|
Post by Alfred Black on Jan 18, 2017 20:45:25 GMT
Nok engang blev der bare hævede et bryn over den andens latter, inden han løftede sit bæger på nyt, og tog en tår derfra. Heldigvis blev emnet da ikke berørt mere, til en anden god gang i hvert fald.
"Har vi hørt mere fra Clagg..?" spurgte han for at bryde tavsheden. Arbejde, et mere sikkert område at bevæge sig hen over. Håbede han da.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Jan 18, 2017 23:11:19 GMT
Lionel fugtede læberne og skænkede Maries unge søstre en enkelt overvejelse. Han havde vist lovet hende, at prøve at være en bedre mand, men hans tanker kunne han ikke altid stoppe fra at løbe løbsk.
Da fætteren talte igen, gik der derfor lige et enkelt øjeblik, før han hævede et bryn og betragtede ham spørgende. "Hørt mere om hvad?"
|
|
|
Post by Alfred Black on Jan 19, 2017 18:01:15 GMT
"Hendes næste planer, naturligvis.." svarede han uden tøven. At Lionel havde været i sine egne tanker, var vidst tydeligt. Han tænkte naturligvis selv på deres seneste møde og de diskussioner der var faldet, visse ting var blevet udskudt og de havde fået besked på at høre nærmere senere.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Jan 20, 2017 9:45:44 GMT
Lionel så undrende på fætteren, selv da han havde hevet sig ud fra sine tanker og var fuldt til stede. Spørgsmålet gav relativt lidt mening uanset.
"Hvilke planer?" Hans bryn skød lidt op. Måske vidste Alfred noget han ikke gjorde.
|
|
|
Post by Alfred Black on Jan 22, 2017 14:33:16 GMT
"De forbedringer vi skal drøfte omkring Quidditch, der findes trods alt ikke vigtigere ting i troldmandsverdenen end det.." svarede han tydeligvis ironisk. Han havde absolut intet imod Quidditch, tværtimod, men spurgte man ham, havde det fået alt for meget fokus at, det var på grænsen til at være latterligt.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Jan 22, 2017 16:04:08 GMT
Lionel lyste op i forståelse, da Alfred endelig nævnte et konkret emne. Han skar dog også lidt ansigt af valget og trak på skuldrene i ligegyldighed. At hans kusine havde været optaget af sporten betød ikke at han selv var. Tydeligvis betød det heller ikke at fætteren var det.
"Mm. En metalbetvinger har opfundet en type bold, der kan det samme som fuglen. Men det ligger ikke hos rådet længere. Det er hos queerditchligaen. De må tage stilling til om de vil bruge den. De har fået rådets tilladelse. De eneste der ville sige nej er dem, der synes sporten var i at fange dyret..." Han trak på skuldrene. "Det er dumt. Dem er ved at uddø alligevel og så skulle der findes et alternativ uanset..."
|
|
|
Post by Alfred Black on Jan 23, 2017 15:24:33 GMT
Det var ikke fordi at Alfred havde noget imod sporten, det var mere det princip i den tidspild der havde fundet sted ved i det hele taget at skulle tage fat om emnet. Som om der ikke var bedre ting at snakke om.
"Det er netop det, samt princippet i at der altså er vigtigere ting at diskuter end lige det" kunne Alfred alligevel ikke lade være med at slå fast for den anden. Han slog sig kort efter ned overfor fætteren, og tømte sit bæger inden det blev sat fra ham på det nærliggende bord.
"Så.. er der ingen gode nyheder du har lyst til at dele med mig angående dit fantastiske ægteskab?" nok havde han ønskede at bringe emnet bort fra lige det, men nu handlede det om Lionel frem for ham, hvad han da godt kunne klare.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Jan 23, 2017 18:59:15 GMT
Lionel hævede et bryn og det trak lidt i hans mundvige. Han skulle til at pointere, at det var pudsigt, at Alfred selv havde bragt et emne op, som han synes var dumt at diskutere, men inden han nåede så langt, bragte fætteren i stedet hans ægteskab op. Tonen gjorde det relativt tydeligt præcis hvad der egentlig blev spurgt om, men Leo var en adelsmand og veg ikke en mine, som han tog en tår af sin vin og kvalte den lille lyst til at sende et piskesmæld af en kommentar tilbage. I stedet smilede han behageligt, da han sænkede bægeret igen.
"Nej. Der er ingen nyheder om mit fantastiske ægteskab. Men nu du nævner ægteskaber. Fader er begyndt at se efter en hustru til Paxton. Har du nogen bud...?"
|
|
|
Post by Alfred Black on Jan 24, 2017 17:20:23 GMT
Det overraskede egentlig ikke at høre at der var efterspørgsel efter en brud til Paxton, fætteren var blot et barn spurgte man Alfred, men det var vel en vurderings sag og noget han absolut ikke havde tænkt sig at blande sig ind i.
"Ikke umiddelbart, har gommen ikke selv nogle forslag?" man kunne trods alt aldrig vide, ungdommen nu tildags havde ikke så mange forbehold trods alt, eller.. ikke så mange som de burde. På den anden side kunne det jo være at Paxton havde én i sigte, og hvis partiet var passende, hvorfor udskyde det så?
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Jan 24, 2017 17:43:07 GMT
Lionel fnøs halvmuntert over forslaget og strakte sig lidt, før han kom på benene med et mindre smil hængende på læberne. "Jeg tror Paxtons forslag vil være, at vores gamle fader kan rende og hoppe," konstaterede han, en anelse underholdt ved tanken. "Men ikke desto mindre. Det kunne jo være Agneta havde en veninde af passende støbning?"
Han tog en enkelt, dyb indånding og fortsatte, før fætteren kunne nå at skyde ind. "... Jeg ønsker ikke for ham, at han skal giftes med en eller anden ældre, vortet enke, der har bevist sin evne til at bære børn og har fem af slagsen, forstår du?"
|
|
|
Post by Alfred Black on Jan 24, 2017 18:04:30 GMT
Fætterens typiske fnys faldt, og Alfred hævede blot det ene bryn. Hvordan Paxton ville reagere, kom egentlig ikke bag på ham, det var vel ikke andet end hvad man ville forvente, men en pligt var en pligt, det var Alfreds tanker.
"Hvis det er en opfordring til at spørge Agneta, skal jeg nok snakke med hende.." blev Alfreds svar, det kunne ikke skade, og hvem vidste, måske havde søsteren en veninde i sin omgangskreds som kunne bruges. Hvorvidt søsteren selv ville tage sådan et emne seriøst? Noget sagde ham hun ville elske at få sådan en udfordring, men han var ikke helt sikker.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Jan 24, 2017 20:05:51 GMT
Lionel trak på skuldrene og smilede en anelse underfundigt. "Mm. Hvis ikke du selv er bekendt med de små størrelser, så gør det endelig. Det kan ikke skade."
Han tog en tår mere og tømte dermed bægeret. "Skal vi slutte os til kvindfolkene?"
|
|
|
Post by Alfred Black on Jan 25, 2017 17:42:47 GMT
Hvilke veninder er kunne være et godt parti til Paxton anede Alfred ikke, det eneste han kunne gøre på den front var at, undersøge om familierne var passende og ikke havde skandaler i fortiden eller nutiden. "Jeg spørger hende.." blev svaret derfor blot til, for hvad ellers var der at sige dertil?
"Lad os det.." blev det blot til fra Alfred, der var vidst heller ikke mere at komme efter. Han rejste sig derfor blot op igen, ganske roligt, og så afventende mod fætteren.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Jan 25, 2017 19:39:26 GMT
Lionel stillede sit bæger fra sig, velvidende at en husalf nok skulle se til det. Han smilede antydningsvist og med et enkelt nik til sin fætter, ledte han vejen til kvindfolkene. Man behøvede ikke at kunne læse tanker, for at vide at Marie måtte være ved at gå til blandt de to søstre. Her fik han muligheden for at være prinsen på den hvide hest. Lukket?
|
|
|
Post by Alfred Black on Jan 26, 2017 20:35:59 GMT
Alfred ventede tålmodigt til fætteren havde rejst sig op, og sammen kunne de snart efter forlade rummet. I mens fulgte Alfred blot med i tavshed, overvejende hvor lang denne aften ville blive. Ærlig talt, kunne han finde mere spændende ting at se til, især nu hvor de både havde spist og fået et glas vin. Men nej.. om lidt ville damerne sikkert kræve der blev danset, åh nej.. Lukket
|
|