Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 21, 2017 16:15:35 GMT
Da Penelope vendte tilbage til en forbandelsesbryder med mere indenfor vesten og mindre selvkontrol, smilede hun skævt. Hun tog imod pengene, hævede et enkelt bryn af ham og skænkede op i hans krus, da først mønterne lå trygt i hendes pung.
"Jeg troede, at du ville nøjes med at lade være med at brokke dig, Flint," bemærkede hun muntert, med et spillende blik på ham, som hun skubbede kruset hen til ham igen.
Post by Tristan Flint on Feb 21, 2017 16:25:20 GMT
Tristan var ikke selv helt klar over hvad der havde fået ham til at fiske lidt ekstra op fra pungen. Det var som om klasket i den nydelige bagdel havde fået fanden til at tage ved ham og ryste lidt ekstra ud af det gamle mulvarpeskind. Da hun konfronterede ham blev han dog endnu engang lettere rød i kinderne, en smule ukomfortabel med at hun så åbentlyst bemærkede at han betalte for hendes opmærksomhed. Hans tanker havde dog endnu ikke formuleret noget der på en pæn måde fortalte hende at hun var bedre end en gemen skøge, og i stedet tog han kruset op til læberne. "Måske vil jeg bare vise at jeg påskønner den gode betjening?" Det var ikke forkert at give sin kropige drikkepenge. Det var i hvert fald den overbevisning der fik ham tilbage på sporet igen.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 21, 2017 20:17:07 GMT
Penelope lo af Tristan, men skænkede ham til gengæld sin opmærksomhed og endnu et godt udsyn til sine fortrin, som hun lænede sig komfortabelt imod bardisken og hvilede lidt ud.
"Du ser farlig ud, Flint og din tunge drypper af honning. Burde jeg være bange for dig...?"
Post by Tristan Flint on Feb 21, 2017 21:50:56 GMT
Tristan var en smule mere frimodig, som øllet gjorde ham mindre opmærksom på at skjule det blik der var hæftet ved kropigens fortrin. Som en mand der var vel bekendt med flasken var han endnu ikke fuld, og alligevel var hans dømmekraft det første der begyndte at svinde. Han slap en lille venlig latter ved hendes spørgsmål og tog kruset op for munden igen før han besvarede det. "Jeg er nok den mand herinde du skal være mindst bange for." Han lod blikket glide rundt på de suspekte typer i kroen før de igen fandt Penelope, eller nærmere hendes frodige søstre. "Jeg er en mand af ord og ære." Det var delvist sandt alt efter hvem man spurgte. Muldoonfamilien havde gjort hvad de kunne for at ødelægge hans gode ry, men det ændrede ikke på den gode mand han forsøgte at være.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 21, 2017 22:01:54 GMT
De lyse øjne spillede, som han lo og ikke kunne holde blikket fra hendes bryst. Hun gjorde intet for at tage synet fra ham, men klemte dem blot en smule sammen, som hendes albuer mod bordet rykkede lidt tættere hinanden.
"Mm. En mand af ære. Men ikke en mand, der er god til at holde øjenkontakten, er du vel, Tristan Flint?"
Hun fugtede læberne suggestivt og virkede ikke ligefrem som om hun havde et problem med hans vandrende blik.
Post by Tristan Flint on Feb 21, 2017 23:35:37 GMT
Tristan havde stået og følt sig temmelig kæk over sine ord, da blodet igen strømmede op i hans kinder. Blikket forsøgte at kigge alle andre steder hen end Penelopes bryst, og dog blev hans rødmen ikke mindre af at han i stedet mødte hendes øjne. Han rømmede sig let, og forsøgte sig med et kækt smil. "Du har ellers.. meget flotte øjne." Han forsøgte at hæfte sig ved det gråblå blik, og alligevel gled hans brune øjne kort sydpå, før de fandt dem igen.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 22, 2017 8:33:48 GMT
Penelopes smil afslørede hendes tænder og hun var alt andet end utilfreds med den opmærksomhed han gav hende. At hun generelt godt kunne lide opmærksomhed fra mænd var ingen hemmelighed og der var utvivlsomt flere i krostuen i aften, der håbede på at få et lille put. Nogen gemen hore var hun dog ikke - længere. Hun kunne vælge dem selv og som hun lagde sin pegefinger under Tristans hage og løftede den en smule, var der nok ikke meget tvivl om hendes valg.
"Jeg har ikke tænkt mig at tage dig med ovenpå, før jeg har lukket for i aften. Kan du holde dig fra at blive døddrukken indtil da, Mester Flint?"
Post by Tristan Flint on Feb 22, 2017 19:34:32 GMT
Det var efterhånden ved at gå op for Tristan hvad han havde rodet sig selv ud i. Et var at hun havde ladet ham nyde synet af sine kvindelige former, noget andet var den invitation hun lagde frem på bardisken foran sig. Hendes ligefremme facon gjorde det svært at afslå. Lettere beruset, havde hans tanker meget svært ved at argumentere for hvorfor han ikke skulle holde en smule igen og følge med kropigen op, og hans kække smil blev derfor også blot en smule bredere da han blidt lukkede sin frie hånd om den hun havde under hans hage, og gav den et galant kys på håndryggen for at forsegle aftalen. "Hvis du kan lade være med at lokke for meget i mig med din gode betjening?" Han blinkede til hende og lod hånden falde, mens han undlod at drikke af sin øl.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 22, 2017 20:01:55 GMT
Uvandt med den slags forsøg på at være galant, kom Penelope til at fnise helt uforvarent over Tristans kys på hendes håndryg. Hun rødmede ikke rigtig, men alligevel en smule, før hun trak hånden til sig og slog et enkelt smæld med tungen over hans svar.
"Det burde jeg kunne klare," drillede hun, før hun fugtede sine læber og så lidt ud over resten af kroen. "Men så må du hjælpe mig med at sørge for, at resten drikker det du ikke gør, mmh?"
Post by Tristan Flint on Feb 22, 2017 22:14:53 GMT
Tristans smil grodede sig kun bredere, da han så en smule blod stige op i hendes blege kinder. Det var sjældent han fik kvinder til at rødme, og det opildnede ham en smule at han stadig havde det i sig. Han var en smule usikker på hvad hun forventede af ham men løftede alligevel kruset op til munden og drak, mens han rankede sig let så ingen i kroen var i tvivl om hvem der havde sejret. "Hvis jeg nu får ham derovre til at købe en omgang eller to, så burde det gå op?" Tristan var igen ved at bevæge sig ud på dybt vand. På trods af at han ikke var dårlig til at snakke med folk, særligt ikke bastarder og andre uønskede typer, var han som rådets lakaj dog ikke altid et lige populært ansigt. Alligevel var alkoholen så småt ved at overbevise ham om at han kunne flytte bjerge, og han blinkede derfor også indforstået til hende, før han greb sit krus og satte sig over til gruppen hun havde betjent før.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 23, 2017 0:23:51 GMT
Den unge kromutter smilede opmuntrende og fulgte Tristan med blikket, som han satte sig ned til de andre mænd. Hun morede sig lidt over hans beslutsomhed, men gjorde intet for at punktere den. I løbet af den næste tid, havde hun nok at se til, men hun glemte ham ikke og da først de kom til lukketid, blev han ikke smidt ud med de andre.
Hun fugtede læberne, som hun gik over imod ham og lod kropigen tage sig af at rydde op efter aftenen.
"Så, Mester Flint," spandt hun. "Hvordan har du det?"
På trods af Tristans ambitioner, var han ikke ligeså vellykket i sit forehavende som han ellers havde været sikker på da han satte sig ved de suspekte typer. De lod ham sidde, en enkelt klappede ham endda på skulderen over lykke med kromutteren, men det var ikke omgange de købte. I stedet lykkedes det ham halvt at holde igen som han havde lovet, at den rødhårede kromutter vimsede rundt som en levende påmildelse hjalp betragteligt, og dog havde han fået lidt indenfor vesten da de blev alene i krostuen. "Forhåbentlig snart endnu bedre?" Han greb ud efter hendes hånd, og plantede endnu engang et kys på dens ryg. Han var stadig klar i blikket, og dog tydeligvis mindre tilbageholdende end han havde været omkring den første øl. Til trods for det arrede ansigt, var der en tiltalende, småfuld charme i hans smil, som han lod sine brune øjne glide op på hende.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 23, 2017 1:11:52 GMT
Penelope lo lavt, da Tristan greb fat om hendes hånd. De var ikke helt alene, med kropigen i færd med at rydde op, men hun var ikke sart. "Mm. Forhåbentlig," gentog hun drillende, inden hun trak ham med sig med et skævt smil.
Pigen fik besked på at rydde færdig op inden sengetid, før den unge kromutter forsvandt op af trapperne med nattens fangst.
Tristan havde lidt svært ved at forstå at det rent faktisk skete, da den rødhårede kromutter trak af sted med ham. Det var ikke fordi at han havde svoret at leve i cølibat resten af sit liv, og dog havde han kun en gang før i sit liv følt sig særligt udvalgt af det modsatte køn, en episode han håbede at Vildsvinets overetage ville hjælpe ham med at glemme. Velsignet med alkoholens frisind, dristede han sig til at lade en enkelt hånd stryge over hendes balde, da muligheden åbnede sig på den smalle trappe, og dog havde han ikke smidt alle sine hæmninger da de til sidst efter en lang aften stod alene på hendes kammer.
Post by Penelope Ingleby Flint on Feb 23, 2017 22:35:08 GMT
Penelope fnes over hånden på hendes bagdel, før hun trak Tristan med ind på sit lille sovekammer og lukkede døren forsvarligt i. Den unge kropige vidste godt, at hun ikke ville forstyrres. Da først de var alene, lod hun magien tænde op i pejsen på det bælgmørke værelse, men der var koldt og hun tøvede ikke med at træde helt tæt på forbandelsesbryderen og se op på ham med et spillende blik.
"Så, Mester Flint," bemærkede hun lavmælt, som hendes frie hånd strøg over hans hår. "Fortæl mig hvor mange gange i aften du forestillede dig at tage mig op af baren?"