At skilles og mødes eller at mødes og skilles

Edina var en fattet, rolig kvinde, der havde styr på sine ting og sjældent gik i panik. På vej ind på De Tre Koste, slog hendes hjerte dog ganske insisterende hårdt i brystkassen og hun havde ondt i maven.

Hun var løbet fra Kofoworade i mere end ti år, selvom hun ikke selv ville beskrive det sådan. Nu gik hun frivilligt ind i løvens hule.

Da hendes blik faldt på ham, var hun helt tør i munden, men hun passerede afstanden og slog sig uceremonielt ned overfor ham. Det yderst flygtige forsøg på et smil var lettere anstrengt og svandt hurtigt ind, som hun selv sank ned i stolen og blikket flakkede over ham. Hun var ellers ikke stille af sig, men lige nu var hun tavs.

Edina havde ikke følt sig så akavet omkring et andet menneske i ganske lang tid. Hun lod sig dog løse lidt op, da først Kofoworade atter engang tog hendes kælenavn i brug og tydeligt hintede til, at der ikke var dårligt blod imellem dem. Et svagt, men ægte smil vandt frem og hun fyldte lungerne med luft, som hun rankede sig en anelse.

"Jeg ville ikke sige nej til et bæger øl. Har du prøvet det?"

Velbevandret - for mange år siden - i de drikke de fik langt sydpå, vidste hun også at øl ikke var iblandt dem. Hendes blik flakkede lidt over hans ansigt, som det gik op for hende, for første gang, at det var engelsk de talte og ikke bantu. Det havde ellers været sproget hun først havde lært ham at kende i. "Hvornår lærte du engelsk?"

Edina smilede instinktivt over sproget, helt uden tanke før det. Hun blinkede en enkelt gang, før hun nikkede og trykkede læberne en anelse sammen. "Lidt," mindedes hun. Det var mange år siden og hun havde ikke talt bantu siden.

"Du er anderledes i bantu," fik hun konkluderet, imens hun tog sig lidt til halsen for at signalere, at det var hans stemme, der var anderledes.

Kofos latter gjorde Edina varm i kroppen, selvom hun fornægtede, at det skulle have nogen betydning. Hun smilede dog; kunne slet ikke lade være, og slog blikket kort ned over hans svar. Da han lagde hånden på hendes skulder, så hun op med et kort nik og intet andet svar.

Han havde tydeligvis let ved interaktionen. Hun var derimod ikke helt sikker på, om det gjorde det nemmere eller sværere for hende selv. En øl kunne dog umuligt skade. Da først der stod et krus overfor hende, tog hun med det samme en solid tår. Hun havde aldrig været et pænt nips, der ventede eller tog små, delikate tåre.

Edina var mere eller mindre stum, men hun havde heldigvis øllen til at holde sig optaget, indtil Kofo sænkede sit krus og så på hende. Et skævt smil trak op i hendes mundvige over spørgsmålet, før hun rystede på hovedet. "Jeg bor i den anden ende af landet," svarede hun, en smule mere afslappet og desuden på engelsk, fremfor bantu.

"Jeg kommer her mest for at se venner og min lillesøster. Hun er flyttet herop med sin datter for ikke så længe siden." Edinas fingre lukkede sig om kruset, men hun løftede det ikke igen. "Hvordan bor I? På Hogwarts...?"

Det var ikke med vilje, at Edina havde været så stille. Men hun kom efter det. Hun var sjældent videre tilbagetrukket af sig, selvom hendes dybere følelser var rimelig dybt begravet. Det var en udfordring at finde ud af hvordan hun skulle opføre sig overfor Kofo, for han kendte hende for godt, selvom hun siden havde ændret sig og han utvivlsomt det samme.

Da først han smilede, trak hun dog vejret dybt ned i lungerne og nikkede interesseret. "Minder om Uagadou?" Hendes bryn trak sig en smule sammen. "Hvordan?"

Edina anstrengte sin fantasi for at forestille sig et telt, der vitterligt mindede om Uagadous imponerende ydre og blinkede, da han nævnte, at der var skyer for foden. Det var lige før hun bad om at se det, da han tog ordet igen og fik hende på andre tanker. Hun smilede antydningsvist og en smule muntert.

"Tror du, at jeg bor på et slot?" Hendes mundvige trak lidt mere op. "Det er mest som her. Et lille hus for mig selv."