Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Avery Slughorn on Jan 25, 2017 23:14:31 GMT
På trods af at halvdelen af hendes sovesal ikke kunne snakke om andet, var ægteskab et fremmed begreb i Averys tanker. Det var ikke faldet hende ind at hendes fader ved ordet mand mendte en husbond. Realiseringen, fik straks protesterne til at stille sig i kø i hendes mund, særligt da han fulgte trop ved at foreslå at hun kunne gifte sig med hendes ældre fætter. "Aldrig i livet! Det kan du ikke mene!" Hendes stemme blev igen skinger, som hun trådte et skridt tilbage og ramlede ind i stolen. Hun var både såret og forarget over at hendes fader overhovedet kunne finde på at foreslå det. Ikke nok med at Mortimer var hendes fætter, så var han over over ti år ældre end hende, og død kedelig.
Post by Téarlach Slughorn on Jan 26, 2017 21:25:28 GMT
Det var en udfordring for Téarlach at holde masken, men han havde ikke været underviser i over ti år for ingenting og formåede det lige netop. Han klarede halsen en anelse og hævede et bryn over hende.
"Selvfølgelig kan jeg det," svarede han ganske roligt og uden det fjerneste tegn på at lave sjov. Det gjorde han heller ikke, hvis ret skulle være ret. Han vidste godt, at Avery aldrig ville gå med til det, men han synes ikke det var et rædselsfuldt match. Hans nevø på Lilliths side var både intelligent, en fremtidig arving til en succesfuld familievirksomhed og desuden var det sandt, at han rejste. Om han så ville tage sin hustru med på de rejser var en anden sag.
"En eller anden skal vel financiere de rejser du snakker om," fortsatte han, ganske afslappet, nu hvor han selv havde lagt planer.
Post by Avery Slughorn on Jan 26, 2017 21:47:54 GMT
Selv hvis Mortimer havde været en drømeprins, havde Avery stadig nægtet at gifte sig med ham. Det var ligesom hvis han havde foreslået at hun giftede sig med Arthur.. Helt forkert. Hendes hænder var knyttet i små faste næver. Diarmad havde stillet hende det samme spørgsmål da hun havde fortalt ham om ideen, men hun var temmelig sikker på at hendes fader forventede et mere seriøst svar, end at hun ville ernære sig ved harpespil. "Jeg kan godt rejse for mine egne penge.. måske jeg kan spare op det første stykke tid ved at hjælpe Yvette på kroen." Avery var ingen husmor, men hun var opsat på at bevise overfor faderen at hun kunne klare sig selv.
Post by Téarlach Slughorn on Jan 26, 2017 22:05:31 GMT
Et hævet bryn mødte Averys forsøg på en plan. Han vidste - selvfølgelig - at hun ingen penge havde. Han vidste også, omtrent, hvad hun kunne tjene på at hjælpe sin moster, hvis de overhovedet havde brug for hjælpen. Det var ikke et tilfælde, at det ikke var alle medhjælpere på kroer, der blev store eventyrere.
"Så er jeg mere rolig," konstaterede han afslappet, som han krydsede armene over brystet igen, efter at have rettet lidt på kåben. "Jeg troede, at du planlagde, at dine eventyr skulle tage dig længere end Skotland."
Post by Avery Slughorn on Jan 26, 2017 22:23:48 GMT
Avery vidste godt at det ikke var verdens mest solide plan. Yvette havde allerede masser af hænder i hendes fætre og kusiner, og uden den store forstand på kroarbejde ville den unge ravn med stor sandsynlighed være til mere skade end gavn. Det var dog noget helt andet når faderen satte ord på det. Hans ord var ikke en direkte hån, og dog satte han det hele i et irriterende realistisk perspektiv. Han kunne også bare være en god far og sponsorere hende.. Det var jo ikke fordi at de var direkte fattige. Hun var ikke ligeså dygtig til at holde masken som sin fader, og blev tydeligt frustreret. "Det.. Skal de også..!" Hendes hænder sitrede en smule, det hjalp ikke ligefrem at han slog alle hendes ideer ihjel, og præsenterede hende for urimelige alternativer. "Jeg kunne også bare stikke af, og se hvor mine fødder bragte mig hen.." Tanken var flere gange strejfet hende. Hvis det virkelig kom dertil kunne han ikke stoppe hende.
Post by Téarlach Slughorn on Jan 26, 2017 23:13:08 GMT
Det var en abrupt ændring, som var synlig på det midaldrende ansigt. Téarlachs øjne blev knebet sammen og han rejste sig fra sin halvt siddende position, som han trådte helt tæt på sin datter og greb ved hendes arm, som om hun var ved at stikke af i øjeblikket.
"Nej." Han stirrede ned på hende. "Jeg sværger, Avery Borgin Slughorn, at du ikke er for gammel til at ryge over knæet."
Post by Avery Slughorn on Jan 26, 2017 23:41:57 GMT
Stemningen imellem dem havde nærmet sig det spøgefulde. Hendes fader havde været sarkastisk, men med ét skiftede stemningen. Hun blev ikke skræmt da han tog fat i hende, og dog vidste hun at hun nu havde fundet den grænse hun ubevidst havde søgt. Det var sjældent at han brugte hendes fulde navn. Det lød nærmest helt fremmed at høre det, men ærlig talt var hun ikke bange for at få en endefuld. Det ville ikke ske frivilligt. Hun trak en smule i sin arm, men det hjalp ikke at forsøge at vriste sig fri i faderens greb. I stedet fandt det trodsige grå blik hans øjne. "Og hvad skulle forhindre mig i det? Nu du tydeligvis ikke vil hjælpe mig, må jeg jo gøre det på egen hånd." Hun havde intet andet valg. Hun ville ikke være købmandsfrue, det var ikke det liv hun havde drømt om.
Post by Téarlach Slughorn on Jan 28, 2017 21:36:23 GMT
Langsomt krøb desperationen ind på rektoren, som kunne mærke hende slippe ud af hans greb, mere mentalt end fysisk. Hans hjerte slog et slag over og mellemgulvet slog sig en klam kolbøtte, før han fandt fokus og grebet strammede sig ubevidst om Averys arm, før han ruskede hende, mere voldsomt end det var hans egentlige hensigt.
"Hjælpe dig?!" Hans stemme var hæs af vrede, men mere af indestængt angst. "Jeg har lige sagt, at jeg vil finde dig en læremester, en mand, enhver der kan hjælpe dig, så du ikke står alene! Hører du mig overhovedet?!"
Post by Avery Slughorn on Jan 28, 2017 23:47:26 GMT
Averys brystkasse hævede og sænkede sig i arrige små vejrtræninger, som hun uimponeret så sin fader hidse sig op. Det var ikke første gang at de skændtes på denne måde, og dog måtte hun alligevel bide tænderne sammen da han ruskede hende. Hun havde ikke den store sympati for hans afmagt, men en mærkelig følelse af medlidenhed blandet med vrede spredte sig alligevel i hendes mellemgulv. "Du vil gifte mig væk til min fætter! Hvorfor kan du ikke lade mig drage ud og skabe mine egne erfaringer på egen hånd?" Det var som om han stadig ikke havde forstået hvad det handlede om, og indtil han gjorde stod den unge ravn fast.
Post by Téarlach Slughorn on Jan 29, 2017 12:12:55 GMT
Téarlach slap Avery brat med et helhjertet fnys over hendes tonefald og hans kæbe var spændt til bristepunktet. Der var ikke længere nogen glimtende morskab i de lyse øjne.
"Jeg vil give dig muligheden for, at få stillet din nysgerrighed uden at dø i forsøget på at få eventyr," vrissede han, vred over hendes insisterende uvidenhed. Han var dog ikke færdig.
"Sikke en rædselsfuld far jeg er. At ønske, at din naivitet ikke slår dig ihjel. Hvad havde du egentlig forventet dig af denne samtale?!"
Post by Avery Slughorn on Jan 29, 2017 20:57:09 GMT
Avery havde svært ved at forstå sin faders sarkasme. Hun skulle netop til at give ham ret, da hun forstod at han ikke mente det. Hun var ikke vant til at han talte sådan til hende. Hun trådte endnu engang et skridt tilbage da han slap hende, med samme resultat at hun gik ind i den opstillede stol. Denne gang faldt hun dog ned at sidde på den, før hun hurtigt og beslutsomt rejste sig op igen. "At du ville forstå mine drømme, og hjælpe mig med at opnå dem. Hjælpe mig.. Ikke gifte mig bort eller sende mig i lære hos en handelsmand eller en dødkedelig magizoolog." Hun kiggede op på sin fader med en stærk glød i de lyse øjne. "Ville det måske være bedre hvis jeg bare ville spille Queerditch?" Hun havde overvejet at blive professionel som sin storebror, og det var ikke tilfældigt at hun hentydede præcist til ham.
Post by Téarlach Slughorn on Jan 30, 2017 8:16:44 GMT
Téarlachs kæbe var anspændt, dirrende, som hele hans krop skreg på ham, at han måtte sikre sin datter; uanset hvor rasende hun blev på ham. Han klemte læberne stramt sammen over hendes anklager, som var dybt urimelige. Hun var forkælet og det måtte være hans skyld på en eller anden måde. Han havde tydeligvis ikke formået at lære hende, at hun ikke kunne få alt hun pegede på, bare fordi hun synes det ville være sjovt.
Med det i mente og hans rædsel over, at hun skulle stikke af, var det noget af en punktering, da hun foreslog Queerditch som et alternativ. Han så lamslået på hende i et splitsekund, før et latterfnys forlod ham.
"Ja," var det simple svar. Det mere komplicerede var, at han var dybt ligeglad med om hun spillede Queerditch og at han havde forskellige forventninger og ønsker for sine børn. Noget sagde ham dog, at hun ville blive temmelig rasende over, at han ikke troede meget på hendes evner til at fordybe sig bogligt.
Post by Avery Slughorn on Jan 30, 2017 17:24:45 GMT
Hvis man spurgte Avery ville hun sandsynligvis benægte at hun nogensinde havde været forkælet eller priviligeret. Ud over at hendes fader havde haft en fraværende plads i hendes liv, og hendes moder var bukket under ved hendes fødsel, havde hun dog aldrig nogen sinde manglet noget, men havde til gengæld fået mere end hun egentlig ville have. Det var en skarnsunges problem at hun fik hvad hun havde brug for, men ikke hvad hun ville have, og at brokke sig over det klædte hende ikke. Hun var dog for opslugt af sin stædighed til at indse det. "Synd. For jeg har ikke tænkt mig at blive Queerditchspiller. Når jeg bliver færdig på Hogwarts vil jeg til Afrika og lære at trylle uden min tryllestav. Derefter vil jeg se en Ungarsk Takhale.. Og når jeg kommer hjem vil jeg skrive en bog om det." Planen var allerede lagt, om hun fik hans velsignelse eller ej.
Post by Téarlach Slughorn on Jan 31, 2017 16:50:58 GMT
Læberne blev tynde og Téarlachs kæbe var anspændt og dirrede en anelse under Averys lille scene. Han betragtede hende uimponeret i ekstrem grad, som blikket gled over hendes ansigt og han fristedes til at gøre alvor af truslerne om at trække hende over knæet. I stedet kom han tilbage til en enkelt, simpel, sandhed:
Post by Avery Slughorn on Jan 31, 2017 18:50:42 GMT
Averys planer var endnu ikke færdige. De var måske en udførlig skitse, men der var stadig huller, og et af dem var finansieringen af hele eventyret. En let frustration brød endnu engang frem i hendes øjne som han valgte at konfrontere hende med det. "Måske sælger jeg nogle af mine ting fra en lille bod i Hogsmeade, og så ser jeg hvor det bringer mig hen.. Jeg kan vel jage i skovene og sove i staldene." Det vilde liv var en temmelig fremmed ting for den priviligerede bypige, men hun var langt fra bange af sig, og mest af alt fast besluttet på at bevise at hun kunne klare sig selv.