Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Det var ikke usædvanligt, at Black og Malfoy spiste en privat middag sammen og det var heller ikke noget nyt, at både Lionel og Alfred var med. Lidt mere nyt var det, at det ikke kun var de to søstre, der forenede familierne, men også Marie, som deltog. Hintene til, at det var Alfreds tur til at finde sig en hustru, manglede bestemt ikke under maden.
Efter maden, da kvinderne trak sig tilbage, benyttede de to ældre mænd sig dog af tomrummet til at tage en snak sammen uden knægtene. Det efterlod dem med valget om at slutte sig til deres mødre og Marie eller at vente alene i den lille stue. Lionel traf valget for dem begge to, som han åbnede et skab og trak en flaske og to sølvbægre ud.
Endnu et besøg, og som sædvanligt var Alfred tilstede ved disse familiebesøg, en pligt, hvis man spurgte ham. Han var da også tilstede i den omfang der nu var sædvanligt for ham, lyttede, observerede, og tilkendegav sin mening når han fandt det passende. At der var en ekstra person ved bordet denne aften, var manden heller ikke blind for, om end han absolut intet gjorde ved det foruden at hilse pænt på den unge frøken inden han holdt sig til mændene.
Situationen hos Black-familien var endnu ikke faldet helt til ro, søsterens død var ikke glemt, og det var ved sammenkomster som disse at Alfred bemærkede det mere. Hun manglede. Naturligvis var han dog ganske udtryksløs omkring det, og lod sig udadtil ikke mærke med noget. Omsider var middagen da også over, og mens de to fætre blev tilbage, valgte Leo at finde noget vin til dem.
"Hvorfor ikke.." blev svaret blot til fra Alfred der atter satte sig mageligt tilbage i sofaen, efter at de var blevet alene.
Lionel skænkede op og rakte sin fætter det ene bæger, før han selv slog sig ned på en af de polstrede bænke nær ilden. Det var koldt i vejret og det var en udfordring at holde godset varmt.
"Så. Det er tydeligt, at onkel Cerdic ønsker at se dig gift og med arvinge på vej," konstaterede han, en anelse selvfølgeligt. Manden var trods alt 54 år og kunne ikke forvente at leve evigt. "Har du selv nogen i tankerne?"
Al tog imod bægeret og betragtede et langt øjeblik indholdet mens den anden mand satte sig ned. Han løftede dog bægeret til læberne og tog en tår for lige at få et øjeblik til at tænke over et svar til det ih så delikate emne der efterhånden blev bragt på bane nærmest hele tiden!
"Min fader - og moder for den sags skyld - tænker efterhånden ikke på andet. Forståeligt nok, jeg ved jeg snart ikke kan trække den længere.." singlelivet var ganske enkelt lettere end at skulle forholde sig til et andet menneske. Han var udmærket klar over det var en pligt, og han skulle ligeledes nok blive gift når det passede ind, men ... han var stadig ikke sikker på hvorvidt han ønskede sig en hjernedød hustru der blot fulgte hans mindste vink, eller ønskede sig en kvinde med hjerne. Der var fordelle og ulemper ved begge dele.
"Som svar på dit sidste spørgsmål, så har jeg ingen i tankerne nej.." tilføjede han kort efter. Det var trods alt sandt, han var ikke gået ud og havde aktivt ledt efter nogen, og hvis han kendte sin moder ret, skulle hun nok finde ham en passende kvinde, så måtte han tage den derfra.
Post by Lionel Malfoy on Jan 15, 2017 14:12:14 GMT
Lionels mundvige sitrede lidt over uviljen. Han forstod den på sin vis godt, men det drøftede han ikke med fætteren. I stedet tog han et tår fra bægeret og klemte øjnene en anelse sammen.
"Det kan betale sig, at vælge selv," konstaterede han. "Hvis jeg ikke havde gjort det, ville jeg sikkert være endt med din søster... Eller langt værre selvfølgelig; Dymphna Muldoon." Hans blik spillede lidt. At den ene var hans familie og den anden nærmest ville blive det, når hendes bror giftede sig med Agneta, det var han ikke så følsom omkring. Måske ville han have været det, hvis ikke det tydeligvis var en spøg.
Lionel havde på sin vis ret, det vidste Alfred også godt. Et suk blev kvalt mens han lænede sig tilbage og betragtede vinen et langt øjeblik.
"Heldigvis slap min søster for dig.." svarede Alfred som den anden fortsatte, det ene bryn gled i vejret som han så mod den anden mand. Lionel havde været mere end bare heldig havde han giftede sig med Agneta, det var virkelig få mænd der fortjente hans søstre.. søster.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal søge efter, Leo. Seriøst, skal man vælge en svag kvinde man kan styre uden problemer, eller en der er stærk og som kan støtte op om én.." han fremlagde i det mindste sit dilemma for den anden, men om Lionel kunne påvirke hans valg.. måtte de vel vente og se.
Post by Lionel Malfoy on Jan 15, 2017 17:37:45 GMT
Det var vanvittig uhøfligt. Nogen ville have trukket deres sværd og forlangt oprejsning. Lionel lo dog blot højt af Alfreds konstatering og lagde nakken lidt tilbage, før han lænede sig lidt bagud på bænken, komfortabel og med spillende øjne.
Imens fætteren plaprede, drak han endnu en tår vin og tænkte på Marie og hans sidste sammenstød. Smilet svandt ind og han tog en dyb indånding, efterhånden helt alvorlig. Det lignede ham ikke.
"Svaret er selvfølgelig begge dele," konstaterede han helt reelt. "Find en kvinde med noget mellem ørerne, som forstår, at det er dig, der bestemmer, men også er i stand til at træffe beslutninger. Du skal huske, at det er din hustru, der tager over, hvis du selv er væk hjemmefra. Det kan en snotdum lille pige ikke finde ud af." Han behøvede ikke at sige noget om hvem han betragtede som snotdumme små piger. Hans egen hustru var tydeligvis ikke i den kategori.
Uhøfligt var det skam, men havde de to fætre ikke været på venskabelig fod, havde Alfred næppe snakket sådan til ham. De to havde trods alt kendt hinanden hele livet og kunne da snildt tage hinandens fornærmelser. Ellers burde Alfred selv være fornærmet over fætterens modvilje mod at ægte Agneta, en fornærmelse lidt i sig selv. Ikke at Alfred skænkede det flere tanker, og Lionel lo da også bare.
"Naturligvis, jeg kan ærlig talt ikke overskue en kvindes plapren i øjeblikket.." tanken om at skulle forholde sig til en kvinde, og skulle hun være opmærksomhedskrævende, ville det bare være dobbelt så slemt. "Kvinder er hovedpine.." konkluderede han kort efter mens han kom på benene og gik nærmere ildstedet, blikket fraværende, men tomt.
Post by Lionel Malfoy on Jan 15, 2017 21:53:38 GMT
Lionel hævede begge øjenbryn en anelse. Han gjorde sig sine egne, private tanker om fætterens præferencer, men det var ikke sådan noget man talte om.
"Den rigtige kvinde kan få hovedpinen til at forsvinde," konstaterede han henkanstet. "Men du tager ikke fejl. Langt de fleste af det smukke køn er bedst set og ikke hørt. Så måske skulle du finde dig en stum hustru."
Hans mundvige sitrede lidt over forslaget. Medlidenheden var begrænset. Alle skulle giftes og føre familienavnet videre.
At han ikke tog fejl, kunne han snildt fortælle den anden mand, men han lod det ikke vises. Måske var hele denne samtale sær, men i bund grund vidste Alfred godt at han måtte se at gøre noget ved det, måske skulle han snakke med sin moder? Opsætte en liste med krav, det ville vinde ham tid lidt endnu til den rette kvinde blev fundet, og når det endelig skete, ville han være ganske tilfreds med at have fundet en kvinde der passede til hans kriterier.
"Det skal jeg tage op til overvejelse.." handikap var trods alt ikke på den liste over kriterier han havde, og det blev de nok aldrig. Når det kom til stykket, vidste han jo godt han måtte føre slægtens navn videre, men at finde sig en hustru alene af den grund... ja, det var så det.
"Har du en ide til hvor jeg skal lede?" endte han med at spørge mens han atter kastede et blik over skulderen mod den anden mand. Banketer, og familiesammenkomster, hvor ellers?
Lionel fnøs over Alfreds spørgsmål og han tog en tår kryddervin, inden han begav sig ud i nogen form for svar.
"Mm. Blandt de adelige kvinder i England og Aquitaine, selvfølgelig," konstaterede han simpelt. Det var ikke så svært endda. "Marie har en søster..." Hans smil var djævelsk. Hun havde sådan set flere.
Det ene bryn blev skudt i vejret på Alfreds karakteristiske måde, et udtryk der gav udtryk for skepsis. Dels over den andens fnys, og dels over svaret som virkelig ikke havde været særlig hjælpsomt. Før Alfred dog nåede at bemærke dette for sin kære fætter, valgte denne at fortsætte.
"Nåh det har hun.." blev svaret blot til, ikke rigtigt spørgende alligevel, for det var sådan set noget han godt vidste. Han løftede nok engang sit bæger til læberne, og en tår blev taget mens han vendte sig rundt så han stod med fronten mod Lionel.
"En kvinde, det er mit første krav på en hustru Lionel. Jeg ønsker ikke at ægte et barn.." slog han fast for den anden mand. Det sidste han ønskede sig var en unge han selv skulle gå og opdrage på, så hellere en ligsindet kvinde der forstod at snakke med ham, og som de sammen kunne skabe den perfekte fuldblods adelige familie, akkurat som den han selv var født i. Bortset fra at, hans fader var ved at falde af på den.. hvis ikke allerede.
Post by Lionel Malfoy on Jan 17, 2017 21:14:01 GMT
Lionel fnøs lidt over sin fætters krav og trak på skuldrene. "Hvem sagde, at hun ikke var det?"
Han hævede et bryn. Ung, havde han ganske vist sagt. Men hvad betød det? "Marie har faktisk adskillige. Søstre, altså. Der er nok at tage af. Jeg er sikker på, at vi kan arrangere et møde."
Hans blik spillede muntert. Han var tilfreds med ikke selv at være ungkarl længere. Det var meget sjovere at drille andre med det.
Hvorfor var det igen de snakkede om det her? Han havde nok i at skulle tale om det med sine forældre, og han gad virkelig ikke begynde på at snakke om det med alle andre også. Og slet ikke sin fætter, han nød tydeligvis at stikke til ham.
"Tak, jeg skal nok overveje det.." blev hans svar blot til. Han havde ikke den største lyst til at snakke med nogen kvinde, og medmindre forældrene krævede det, så ville han selv lige tage sig et kig omkring. Maries søstre skulle han også nok tage et diskret kig på, men det havde han ikke i sinde at fortælle Lionel om.