|
Post by Edina Zabini Clagg on Feb 23, 2017 22:44:54 GMT
Udenforstående ville måske bemærke, hvordan både Edina og Kofos blikke var som limet til hinanden, men Edina selv lagde kun mærke til, at han føltes som den eneste i rummet. Det var ikke helt uvandt, men det var så længe siden, at det var underligt at opleve igen.
Hun nikkede ved hans spørgsmål og smilede, før hun også drak lidt af sit krus. "Jeg er glad for at bo for mig selv," bemærkede hun. "Det må være tæt, i sådan et telt...? Og koldt? Hvordan klarer du det?"
|
|
|
Post by Kofoworade Akinleye on Feb 24, 2017 19:13:51 GMT
Kofoworade smilede videre, klar til at sige noget om at han gerne ville besøge hende i hendes hjem, men dog uden nogensinde at nå så vidt da hun talte videre, stillede nye spørgsmål.
"Det er blevet koldere, ja. Det har dog hjulpet med noget ekstra beklædning, selvom jeg har måtte anskaffe det." Han trak kort på sine skuldre, stadig ikke synderligt interesseret i at tale om sig selv, hvad han nu ellers gerne gjorde. Men hende der sad foran ham, fandt han betydeligt mere interessant. "Måske kan du få lov til at se det. Jeg må nok bare hellere spørge om tilladelse først," foreslog han.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Feb 25, 2017 20:39:21 GMT
Et flygtigt øjeblik huskede Edina Uagadou; på bjergtoppen, hvor det ikke ligefrem var varmt, men trods alt varmere end den skotske vinter. Hun tog en enkelt, dyb indånding og stoppede sig selv fra at forfalde helt til minder. Til gengæld fik hun fat i Kofos overvejelse om at besøge Hogwarts og hendes mellemgulv trak sig en smule sammen.
"Ja?" Hendes fortænder strejfede underlæben, før de slap og hun klarede halsen en smule. "Det vil jeg gerne."
|
|
|
Post by Kofoworade Akinleye on Feb 26, 2017 1:26:05 GMT
Efter en nikken til hendes spørgende ja måtte han lyse en smule op da hun viste sin interesse i rent faktisk at se det. Det var ikke kun hans ydre der lyste op, følelsen af at der også spredte sig et lys inden i var nemlig også til stede. At de ville have en undskyldning for at bruge mere tid sammen var noget han ikke kunne klage over. Hvis ikke de havde haft, havde han dog nok ville forsøge sig alligevel. Det han fandt mest faretruende var dog nok at han blev mindet om hvorfor han var faldet for hende i første omgang.
"Jeg vil høre mig ad," forsikrede han hende og formåede endnu engang at tage en tår af kruset uden at se væk fra hende. "Har du været der siden du dimitterede? På Hogwarts, altså?"
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Feb 26, 2017 1:34:42 GMT
Den dybe stemme lullede med lethed Edina hen i en følelse af velvære, som sikkert ikke var sund. I hvert fald ville hun fortryde alt, når hun havde sans nok til at forstå, at det var et luftkastel hun længtes efter. Lige nu, kunne hun dog kun acceptere og i tankerne var hun nærmest allerede med på udflugt.
Hun blinkede en enkelt gang, før spørgsmålet fik hende til at se tænksom ud. Efter et øjeblik måtte hun nikke. "Sjældent," svarede hun, før det gik op for hende, at hun faktisk allerede havde fået lov til at komme på skolen og hun sank en enkelt klump, fortrydende, selvom det ikke hørtes på hendes tonefald. "Jeg skal derhen til karrieredag. Måske har du hørt om det?"
|
|
|
Post by Kofoworade Akinleye on Mar 2, 2017 19:06:12 GMT
Kort spærrede Kofoworade øjnene en smule op da hun fortalte at hun rent faktisk havde planer om at besøge Hogwarts i forbindelse med den kommende karrieredag. Han måtte også nikke som umiddelbart svar på spørgsmålet.
"Det er ikke gået min næse forbi, nej. Men så burde det jo ikke være et problem," konstaterede han med et smil, ret uberørt af at hun tilsyneladende i et øjeblik havde glemt det. "Søger du lærling?" spurgte han i stedet interesseret ind til karrieredagen.
|
|
|
Post by Edina Zabini Clagg on Mar 5, 2017 17:26:03 GMT
I Edinas hoved blev det oplagte resultat af hendes planlagte besøg, at hun blot ville se teltet alligevel og ingen undskyldning fik for at være i nærheden af Kofoworade. Det var en lidt mærkelig logik, men den efterlod hende med en synkende følelse, som hun udmærket genkendte og forsøgte at eliminere uden held. Det simple faktum var, at to møder med ham allerede havde sat sit præg og at hun alt for let huskede og genkendte følelsen af, at falde for ham.
Heldigvis (eller desværre?) var han god til at stille spørgsmål, der ikke efterlod samtalen strandet og selvom hun havde siddet lidt optaget af sine egne tanker et sekund, fandt et mere ægte smil hendes læber, før hun nikkede. "Hvis der er nogen der kan bruges til noget," konstaterede hun. "Har I nogen med musklerne og magien til at tæmme trolde?"
|
|
|
Post by Kofoworade Akinleye on Mar 6, 2017 20:40:08 GMT
Kofoworade var i sin optimisme overbevist om at de selvfølgelig stadig ville mødes i forbindelse med karrieredagen, så han personligt kunne vise hende teltet tæt på. Dermed var han relativt upåvirket af ændringen og var stadig munter, omend på en mere intens måde end han plejede, som hun gav sig i kast med at svare. "Jeg kan komme i tanke om nogen, men jeg skal dog ikke kunne sige om de ville have lyst til at blive her. Det er heller ikke lige min ekspertise, og er heller ikke blevet det over det sidste årti, men jeg vil gerne nævne det overfor eleverne." Tråd afsluttet
|
|