Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
I denne tråd finder du tekster om fem forskellige emner indenfor middelalderens manerer og skikke. Ægteskab, bordmanerer, gæstebesøg, fester og danse.
Ægteskab
Der er en verden til forskel på ægteskabsceremonien i den kristne kirke anno 1360 og de skikke, der er blandt magikere, som binder deres bånd sammen. Til gengæld er der også en hel del magikere, der må udføre begge med deres partnere for, at blive betragtet som gift af både magikere og mugglere. Det gælder især andet det herskende adelsfolk, som har mugglere boende på deres land, der ikke så gerne skulle betragte deres herremand som en kættersk horekarl. Også for andre magikere, som kender mugglere, der ville blive forventet at blive inviteret til et bryllup, er det dog relevant.
Den magiske håndfæstnings-ceremoni udføres af en indviet Merlin- eller Morgana præst eller præstinde og tager udgangspunkt i en skik, der er ældre end kristendommens indtog i Europa. Her bliver parret helt bogstavelig talt bundet sammen. Afhængig af familiernes pengepunge er båndene enten rigt dekorerede eller helt simple. Efter båndene er blevet bundet om deres forenede hænder og håndled foran forsamlede familier og venner, giver parret deres løfter til hinanden eller accepterer blot, når præsten eller præstinden spørger om de ønsker at blive viet til hinanden. Herefter foretages et ritual af magisk karakter, der ikke er helt ulig det ubrydelige løfte. Det følelsesmæssige bånd mellem de to viede styrkes og selv blandt arrangerede ægteskaber mærkes der typisk en effekt for parret selv. For tilskuerne er det blot kønne gnister og lys, men for de to ægtefolk er det meget mere. Modsat det udbrydelige løfte er ægteskabets bånd dog kun så stærkt som de to der går ind i det og det er set før, at de forblændede eller uvillige finder veje til at løsne knuderne eller skære de snærende reb, hvis de føles sådan.
Fuldbyrdelse
For at et ægteskab skal være helt gyldigt, kræver det både blandt mugglere og magikere at det viede par ligger med hinanden efterfølgende. For at sikre sig, at det er sket, er det hverken sjældent eller chokerende at opleve vidner til processen i vigtige, højbårne familier. Om vidnerne blot følger ægteparret til soveværelset, afklæder dem og efterlader dem når de er i seng eller om de bliver der til det hele er forskelligt. Få inspiration til spil på denne mærkelige tradition her.
Hvis du er interesseret i den katolske vielse i middelalderen, som adskiller sig en del fra den protestantiske i dag, så er denne artikel på BBC History ganske god.
Hvordan man opfører sig ved måltiderne er naturligvis bundet til om man er adelig, borgerlig eller en simpel bonde, men generelt er både hygiejne og mådehold i højere kurs end man måske skulle tro. Hvis man overhovedet har mulighed for det, vasker man hænder både før og efter måltidet. Blandt adelen foregår dette typisk i vaskefade bragt af tjenestefolk, som starter ved de højest rangerende og slutter ved de laveste.
Ved banketter bruges der gafler og knive til at tage mad fra fade, som typisk deles mellem fire eller to personer. Det betragtes som dybt upassende at røre ved mad andre skal spise og selv maden på ens egen tallerken skæres fra med ens egen madkniv, før man bruger de tre forreste fingre på den ene hånd til at tage maden. Ingen dypper fingrene i sovs eller rager ud efter maden.
Som tallerkner bruges der runde eller flade træskåle. Porcelænstallerkner er ikke kommet til Europa endnu og ædelmetaller, såsom guld og sølv, bruges som serveringsfade. Ofte deles tallerkenen med en sidemand af tilsvarende rang, såsom en hustru, mand, søster eller bror. Det samme gælder bægre eller krus med drikkevarer. Hvis man deler et krus, betragtes det som høfligt at tørre munden med en stofserviet før man drikker og ikke at drikke med mad i munden.
Læs mere om mad og drikke i middelalderen i denne tekst af Amarantha eller læs uddybende om middelalderlige bordmanerer i denne tekst fra Made of Wynn.
Idéen om et særligt sæt regler for gæster er relevant for den tid vi spiller i, fordi det, at rejse rundt for mugglere tager ekstremt lang tid og man derfor typisk har inviterede gæster boende i længere perioder. For magikere er tingene lidt lettere, men som vi blandt andet lærer om i løbet af de syv Harry Potter bøger, er det ikke alle rejser der går så let som at knipse med fingrene. Derfor er det også relevant for magikere, at vide hvordan man opfører sig.
Gæster, der overnatter hos en vært, har krav på en soveplads og på at spise med ved deres værts bord. I mindre hjem deler man typisk seng og varme med en eller flere af beboerne, hvor de mere velhavende (adelige) måske har råd til et enkelt gæsteværelse. Til gengæld forventes det, at gæsten ikke bliver længere end hun er velkommen. Hvis hun er inviteret, bør det være til en bestemt tidsperiode, som ikke overskrides.
Til fester såvel som længere ophold, er det både uhøfligt at komme for sent og alt for tidligt. Det forventes også, at man medbringer en gave til værten, når man er gæst.
På TT ser vi mest to forskellige typer fester. Den ene er banketten, den store fest for adelsfolk, som afslutning på et bryllup eller lignende og den anden er højtidsfejringerne i Hogsmeade, som indtil videre er foregået ved både Ostara og Beltane. Fordi de to er så forskellige, får de hver deres afsnit nedenfor
Banketter
Mange tænker, at de kender til middelalderlige banketter, men som beskrevet i den ovenstående post om bordmanerer, er det en forkert opfattelse, at de var store madorgier, hvor der blev kastet med kyllingeben. Middelalderens banketter må endelig heller ikke forveksles med middage i det 18. århundrede. Til gengæld er de den perfekte lejlighed til at lære folk at kende i et selskab, hvor de fleste må formodes at være af pænere stand og derfor nogenlunde værd at tale med.
Ved selve banketten er du typisk placeret i nærheden af din hustru, mand eller søskende, hvis du er ugift, men de fleste banketter vi ser på TT leder videre til en mere løs fejring senere hen, hvor folk rejser sig og skifter pladser, hvor der måske spilles musik eller lignende. Måske har du en flirt, som du skal mødes med? Husk blot, at de fleste adelige stadig vægter især en ugift kvindes uskyld højt, selvom de er magikere. Lad være med at blive fundet med fingre i din honningkrukke eller en andens tunge i halsen og så skal du nok klare dig videre til den næste banket.
Byfester
Byfester er temmelig løsslupne fejringer og foregår typisk i de lyse, varmere måneder, hvor man kan være udendørs meget af tiden. Der spilles måske musik ved åbne stykker, hvor der kan formes kædedanse og lignende (se det kommende afsnit om dans) og drevne sælgere vil have deres boder åbne lige så længe festen varer.
De fleste adelige, især de voksne, sætter ikke deres ben her, men det er den perfekte lejlighed til at lade de borgerlige svinge skørter og rober og komme hinanden ved. Er fejringen i Hogsmeade, er man dejlig befriet for mugglere og deres kristne moral og næsten hver eneste år er der et boom i børnefødsler ca. 9 måneder efter de forskellige byfester.
Når vi taler om danse på TT er det vigtigt at skelne mellem mugglernes kristne verden og magikernes hedenske. I 1360’erne er kirken en enorm indflydelse på førstnævnte og af mange dele af den betragtes dans som en opfordring til syndig adfærd. Det betyder dog ikke, at de ikke forekommer alligevel, men en-til-en danse, som vi kender meget i dag, er sjældnere end kædedanse og ses oftest ved hoffet eller generelt blandt adelen. Når det kommer til magikere, er tingene en hel del friere og så snart der ikke er kristne mugglere omkring, kan de slippe tøjlerne væsentligt mere.
Kædedanse
Borgerstanden, magikere såvel som mugglere, dyrker i den grad kædedansene. Disse betyder, at man kan nøjes med at røre sin dansepartners arme det meste af tiden, de er lette at lære og de foregår i større grupper. Når du tænker på begivenheder som Beltane, så vil det oftest være denne slags danse, der bliver dyrket. Se f.eks. Sellinger’s round,Branle, eller Estampie.
Musik
Som man især kan høre i linket til estampie’en, så var musikinstrumenterne også med til at forme typen af danse. Musikken var meget præget af trommer, tamburiner, fløjter og typer af klokker, med en lut, hvis man var rigtig heldig. Der var ingen lange guitarsoloer til tæt kinddans.
Hofdanse
Adelstandens forhold til dans er anderledes end borgerstandens. Her handler det om at vise sig frem fra sin bedste side, hvorfor de rodede kædedanse er dårligt egnet. Når du tænker på begivenheder som bryllupper og lignende fester blandt adelen, så vil det oftest være paraderende danse af den ene eller anden slags, der bliver dyrket. Se f.eks. Basse,Black Alman eller Rufty tufty.
Andet og mere
Der fandtes også andre typer af danse og vi kunne blive ved med videoerne, men denne tekst er blot et forsøg på at give en idé og sætte en stemning. Som et par sidste eksempler udenfor de to foregående kategorier kan dog nævnes Prins William, som oprindeligt er en dans fra landet, hvor man danser ottetaller rundt omkring høballer, Farandole, der er en relativt simpel type linedans ala kongens efterfølger, som mange sikkert selv har prøvet at danse i virkeligheden og til allersidst Æggedansen, der uden tvivl væk vække glæde hos de fleste af os på TT. Det er en dans, hvor man forsøger at undgå at træde på æggene og ville være oplagt til Ostara.
Det er værd at understrege af kostumerne og musikken i de forskellige videoer ikke er repræsentativ for 1360’erne.
