|
Post by Griselda MacFusty on Feb 1, 2017 18:47:56 GMT
Griselda var selv i tvivl om hvor meget hun selv mente det. Men i stedet for at holde fast ved netop de følelser, i sendte i stedet Devyn et smil. "Det ved jeg" kom der så fra hende. Hun trak vejret dybt ind og skævede mod det nu tomme glas. Han gjorde hende så glad, og selvom det måske i sig selv var en hurtig beslutning for ham, havde hun trods alt været forelsket i ham i en del måneder nu, ville ikke risikere sit liv i en så stor grad som hun før havde.
Hvis det at være voksen også kunne føles på denne her måde, så forstod hun godt hvorfor at der så mange før hende, havde givet det en chance. Hun rakte ud efter hans hånd igen og gav den et klem. "Jeg tror dragerne kommer til at savne mig hvis jeg stopper lige forløbelig" det var den bedste grund hun kunne komme med lige nu, også for ikke at sætte sig selv eller Devyn i en akavet situation.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 1, 2017 22:16:26 GMT
Devyn fulgte i et kort øjeblik hendes blik mod glasset uden rigtig at registrere det. Efter hun havde givet hans hånd et klem vendte han den en anelse for at lukke den om Griseldas. Han smilede kort over hendes bemærkning. "Det er jeg ikke i tvivl om at de ville." Hendes hånd løftede han i en rolig bevægelse op for at kysse den og mærke fingrenes hud mod sine læber. "Ville du -" han vendte igen blikket tilbage til glasset som var dukket op i hans bevidsthed igen "- have noget mere?" Hans blik skød tilbage i hendes hvorved han lod sine fingre glide henover hendes. Han ville lyve hvis han påstod at han ikke havde savnet nærkontakten i den periode de havde været skilt.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Feb 1, 2017 23:08:18 GMT
Griselda vidste at hun på et eller andet tidspunkt nok måtte skære lidt ned på hvor meget hun var med sine brødre ude ved dragerne, og i stedet bruge tid ved dem der var nemmere at holde styr på, selvom det nogen gange kunne være lige farligt. Hun følte sig dog knyttet til dem alligevel. Men det var ikke noget hun skulle begynde at tænke for meget over sådan som det var nu. Det ville jo heller ikke hjælpe nogen af dem i sidste ende.
Efter han havde presset et kys mod hendes hånd, drejede hun i stedet håndfladen mod hans kind, hvor hun blidt strejfede hans kind. Hun rystede på hovedet. "Nej, vi kunne tage en tur op af hovedgaden?" hun var egentlig slet ikke meget hvor at købe noget til sig selv, men måske den friske luft ville ryste et par tanker fri. de kunne næppe gemme sig på svinet resten af dagen.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 2, 2017 21:40:24 GMT
Med en fjerlet bevægelse gav Devyn slip på hendes hånd da hun bevægede den, så han ikke begrænsede dens bevægelser, hvorefter selve bevægelsen bragte et ligeså let smil frem i hans mimik. En del af ham havde måske lyst til bare at dvæle lidt ved det hele, mens en anden del godt kunne se det fristende i rent faktisk at komme udenfor.
"Nu du siger det, lyder det ikke som en dårlig ide," svarede han og rejste sig dermed for at trække sin vinterkappe over sig, så han var klar til at komme ud. Og efter at have tjekket at hun også var mere eller mindre klar, efterfulgte han det også.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Feb 11, 2017 14:09:11 GMT
Når de var samen, bare dem havde Griselda ikke selv lyst til at være andre steder end ved det lille bord i kroen. Men hun var bange for at hvis de dvælede for meget ved følelsen at være alene ville hun gå hen, helt at blive bange for at forlade den lille bobbel hun var ved at bevæge sig ind i. Og selvom det på et hvis punkt kunne beskrives som ren indbildning så føltes det på sin hvis mere virkelig når de kom ud i vinterens lys.
"Har jeg nogensinde fået en dårlig idé?" Griselda skævede til Devyn, og smilet hen over hendes læber blev tydeligere som det ene bryn rejste sig. "Lad være med at svare på det" sagde hun så og rejste sig i stedet fra stolen.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 13, 2017 22:47:25 GMT
Devyn åbnede munden en smule for at finde frem til et svar på Griseldas spørgsmål, men lukkede den igen da hun i stede opfordrede ham til at lade være. Han slap en kort latter, idet det i sig selv sagde nok.
I stedet for at kommentere så han derfor sit snit til at rette sit tøj en smule til. "Skal jeg så også holde mig fra at kommentere på hvor langsom du er?"
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Feb 14, 2017 1:54:19 GMT
Griselda kunne ikke lade være med at smågrine en smule. Hun var dog glad for at han ikke direkte valgte at kommentere på det. Hun sendte ham dog et langt blik over hans næste ord. Hun rystede på hovedet. "Jeg er ikke langsom" bemærkede hun og løftede armen og rakte ud efter ham i et forsøg på at tage fat om siden på ham.
Hun tog i døren og gik udenfor. Hun blev mødt at et skarpt lys, som ikke blev bedre af den oplyste snedækkede vej. Hun gned sine øjne og måtte holde hænderne op foran ansigtet i et kort stykke tid så hun kunne vænne sig til forandringen. Da Devyn gjorde hende selskab tøvede hun ikke om at finde hans hånd. Hun kiggede på ham, og håbede lidt at det var i orden.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Feb 14, 2017 21:26:47 GMT
Devyn missede en smule med øjnene da de kom udenfor og solens stråler blev kastet tilbage mod dem i sneen. Han tog imod hendes hånd efter at have lukket døren til Vildsvinet i bag dem, hvorved han begyndte at gå ned ad vejen.
For en stund vidste han ikke helt hvad han skulle sige, men samtidig havde en del af ham heller ikke lyst til at sige noget. Den del af ham nød stilheden og at se tilbage på Griselda med et lille, næsten saligt, smil i mundvigene, uden noget behov for at give udtryk for det han alligevel ikke var i stand til. For en gangs skyld var det hele lidt mere udholdeligt.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Feb 14, 2017 22:39:07 GMT
At de ingen ord vekslede til hinanden var ikke nødvendigvis et dårligt tegn. Griselda kunne mærke at det var rart at behovet for konstant snakken lettede en del hos hende. At de bare kunne gå sammen med blikket lidt forskellige steder på opgivelserne var en enorm frihed.
Hun havde en anden følelse i maven, end hvad hun havde haft da hun først var ankommet. Et eller andet sted så hun en anelse anderledes på det hele, som om at der nok skulle komme et eller andet godt ud af det. Ikke nødvendigvis hvad andre forventede, men lige nu var det eneste der fyldte hendes tanker, at hende og Devyn fik den tid de skulle bruge, sammen og hver for sig.
Afsluttet
|
|