Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 26, 2017 0:28:17 GMT
Penelope havde det lidt varmt, selvom ildstedet ikke rigtig havde varmet selve rummet op. Det kunne dog hurtigt fortabe sig og hun tøvede ikke med at krybe lidt ind til forbandelsesbryderen, da han lagde sig op til hende. Som han tørrede sig om munden, grinede hun djævelsk og strakte sig netop nok til at kunne kysse ham, ganske ublu.
Imens hun gjorde et grundigt arbejde ud af det, gled hendes ene hånd ned og løsnede hans hoser. "Hvordan vil du gerne have mig, Mester Flint?" Hendes stemme var dæmpet, tæt imod hans læber, som hun lukkede fingrene blidt om ham.
Tristan var temmelig indforstået med at de ikke var færdige, da han endnu engang smeltede sammen med rødtoppens læber. Hans underkrop flyttede sig en smule fra hendes, og lod hende komme til, som de slanke hænder bevægede sig lige netop den vej han gerne ville have dem. Spændingen begyndte allerede at sætte sig i hans bryst, da hendes fingre begyndte at finde vej. Hans tanker var allerede langt fremme i det der skulle til at ske, og han svarede derfor også en smule kort for hovedet da hun bad ham tage stilling til hvordan det skulle foregå. "Sæt dig på mig." Det var ikke de mest ophidsende ord der kunne have faldet fra hans læber, og alligevel vejede hans lystige smil en smule op for det, som han lagde sig om på ryggen.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 26, 2017 1:25:13 GMT
Han var underholdende. Det var de færreste mænd, i virkeligheden, der var særligt forførende, når først de var nået til hvor forbandelsesbryderen var, ifølge hendes erfaring Det morede Penny mere end så meget andet og hun grinede da også dæmpet, før hun stjal et enkelt kys mere og hjalp ham af med braies og hoser.
"Bagefter bliver du nødt til at varme mig, Mester Flint," bemærkede hun, som hun kravlede op at sidde overskrævs på ham. "Så jeg ikke ender med at blive syg."
Hun hævede et bryn, men sagde ikke mere om kulde, som hun i stedet tog fat om ham igen og smilede skævt, før hun løftede lidt på sig og sank ind til ham med et lille, komfortabelt suk.
Tristan havde ikke helt tid til at tage stilling til hvad der skulle ske når de engang var færdig med deres forehavende. I stedet var de brune øjne rettet mod kvindekroppen der satte sig overskrevs på ham, og han nøjedes derfor også blot med at udskille en lille medgivende brummen fra sine læber. Langt mere udtryksfuld blev han dog, da den fine krop sank ned over hans, og et dæmpet lille støn forlod hans læber. Det var efterhånden længe siden, og han måtte derfor også lukke øjnene i et kort øjeblik for at overbevise sig selv om at det rent faktisk skete. Da de gled op igen, hvilede de tilpas på den rødhårede kromutter, mens hænderne fandt hendes hofter, hvor han lettere utålmodigt begyndte at bevæge sit underliv så meget som hans position tillod.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 26, 2017 1:55:40 GMT
Penelope fik det særlige sus, som hun begyndte at bevæge sig. Hænderne på hendes hofter ledte hende på vej, men hun lod sig ikke helt styre. Til gengæld forblev hendes øjne åbne, som hun så ned på ham og stønnede hans navn igen.
Det varede ikke længe. Lidt for kort tid, hvis Penny skulle være helt ærlig. Hun sank ned, hvilende på hans hofter, som hun strøg lidt hår om bag øret og så ned på ham med et halvmuntert smil. Efter et øjeblik kravlede hun ned igen og lod sig dumpe ned ved siden af ham, før hun hev et tæppe til sig og kom godt under det selv.
Tristan fordybede sig i øjeblikket, som han smeltede sammen med den rødhårede kromutter. Det brusede gennem hans krop, som sveden satte sig som et glinsende lag over hans blege hud, og dybfølte lyde forlod hans læber. Det var ikke længe hun fik lov til at trone. På trods af at Tristan var en udholden mand, var det som at holde på et glødende stykke jern. I takt med rødtoppens bevægelser kom der mere og mere brænde på hans indre bål, og der gik ikke mange minutter før han måtte slippe det hele fri. Lettere forpustet lå han under hende, mens han vendte tilbage i sin egen krop, og lod de brune øjne der havde lukket sig undervejs, endnu engang fæstne sig ved den lille kvinde. Hendes ord fra tidligere dæmrede let, og uden nogen anden invitation gled han under tæppet, mens hans krop smøg sig om hendes med et stærkt veltilfreds smil. "Du må gerne kalde mig Tristan nu.." Han havde studset over Mester Flint flere gange i løbet af aftnen, men syntes ikke rigtig at det var på sin plads længere.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 26, 2017 21:26:39 GMT
Det var koldt i rummet og Penelope gjorde uden skrupler plads til forbandelsesbryderen under tæpperne. Hun lænede sit hoved lidt ind imod ham og løftede først blikket, da han brød den ellers behagelige tavshed.
"Virkelig?" De lyse øjne spillede. "Allernådigst, efter at du har været inde i mig?" Hun grinede lavt, før hun plantede et enkelt kys på hans skulder. "Det skal jeg prøve at huske."
Post by Tristan Flint on Feb 26, 2017 23:31:38 GMT
Det gjorde noget mærkeligt ved Tristans krop at ligge med en kvinde i armene igen. Et var den døsige fornemmelse af velvære forløsningen havde efterladt i ham, noget andet var duften af hendes hår, og fornemmelsen af hendes bløde hud imod hans. Hans hånd fandt ned omkring hendes talje, hvor han fingre blidt strøg langs den bløde kurve. "Mmm.." Lød hans umiddelbare svar, mens et lille smil spillede på hans læber. Han plantede et blidt kys i hendes hår, før hånden gled om og nussede hendes ryg i stedet. "Særligt hvis det skulle ske igen." Han udelukkede langt fra muligheden, særligt ikke lige nu hvor han lå så godt.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 27, 2017 17:37:08 GMT
Penelope gav sig lidt, men hun blev liggende og grinede lidt over Tristans overvejelse. Blikket spillede, som hun så op på ham.
"Hvis?" Et enkelt bryn svang sig op, omend smilet på hendes læber endnu var skævt og ikke ligefrem emmede af utilfredshed. "Har du ikke flere skud i kanonen?"
Post by Tristan Flint on Feb 27, 2017 18:15:17 GMT
Tristan havde haft en lang dag. Selvom han havde en seng ikke langt derfra, havde han tænkt sig at falde i søvn med armene om kromutteren. Han var vant til elskov enten blev fulgt op af enten en udveksling af mønter, eller en god nats søvn, ikke at man gjorde det flere gange i træk. Han løftede derfor også et let overrasket øjenbryn ved henes spørgsmål, og havde svært ved at skjule sin forundring. "Nu..?" Han rømmede sig let, som om det ikke var utænkeligt. Egentlig havde han mest af alt lyst til at lykke øjnene og falde i søvn med rødtoppen i sin favn.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 27, 2017 18:32:58 GMT
Penelopes tænder blev synlige i en kort latter over forbløffelsen og hun betragtede ham med et sigende blik, før hun trak lidt på den ene skulder, der var vendt opad og i hans synsfelt.
"Om lidt...?" Hun fugtede læberne og frem for at hvile imod hans brystkasse, sneg hendes hånd sig ned over hans mave på en vej, som han måtte kunne regne ud hvor sluttede.
"Jeg har da ikke fået nok af dig endnu, Tristan..."
Post by Tristan Flint on Feb 27, 2017 18:54:11 GMT
Da rødtoppens hånd gled ned af Tristans mave, gjorde han intet for at stoppe den. Nok havde han en forestilling om at en nats søvn var den naturlige opfølgning til deres udskejelser, men som hånden bevægede sig mod sit åbentlyse mål dirrede det dog i hans underliv, uden at han kunne gøre noget for at forhindre det. I stedet voksede han en tomme som det endelig ramte ham at kromutterens havde brudt sig så godt om deres første gang at hun krævede en anden. Det kække smil fandt igen frem til hans læber, som han fik taget sig sammen. Hendes lille smil gav ham lyst til at opfylde hendes ønsker, og han bøjede sig derfor også ned og plantede endnu et kys på hendes læber. "Det var heldigt.. For jeg har heller ikke fået nok af dig."
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 27, 2017 19:05:20 GMT
Penelope løftede sig lidt og gengældte kysset, imens hendes hånd gled længere ned. Da først han brød væk og talte, gled fingrene gennem de krøllede hår på det nederste af hans mave og hun smilede skævt, før hun lukkede hånden om ham og hævede et bryn.
"Jeg er ikke så let at gøre tilfreds," bemærkede hun dæmpet og i et kælent tonefald, før hun smilede letttere djævelsk. "... Vi kunne gå ned i krostuen igen...?"
Post by Tristan Flint on Feb 27, 2017 20:17:24 GMT
Tristan var ikke sikker på hvad der drev den unge kromutter. Han stoppede dog med at spekulere over det da hendes hånd lukkede sig omkring ham, og han i stedet udstødte et lille tilfreds suk. Om hendes lyst til ham var drevet af hendes egen umættelige tørst, eller hendes lyst til den arrede forbandelsesbryder gad han ikke bekymre sig om. Opildnet af hendes initiativ var han overbevist om at det var det sidste. "Jeg havde vidst et ønske om at tage dig op af baren." Det virkede mere og mere tillokkende, selvom han dog alligevel ikke helt havde lyst til at standse håndens bevægelser for at gå nedenunder.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 27, 2017 20:25:56 GMT
Penelope lå og betragtede Tristan, imens hendes hånd kærtegnede ham tålmodigt. Selvom han ikke var en gammel mand, var han dog heller ikke atten år og hun kunne godt regne ud, at det ville tage lidt tid før han var klar igen. Hans konstatering om baren fik et skævt smil frem på hendes læber og hun brummede sin enighed.
"Der er ikke nogen dernede nu, men det bliver for koldt helt uden tøj på... Skal vi klæde os lidt på og gå? Eller blive under tæpperne?"