|
Post by Avery Slughorn on Dec 10, 2016 22:35:21 GMT
Avery overvejede at rejse sig, da deres samtale holdt en lille pause. Callum eller Rosie ville med stor sandsynlighed gerne hjælpe hende med at udforske huset, og alligevel bed hun det i sig. Hun følte et behov for at glatte en smule ud på hendes opførsel, inden hun efterlod Agnes med indtrykket af en opmærksomhedskrævende møgunge. "Kan du lide Queerditch?" Spørgsmålet var tydeligvis et hæderligt forsøg på at starte en samtale, og blev også fulgt op af et lille, afventene smil.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Dec 10, 2016 23:03:17 GMT
Agnes var ikke sikker på, hvad der ville ske i løbet af de næste sekunder. Da Avery blev siddende, var hun positivt overrasket og ved spørgsmålet kom hun til at blotte tænderne i et helt reelt, lidt håbløst spil. "Jeg må indrømme, at det ikke har fyldt meget - men jeg var også frygtelig i mine flyvetimer," svarede hun med sænket stemme.
Smilet forsvandt ikke helt. "Men jeg så nogle af kampene, da jeg kom tilbage til Hogwarts og jeg tror måske, at jeg er gået glip af noget."
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 11, 2016 0:02:41 GMT
I øjeblikket havde Avery nærmest håbet at Agnes var ligeså bidt af sporten som hende og hendes broder var. Det havde været lettere at finde et fælles stå sted, og dog gjorde det det også lettere at tage afstand fra Agnes hvis de forblev fremmede for hinanden. Hun havde stadig ikke afgjort hvilken af de to ting hun gik efter. Hun præsterede dog ikke at se skuffet ud. Det var ikke alle der var født til at sidde på et kosteskaft ligesom den unge ravn. "Du lappede mig sammen da jeg blev ramt af en smasher i kampen mod Hufflepuff i foråret." Dengang havde hun syntes temmelig godt om den smilende helbrederske, men det var før hun vidste hvad hun gik og lavede med hendes far.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Dec 11, 2016 0:11:22 GMT
Agnes vidste ikke, hvad hun havde skullet forvente, da hun først var gået over til Avery. Indtil nu herskede der dog nogenlunde fred og fordragelighed og det var alt, hvad hun kunne bede om. Ved påmindelsen om foråret, nikkede hun genkendende og drejede kruset lidt i sine hænder.
"Jeg kan godt huske det. Det var svært, at få dig til at blive der - som jeg husker det, kunne du knapt vente med at komme tilbage på banen igen."
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 11, 2016 0:24:39 GMT
Det hændte at Avery kom til skade under en Queerditchkamp, lidt oftere end hun brød sig om. "Var dig og min far.. Du ved.. Dengang?" Situationsfornemmelse havde aldrig været det Avery ejede mest af, og spørgsmålet havde gået hende på temmelig længe. På trods af at faderen blev ved med at hævde at hun var en af de første han havde fortalt om forlovelsen, havde han aldrig røbet hvor længe han havde gået og kissemisset med helbredersken bag hendes ryg. Elefanten havde stået i rummet i et stykke tid, og Avery havde ingen skrubler med at tale om den.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Dec 11, 2016 0:35:59 GMT
Agnes lod sig ikke slå ud af spørgsmålet. Hun var ikke nem at forarge og hvis ret skulle være ret, så kunne hun godt forstå Averys behov for at vide det. I et kort øjeblik overvejede hun, hvad Téarlach ville mene om spørgsmålet, men han var der ikke og hun havde ikke tænkt sig at lyve.
"Nej. Ikke på det tidspunkt," svarede hun ærligt og mødte Averys blik. "Men det var ikke så lang tid efter."
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 11, 2016 0:43:30 GMT
Avery var ikke sikker på hvad hun skulle stille op med det svar hun fik. Hun var ærlig talt lettet over at helbrederen ikke havde været ekstra hjælpsom dengang i foråret fordi hun gik og kyssede med hendes far, men samtidig blev hun også overrasket over hvor hurtigt alting i så fald var gået. Det var ikke fordi hun kendte meget til den slags. Hun havde ikke selv prøvet at forelske sig, men de kunne ikke have kendt hinanden på den måde i mange måneder før de havde besluttet sig for at forlove sig. "Og nu har i skyndt jer at blive gift for at folk ikke sladrer?" Det var den åbenlyse grund. På trods af at hun ikke lyttede til det, havde hun allerede måtte høre de første mange kommentarer om rektor og skolens unge helbrederske.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Dec 11, 2016 0:50:42 GMT
Agnes havde besluttet sig for at være ærlig. Måske ville det bringe hende i problemer med Averys far på et senere tidspunkt, men så måtte det være konsekvensen. Et svagt smil rørte hendes læber over antagelsen, men de mørke øjne var helt alvorlige, da hun løftede hagen og svarede ligeud.
"Nej." Blikket gled lidt rundt og da det fandt Téarlach i mængden, skete der en lille forandring med hendes ansigt, som hun nok knapt selv var klar over. "Jeg giftede mig med din far, fordi jeg elsker ham. Højt."
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 11, 2016 0:58:57 GMT
Avery granskede brudens ansigt som hun svarede. Hun var ikke nogen mester i at læse andre, og alligevel var blikket hun sendte hendes fader ikke til at tage fejl af. Hun fik et lille stik af dårlig samvittighed i brystet, og dog lod hun den ikke blive siddende. "Det.. Er ikke fordi jeg skal til at være storesøster vel..?" Blikket gled en smule ængsteligt ned imod stedmoderens maveregion, før hun forsøgte at bløde det op med et skævt smil, der kunne bringe en i tvivl om seriøsiteten af hendes spørgsmål. Indeni var frygten for en nyfødt der kunne stjæle faderens sparsomme opmærksomhed dog reel nok.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Dec 11, 2016 1:07:59 GMT
Ved det næste spørgsmål fandt blikket tilbage til Avery og hun holdt ingen unødvendig lang pause, før hun havde rystet på hovedet. "Nej. Jeg er heller ikke gravid," forsikrede hun med et lille smil, uden at begive sig ud i de overvejelser, som hun havde gjort sig sammen med Averys far allerede. Det var ikke en realitet på nuværende tidspunkt.
"Jeg ved godt, at det måske føles som om, at der burde være flere grunde end der er. Jeg håber på, at min grund er den bedste af alle."
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 11, 2016 1:23:41 GMT
Avery åndede lettet op. Hun havde intet imod små børn, Arthurs lille Tobias var noget af det sødeste hun kendte, men der var stor forskel på hendes fætters lille søn, og en halvlillebror eller -søster, der ville så det sidste søm i kisten på den drøm der var Morgan, hende selv og hendes far i det hjem hun altid havde drømt om. Det tog hende et par øjeblikke før hun bed mærke i hvor lettet hun var over Agnes ufrugtbarhed, før hun rømmede sig let, og sendte hende et forsigtigt smil. "Det er det vel. Hvad end du så ser i en gammel slidt rektor." Hun forsøgte sig med et drillende smil. Det mindede om en af de historier hende og Rosie engang havde fundet under Helenas seng.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Dec 11, 2016 1:29:20 GMT
Et lille, muntert fnys gled over Agnes' læber, mere over det drillende smil fra Avery end det ordene i sig selv. Uden hun helt kunne hindre det, fandt blikket tilbage til omtalte rektor og hun betragtede ham med alt andet end væmmelse. Snarere det komplet modsatte.
Mørke øjne rettede sig mod Avery igen og læberne krusede i et klart modsvar til det drillende smil. "Jeg kunne godt fortælle dig det, men jeg kan forestille mig, at du ikke har lyst til at høre om din far på den måde."
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 11, 2016 2:24:24 GMT
Der var få ting i verden Avery ville undgå at forestille sig mere, end hendes far og Agnes sammen på den måde. Et var at han havde ligget med hendes mor for at producere hende og Morgan, noget andet var hans romantiske omgang med helbredersken ved hendes side. Tankerne faldt igen tilbage på pergamentet under Helenas seng, før det lykkedes hende at ryste dem af sig. "Ellers tak. Det har vi en fin forståelse for at vi ikke diskuterer med hinanden.." Det var måske mere en usagt aftale end en de havde givet hånd på. Emnet var aldrig rigtig dukket op i deres samtaler.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Dec 11, 2016 2:32:55 GMT
Agnes' læber sitrede lidt over Averys reaktion. "Så skal jeg spare dig for detaljerne," lovede hun med et konpiratorisk smil. Ikke at hun nogensinde havde tænkt sig at beskrive detaljeret netop hvad det var, hun fandt tiltrækkende ved Téarlach overfor hans datter. "Det lover jeg."
Nej, måske ville det blive en svær start, men som hun sad der med Avery, fik hun alligevel følelsen af, at det ikke var helt håbløst.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 11, 2016 2:44:35 GMT
Avery nikkede taknemmeligt. Hun kunne ærlig talt ikke overskue andet end at forestille sig at hendes far og Agnes sov i hver deres seng. "Tak.." Hun smilede let. De var måske ikke så fremmede endda, og dog havde hun endnu ikke fundet den hylde Agnes skulle passe ind på. Hun havde en form for mor i Marsali, og søstre i hendes kusiner.. Hun var lidt for gammel til at være hendes veninde, og titlen stedmor klingede meget dårligt i hendes ører. "Er det rigtigt at dine forældre er mugglere?" Opvokset i Hogsmeade som hun var, havde Avery aldrig haft særlig meget at gøre med de ikkemagiske mennesker. Hun havde derfor også ved flere lejligheder betragtet Hr. og fru Grimsby med et nysgerrigt blik.
|
|