|
Post by Devyn Ollivander on Dec 24, 2016 0:13:19 GMT
Griselda MacFusty På trods af uvidenheden der omkransede hele hans og Griseldas situation havde Devyn set frem til at se hende igen. At mødestedet var endt med at blive Vildsvinet var grundet mange punkter der opvejede for at det var Griseldas veninde der ejede stedet; en af disse var økonomi kombineret med det lidt mere private rum det tilbød i sammenligning med Kostene.
De havde aftalt at mødes derinde og Devyn havde sat sig ved et bord hvor han nu sad og ventede på hende. Grundfølelsen syntes for ham at være en dæmpet blanding af mange mindre følelser der lå og kradsede i overfladen, den mest fremtrædende dog tvivlen der udsprang af netop uvisheden.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Dec 24, 2016 0:25:42 GMT
Hun var ikke i tvivl om at det var det rigtige at gøre. Hun ville jo gerne se ham, og selvom hun frygtede den følelse hun ville gå derfra med, vidste hun at de blev nødt til at tale om hvad de skulle gøre. Brylluppet var selvfølgelig sat på pause, og ingen af dem var længere forpligtet til noget. Alligevel befandt hun sig i den situation at hun stadig gerne ville have ham i sit liv. Selvom hun forsøgte at overbevise sig selv om andet.
Hun strøg en hånd gennem krøllerne. Igen blev hun mindet om den dårlige vane og måtte slåsse lidt med sit hår inden hun skubbede døren til Det glade vildsvin op. Hun hilste på de genkendelige ansigter inden hun spottede Devyn alene ved et af bordene. Uden megen tøve gik hun hen imod ham. Smilet var oprigtigt. Hun var glad for at se ham. "Devyn" hilste hun inden hun satte sig ved siden af ham.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Dec 25, 2016 23:51:23 GMT
Devyn gengældte smilet da han spottede Griselda på vej hen mod sig. Han skulle til at rejse sig da hun satte sig og måtte i stedet række en hånd hen til hendes overarm for at hilse på hende på den måde i stedet. Det ramte ham dog samtidig, idet han trak sin arm til sig igen, at det ikke bare var ingenting de skulle til at tale om, og han anede ikke længere hvor hun stod og om hun havde ændret perspektiv. "Det er godt at se dig igen, Griselda," hilste han tilbage mens blikket fæstnede sig i hendes blå øjne. Fortroligheden mellem dem føltes på ham som ny, opgraderet. "Jeg har ikke bestilt noget.. jeg tænkte at jeg ville vente på dig. Hvad vil du gerne have?"
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Dec 26, 2016 0:08:28 GMT
Griselda selv havde ikke helt gennemgået hvad hun skulle sige, for et eller andet sted følte hun at det var Devyn der skulle bringe det på banen. Hun vidste bare ikke helt hvad hun skulle sige. Det åd hende op indefra. Det var en situation hun ikke havde set sig selv i nogensinde før. Alligevel kom der et smil frem hos hende da han lænede sig mod hende for at gøre sig den anstrengelse at hilse på hende, ved at give hendes arm at klem. "I lige måde, taget alt i betragtning" sagde hun og sendte ham det bedste smil hun var i stand til. Hun sukkede veltilpas og kiggede mod baren.
"Jeg kunne faktisk godt drikke noget stærkt" sagde hun så på ham med et hævet bryn.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Dec 26, 2016 1:10:58 GMT
Devyn nikkede til hendes svar og skubbede sig ud fra sædet for at rejse sig. "Ildwhiskey?" spurgte han mens han fik rejst sig for at gå op til baren.
Det var først da han stod deroppe at han blev i tvivl om han skulle have det samme, på den baggrund at han objektivt set havde fået lidt for meget af det stads på det seneste. Tvivlen var dog kortlevet og da han vendte tilbage til bordet var det med to ens genstande. Den ene stillede han foran Griselda før han satte sig ned med den anden og tog en tår. "Hvordan har du det?" spurgte han, mere end oprigtigt interesseret i at høre svaret. De havde været i kontakt med uglepost, men det var lidt noget andet end at sidde ansigt til ansigt.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Dec 26, 2016 22:32:42 GMT
Griselda drak ikke særlig ofte, og efter hun havde set hvor dårligt Diarmad havde haft det, så burde hun holde igen. Men lysten til at blive blot en smule rundtosset sad stadig i hende. Desuden ville det lytte stemningen, og måske gøre det en del bedre. "Det lyder godt" sagde hun og fulgte ham med blikket som Devyn gik op til baren. Hun blev siddende på stolen. Fingrene gled over træoverfladen på bordet, fulgte revnerne, og trippede med sine negle. Det var en uvantsituation, og hun kunne ikke få nervøsiteten til at gå væk.
Et lille smil dukkede op da det fyldte glas blev sat foran hende. Hun var hurtig til at løfte det for at tage en tår. Væsken brændte allerede ned gennem halsen på hende. "Det er vel hvordan man ser på det" sagde hun med et let skuldertræk. Sandheden var at hun ikke anede det.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Dec 26, 2016 22:48:05 GMT
Devyn rynkede sine øjenbryn svagt sammen ved svaret der var alt andet end fyldestgørende og dog nikkede han alligevel lidt som en form for bekræftelse. Han lod sin højre hånds fingre glide henover glasset han sad med mens han overvejede om han skulle spørge mere ind til det eller acceptere at hun måske enten ikke ville eller var i stand til at svare, sådan rigtigt. "Er det noget du vil uddybe?" endte han med meget direkte at spørge og dermed give hende det åbenlyse valg i stedet for mere subtilt at prøve at finde ud af hvad hun forventede eller ønskede at dele.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Dec 27, 2016 18:07:09 GMT
Griselda vidste ikke om hun havde lyst til at snakke om hvad der var sket. Et eller andet sted forsøgte de vel begge at komme videre. Det var et svært og ikke mindst ømt emne. Hun bed tænderne ned om underlæben og skævede til ham. "Hvad vil du have jeg skal sige Devyn?" hun satte glasset fra sig på bordet.
"Jeg er hverken glad eller ked af det" sagde hun og trak løst på sine skuldre. "Jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal håndterer situationen. Jeg ved ikke hvor vi er henne." sagde hun og så op på ham
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Dec 28, 2016 1:18:48 GMT
Devyn så kortvarigt lidt undrende på. Han ville da ikke have at hun skulle sige noget særligt, ville han havde et særligt udfald havde han næppe spurgt så åbent; han ville nærmere sikre sig at hun fik sagt det hun havde brug for. Mens hun talte videre, og han lyttede, tog han endnu en lille tår af sit glas, mindre end hvad han havde vænnet sig til for ikke nærmest at bælle indholdet.
"Jeg ved det heller ikke," meddelte han som han satte glasset fra sig med blikket på det og drejede det i sin hånd. Klar over at det svar ikke var til meget hjælp fortsatte han dog. "Vi står ikke foran et nødvendigt ægteskab," startede han på ny mens han så på hende. Til trods for at have tænkt meget over hele situationen var det dog først der at han begyndte at indse at han af en eller anden grund ikke helt havde lyst til at give slip på hende. "Men det betyder jo ikke at.. det hele er forbi. Gør det?"
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Dec 31, 2016 12:06:39 GMT
Griselda vidste snart ikke hvad hun længere turde håbe på. Hendes sind var forvirrende, og selvom hun forsøgte at lade som om intet var sket, eller i hvert fald skubbe det så langt ud at det blot var et minde der ingen betydning havde, så fandt hun nu sig selv mere sårbar end inden hun tog afsted. Hvad havde de tænkt sig at opnå ved at rode rundt i gamle minder og følelser der åbenbart ikke lå på samme plan.
Griselda forsøgte at sende ham et lille smil, men det blev mest af alt til en underlige grimasse. Hendes øjne blev en anelse større ved hans ord, og hun kunne ikke helt tyde hans mening med det. "Devyn, jeg.." hun sukkede og vred let sine fingre mod hinanden. "Jeg er forelsket i dig, hvis ikke det var tydeligt før, så lad mine ord være svar nok - Jeg siger heller ikke at vi skal gifte os." det lød en del bedre inde i hovedet på hende. Hun endte med at tage en tår fra sit glas.
"Hvis ikke du vil have mig.." hun så beklagende på ham. Hun ville ikke sende ham væk, men var bange for at tage imod hvad end han tilbød hende, af frygt for at han aldrig ville gengælde hendes følelser.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Jan 1, 2017 23:21:51 GMT
Griseldas bramfrie ærlighed fik varmen til at stige op i nakken på Devyn på trods af at han også beundrede den og samtidig ønskede at han selv kunne være ligeså afklaret som hun virkede. Særligt tre af ordene gav igen genlyd, men denne gang var det noget andet budskabet syntes at røre ved end før. Han tog en dyb indånding mens disse tanker gjorde deres indtryk på ham og inden han svarede.
"Jeg... ved ikke præcis hvad jeg vil," startede han med samvittigheden insisterende på at være ærlig om usikkerheden, der dog mest var en usikkerhed på egne følelser og hvorvidt han overhovedet kunne stole på dem. "Udover at jeg gerne vil have dig i mit liv. Jeg vil dig gerne, Griselda." Han fokuserede blikket fra hendes ansigt til hendes blå øjne inden han selv tog en tår, ikke upåvirket af situationen inde bag tunikaen.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Jan 1, 2017 23:45:04 GMT
Griselda havde hverken tid eller lyst til at holde noget inde, og slet ikke vente på nogen. Selvom Devyn lige nu for det meste altid var i hendes tanker, så forblev hun stædig. Hun betragtede ham langsomt som han tog hendes ord til sig. Hun forventede allerede det værste, og havde mere eller mindre allerede et modangreb parart skulle han afvise hende.
Grebet om glasset mildnede sig og hun vendte blikket op imod ham. Det var ikke hvad hun havde regnet med, men tættere på det hun havde håbet. Hun nikkede. Han skulle vide at hun godt forstod ham. Hun vidste jo heller ikke hvad hun selv ville. "Hvem gør det?" sagde hun og sendte ham et lille opmuntrende smil.
Hun blinkede først lidt uforstående med øjnene. Hun var ikke helt sikker på hvordan hun skulle tyde det. "Jeg ved ikke hvor vi ender, men vi kan vel starte sammen?" sagde hun så og lagde sin hånd på bordet for at række ud efter ham.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Jan 2, 2017 0:42:34 GMT
Devyn smilede skævt til Griseldas opmuntrende og gjorde et enkelt nik. Hun havde fat i noget, men han syntes alligevel at han skyldte hende at være fuldstændigt ærlig og klar omkring sin usikkerhed så der ikke blev bygget videre på et usikkert grundlag.
Det hun foreslog bagefter fik dog endnu et smil til at dukke op på hans læber, kort men frit for skævhed. Han rakte hånden selv frem for at tage fat om hendes hånd da hun rakte sin frem til ham. "Vi kan starte sammen," bekræftede han og klemte let om hendes hånd. Det virkede som en ganske uskadelig påstand, hvorfor han i netop det øjeblik heller ikke tøvede med det.
|
|
|
Post by Griselda MacFusty on Jan 3, 2017 14:38:52 GMT
Griselda der før havde været så nervøs at hun havde overveje at flygte fra det hele, sad nu med et mere eller mindre stort smil på sine læber. Det var noget helt andet end hun før havde oplevet, og selvom hun havde tvivlet på Devyns følelser og intentioner, så kunne hun måde mærke og føle at han i det mindste gerne ville hende. Hvad end det så indebar. Desuden stod der ikke bryllup hos hende i den nærmeste fremtid. For hende behøvede det aldrig at komme, så længe de var sammen.
Rødmen, som i mange måneder havde været sjælden steg hende til kinderne. Fregnerne blev mere synlige end de var i forvejen. Hun strejfede let et par fingre over hans hånd ryg og mødte hans blik med sit. "Betyder det at, jeg gerne må kysse dig?" spurgte hun en anelse direkte.
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Jan 3, 2017 17:58:09 GMT
Et afdæmpet men varmt smil krusede Devyns læber da Griseldas spørgsmål lød. Igen måtte han sætte pris på, hvis ikke beundre, hendes ligefremhed; den gav en særlig form for tryghed, eller nærmere nærhed. En slags han ikke altid selv var lige god til at være katalysator på. Frem for at give hende et svar med ord der alligevel ville være ganske simple, opsøgte han selv hendes læber. Erkendelsen af at han havde savnet det dalede stille ned over ham, sammen med erkendelsen af at det ikke kun havde været følelsen af en andens læber han havde savnet under sin nedtur, men særligt også hendes.
|
|