekymret tanke var opstået i hans sind, midt i alt den døsende velvære. "Pen.." Han var åbenlyst ikke helt sikker på hvordan han skulle sige det. Han burde komplimentere hende for hendes indsats, men bekymringen gnavede for meget, og han blev nødt til at få den udryddet. "Gør du noget.. Så du ikke bliver med barn?" Han ventede hendes svar en smule ængsteligt, på trods af at han forsøgte at forsøde spørgsmålets omstændigheder med en hånd der blidt massere hendes bryst, mens en anden plantede et enkelt blødt kys i hendes halskrumning.
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Mar 5, 2017 17:00:22 GMT
Følsom efter sine egne krampetrækninger, gav Penelope sig lidt over de blide kys, der sendte behagelige kuldegysninger hele vejen ned af hendes ryg og ud i armene. Hun havde ellers ikke protesteret imod flere kærtegn, men spørgsmålet fik hende til at rette sig op med en underholdt latter og glide ud af hans arme. Skørterne faldt ned igen og hun vendte sig imod forbandelsesbryderen med et muntert glimt i de grå øjne.
"Selvfølgelig," konstaterede hun, som om det var temmelig dumt at spørge (det var det). "Jeg har ikke tænkt mig at få en flok bastarder, vel?" Hun kørte en hånd gennem håret og klukkede lidt over ham, som hun rystede på hovedet.
|
|
|
Post by Tristan Flint on Mar 5, 2017 20:49:21 GMT
Selvom Tristan af og til ønskede det, kunne han ikke bebrejde sine forældre at han var blevet til. Han ønskede det dog ikke for sit eget barn, at han skulle vokse op som bastardens bastard. Han hungrede måske efter at få et barn, men under de rigtige omstændigheder. "Godt." Han rømmede sig let, og forsøgte at kæmpe sig tilbage til den stemning deres elskov for kort tid siden havde spredt ud i den tomme krostue. Den var dog en smule tabt på gulvet over hendes brug af ordet bastard, og han følte sig fanget på det forkerte ben da han distræt kløede sig i håret. "Vil du stadig have at jeg holder dig varm i nat?" Han havde ikke langt hjem, og han kunne stadig nå at få sit tøj på, og spadsere den lille tur igennem byen.
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Mar 6, 2017 20:08:20 GMT
Som de stod der, desillusionerede og begge to svedige efter deres heftige aktivitet for et øjeblik siden, kunne Penelope ikke lade være med at smile lidt af den akavede krage, der stod foran hende. Hun tog en dyb indånding, før hun trak på skuldrene og lænede sig tilbage imod disken.
"Hvis du vil," svarede hun afslappet. "Jeg holder ikke på dig..."
|
|
|
Post by Tristan Flint on Mar 6, 2017 20:18:05 GMT
På trods af at Tristan følte sig fanget på det forkerte ben, var det ikke et ben der var på vej ud af døren. Tværtimod tog han sig sammen, og gik endnu engang frem imod kromutteren, med et lille smil på læberne. "Det vil jeg gerne." Det var længe siden at han havde været så tæt på en kvindekrop som han havde været på Penelopes, og at falde i søvn med en i armene, havde den arrede hud savnet mindst ligeså meget som at elske med en. Han plantede et sidste lille kys på hendes læber, før blikket gled imod den smalle trappe, og hans stærke fornuft fandt den for smal til at bære rødtoppen op i seng. I stedet tog han blidt hendes hånd, så hun ikke var i tvivl om at han satte ligeså stor pris på hendes nærhed som han gjorde på hendes skød. Han kyssede galant hendes hånd. "Efter dem Madam Ingleby."
|
|