|
|
Post by Avery Slughorn on Feb 8, 2017 21:52:19 GMT
Avery løftede et øjenbryn, og kunne ikke lade være med at more sig bare en lille smule. Hun vidste godt at Mercy gik de fleste på nerverne, med det kom alligevel lidt bag på hende hvor meget han trykkede på hendes fader. Hun sendte ham et bredt smil, og løsnede op i de korslagte arme.
"Så må jeg jo hellere tage af sted alene." Som sagt var hun ikke dum, og det lød til at han lige havde forbudt hende at tage af sted, men kun sammen med Mercy.
|
|
|
|
Post by Téarlach Slughorn on Feb 10, 2017 1:32:53 GMT
Denne gang farede Téarlach ikke op. Han betragtede sin datter med et langt, grundigt blik, der ikke efterlod hende i tvivl om hans tanker, men han lod det være ved det.
"Ville du andet end at give mig et hjertetilfælde, Avery?"
|
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Feb 13, 2017 21:25:24 GMT
Avery bed sig i læben. Efter at han var blevet gift og havde fået travlt med at bo i deres hus var deres tid på tomandshånd blevet sjælden og dyrebar. Da han stillede sit spørgsmål fornemmede hun dog at hun havde brugt sin taletid, og hun trak derfor let på smilebåndet før hun rejste sig. Hun havde endnu ikke opgivet sine ambitiøse fremtidsdrømme, og på trods af at faderen undervejs havde hævet stemmen, syntes hun heller ikke at det så alt for sort ud. I stedet trak hun blot på skuldrene med et hemmelighedsfuldt lille smil, og nikkede mod skrivebordet.
"Det tror jeg ikke.. Du må gerne beholde bægeret." Hun blinkede let og gjorde mine til at gå.
|
|
|
|
Post by Téarlach Slughorn on Feb 13, 2017 21:55:24 GMT
Téarlach fnøs dæmpet, men bag det alvorlige udtryk; sitrede et smil i hans mundvige. Han sagde dog ikke noget til den flabede konstatering, men nikkede let. "Vi ses derhjemme på fredag," svarede han i stedet, før han lod hende gå. Lukket |
|
