Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Morrigan Rolfe on Jan 25, 2017 1:01:58 GMT
Konflikten på det lille ansigt var en fryd at betragte for Morrigan. Hun ville gerne vædde en del af den formue de lige havde røvet sig til på, at pigebarnet ikke var blevet rørt sådan før, i det mindste ikke af en kvinde. Som hun kærtegnede først det ene bryst og siden det andet, nød hun følelsen af at have overhånden.
Det var for svært at modstå. Efter en stund lænede hun sig frem og lod sin mund finde Alectos hals, hvor hun plantede sultne små kys. Dét havde i hvert fald ikke meget med vask at gøre.
Sammen med Ludwik delte de den primære kontrol. Det var ingen hemmelig at Alecto nød at være den der bestemte, og det var sådan set lige meget i hvilken sammenhæng. Selvom Morrigan var Alfahunnen, havde hun på fornemmelsen af at hun også lå under for Conrís magt, og derfor måske nød godt af også at få lov til at tage styringen. Med Alecto var det nemt, indtil videre.
Sukket der før havde forladt hende, steg endnu gang op, denne gang med anelse mere lyd. Der var ikke før nogen der havde rørt hende på dén måde. Det var derfor svært at holde nydelsen inde, selvom hun forsøgte på det. Hun lænede per autmatik hovedet lidt til den ene side, så halsen blev nemmere at komme til. Nu kunne hun ikke holde sig selv længere tilbage, selvom hun blot plantede en hånd omkring hoften på Morrigan, så var det alligevel en begyndelse ud af den hjælpeløse rolle.
Post by Morrigan Rolfe on Jan 25, 2017 1:21:40 GMT
Alectos ene hånd slap ud af Morrigans greb, men alfahunnen protesterede ikke. I stedet slap hun også den anden og sneg armen omkring Alecto, så hun ikke pludselig fik nogen idéer om at stikke af. Tænder markerede let et ejerskab imod den sarte hud på den unge kvindes hals, før hun lod sine kys fortsætte mageligt op over hendes kæbelinje.
"Tag resten af," hvislede hun kommanderende, da hendes læber netop havde strejfet Alectos.
Alecto spændte sine læber, og et tydeligt støn banede sig vej ved følelsen af Morrigans markante kys. Det fik hende kort til let at presse sine fingre mod hendes hofte, og nået kun kort at finde vej under hendes overtøj i et håb om at kunne mærke noget af hendes hud.
Hun åbnede sine øjne og blinkede let med sine øjne. Ordene rungede i hovedet på hende. Men der gik ikke længe før hun løsnede snørerne i bukserne og trak dem ned så hun til sidst kunne træde ud af dem og flytte dem til side med en fod. Hun løftede hovedet en smule og forsøgte at fange Morrigans blik.
Post by Morrigan Rolfe on Jan 25, 2017 1:42:59 GMT
Morrigan betragtede Alecto komme ud af bukserne med et tilfreds lille smil. Hun dyppede bevidst langsommeligt kluden i vandet igen og trådte helt tæt på den unge ulv igen, som hun lagde den frie hånd på hendes hofte og så ned på hende.
"Spred benene, Alecto. Ellers kan jeg ikke vaske dig, hm?"
Det var spændende, og alligevel en smule underligt. Hun kunne dog ikke få sig selv til at afvise Morrigan, det havde hun heller ikke lyst til. Hun nikkede langsomt, som om det var åbenlyst at hun selvfølgelig også skulle vaskes der, om det var en del af legen der foregik mellem dem kunne hun ikke tyde. "Ja.." kom det en anelse klodset fra hende. Uden yderlige protester flyttede hun sine fødder fra hinanden, så det var nemmere for Morrigan at komme til.
Hendes hjerte slog et par ekstra slag hårdere. Hun kunne godt lide at der blev taget sig godt af hende, og alligevel havde hun lyst til at bytte roller. Hun havde aldrig på samme måde været sammen med en kvinde før, så selvom hun kendte til følelsen, var det nyt. Hun lagde sin hånd mod hendes skulder og knugede let om skjortens stof.
Post by Morrigan Rolfe on Jan 25, 2017 1:56:53 GMT
Morrigan havde det varmt i sin vams, men hun var ikke i færd med at klæde sig af. Ikke endnu, når hun i stedet kunne overvælde den famlende unge pige lidt.
Hun smilede, som hun vaskede hende ganske blidt mellem benene og genoptog kyssene på den anden side af hendes hals.
Alecto strammede let sine ben omkring Morrigans hånd; ikke af ubehag men af nydelse. Ordene der fulgte efter gjorde det svært for hende overhovedet at holde sine støn inde, selvom hun forsøgte ikke at give efter for hvad Morrigan gerne ville have.
Hun lod en hånd glide op i hendes nakke for at trække hende tættere på. Alecto kunne mærke hvordan det ikke kun var ilden der gjorde hendes krop varm.
Post by Morrigan Rolfe on Jan 25, 2017 2:23:15 GMT
Morrigan lo dæmpet over Alecto. Hun havde været med flere hunulve, men den unge adelskvinde var alligevel den letteste hidtil. Det var en uventet fornøjelse. Så snart hun var færdig med at vaske hende, lod hun kluden dumpe ned i vandet og greb om hendes nakke, før hun kyssede hende insisterende.
Hun var ikke uden behov selv og det var med en opstemt knurren hun brød kontakten igen kort efter. "Din tur."
Hun trak vamsen og snart efter skjorten af sig selv og førte Alectos hånd ned i vandet efter kluden med et sigende blik.
Post by Conrí Singleir on Jan 25, 2017 2:34:01 GMT
Med vognen og de mange tyvekoster havde Conrí haft sit for. Der havde været nok at se til, og blodet der havde stænket ham under angrebet sad stadig som råde pletter i hans vilde ansigt. På trods af kulden var han svedig efter at have slæbet de tunge sække, og havde en klar plan om at spise det sidste af morgenens grød da han slog døren til det lille hus op. I den tomme stue skulle blikket ikke glide meget rundt før det fandt de nøgne kvinder. Vrede eller bedrag var langt fra hans første indskydelse, som han så sin mage engageret med den unge ulv. Intimt som de boede var det ikke første gang han vandrede ind til scenariet. Han havde endnu ikke selv ligget med Alecto, da han i første omgang ville lade hende falde til, eller opsøge det selv, men som de stålgrå øjne gled ned over hende kunne de lide hvad de så. Et bredt smil, der langt fra var upåvirket af synet gled i stedet over hans læber, som han lukkede døren efter sig, og afventende blev stående.
Alecto var alligevel overrasket over kysset. Men gik alligevel ind i det men lige så stor iver som Morrigan. Lysten til alfahunnen byggede sig op, og det var tydeligt at mærke hos den unge heks. Det var dog ikke en fornøjelse hun fik lov at nyde særlig længe. Hun betragtede hende en smule som hun flyttede hovedet en smule væk.
Det var ikke svært at gætte hvad Morrigan gerne ville have af Alecto, og et svagt skævt smil trak op i den ene side som hun bøjede sig ned mod spanden efter kluden. Hun kiggede op på hende inden hun begyndte med lette bevægelser at vaske hende hen over maven og op imod hendes bryster. Hvor hun bestemt tog fast om det ene og let vaskede det andet.
Det gav et sæt i hende da Alectos blik kort gled væk fra Morrigan, og mødte Conrís. Hun sank en klump. Selvom hun forsøgte at ignorere følelsen, kunne hun mærke hvordan spændingen steg op i hende igen. Det var noget andet når det var en anden mand, da hun ikke havde ligget med andre end Ludwik, og selvom hun ikke ville gemme ham væk, syntes hans minde så langt væk,
Post by Morrigan Rolfe on Jan 25, 2017 2:53:47 GMT
Morrigan lukkede ikke øjnene, men nød det klodsede kærtegn indtil døren gik og pigebarnet tydeligvis blev helt forskrækket. Alfahunnen drejede hovedet og så på Conrí med et skævt smil og en let himlen med øjnene. Nu troede hun lige, at hun ville have hende for sig selv.
Ikke en til at lade sig slå ned at ændrede omstændigheder, lukkede hun dog den ene hånd om Alectos kæbe og drejede hendes hoved tilbage, så hun så hende i øjnene. "Jeg bad dig ikke om at stoppe," konstaterede hun roligt. "Lad din alfa se på, imens du kæler for mig, hm?"
Post by Conrí Singleir on Jan 25, 2017 3:03:36 GMT
Conrí havde ingen ide om hvorvidt hvalpen var urørt eller ej. Det havde ikke interesseret ham, ikke endnu, men som han betragtede hendes usikre hænder, var det tydeligt for enhver at det var hendes første gang med en kvinde. Blikket der mødte betaen var mildt, og alligevel lettere sultent, mens han lænede sig op af døren og lod sin mage have sit sjov. Når det blev for meget for ham at kigge på, skulle han nok blande sig, men indtil da nød han at se kvinderne vaske sig. "Fortsæt." Ordren var bydende, som blikket var låst på de to kvinder. Derfra lod han dog magen styre slagets gang. Hun vidste hvad han kunne lide at se.
Alecto havde ikke særlig meget erfaring, og selvom det hun havde på sin vis var udmærket, var det alligevel langt fra hvad hun var i gang med nu. Særligt fordi hun stod overfor Morrigan, som var en kvinde, og det faktum at de ikke længere var alene. Måske var hun nem at bløde op, men hun var på samme tid bange for at gøre noget forkert, at hun nærmest blot gjorde alt hvad hun fik besked på. Noget sagde hende dog at det med sikkerhed ikke ville være den sidste gang, og at hun også på det punkt havde meget at lære.
Øjnene vendte tilbage mod Morrigan. Hun så ned på hendes hånd som stadig holdte om den andens bryst; men ikke mere end det. Synet af Alfaen havde gjort hende en anelse nervøst,men hun kunne ikke ignorerer at det på samme tid satte sine spor hos hende. Hun kunne godt lide at han var tilstede.
I stedet for at forsætte med de forsigtige prøvende strøg greb Alecto i stedet en anelse hårdere fast om brystet ene vorte inden hun klemte om det. Hun flyttede hovedet tættere mod hende og begyndte lige som Morrigan havde gjort forinden; at plante kys op af halsen. Hånden hvori hun havde kluden gled ned over hoften, og mellem hendes ben. Hun ville ikke betegnes som nogen lille pige, der ikke kunne finde ud af noget.
Post by Morrigan Rolfe on Jan 25, 2017 22:10:05 GMT
Et lavmælt gisp forlod Morrigan, da hendes ene, ømme brystvorte blev fanget af pigebarnet. Hun ammede stadig Lugh og det var ikke uden sine omkostninger. Fremfor at klage sig over det, trykkede hun sig villigt ind imod den krævende lille beta og lagde hovedet på skrå for hendes kys.
Hun lukkede ikke øjnene i. Tværtimod drejede hun sig den mindste smule, så hun kunne se Conrí i øjnene, imens hun nød Alectos kærtegn. Hun skilte læberne og stønnede dæmpet over dem.
"Tag mine støvler og bukser af," forlangte hun lavmælt af pigen.