Et længe ventet gensyn

På trods af at Avery stadig ikke var helt afklaret med omstændighederne, nød hun alligevel at have hele sin familie samlet på et sted. Det skete næsten kun når der var bryllupper, og dog havde hun aldrig i sit liv forestillet sig at det bryllup skulle blive hendes faders. Som ceremonien var overstået og festen var gået i gang, var noget af den mærkelige ved begivenheden dog gledet i baggrunden, højest sandsynligt fordi hun diskret havde undgået dagens hovedpersoner, og i stedet havde brugt sin tid med sine fætre og kusiner.
Som hun så stedmoderen nærme sig var der dog ikke nogen udvej. Hun kiggede sig om efter nogen at fordybe sig i en samtale med, men som hun skulle til at åbne munden og kalde sin fætter over, var det allerede for sent. I stedet måtte hun sende Agnes et påtaget høfligt smil, mens hun tog imod kruset.
"Tak.. Lige hvad jeg manglede."

Avery havde lovet sin fader at give Agnes en chance. Det var ikke altid at hun holdt hvad hun lovede ham, og dog havde hun alligevel selvdisciplin nok til at opføre sig ordentligt til et bryllup. Hvad end hun så syntes om den mørkhårede brud, ville hun ikke ødelægge hendes bryllupsdag. Da hun bad om lov til at sætte sig, nikkede hun derfor også blot, og gjorde en smule plads på bænken, så de begge kunne sidde der.

Avery havde det mærkeligt ved at sidde vedsiden af den nybagte brud. Det hele føltes så kunstigt, at de skulle til at være bedste veninder, nu hvor hun var blevet gift med hendes far. På trods af at hun havde hørt formaningerne om at Agnes ikke skulle erstatte den mor hun aldrig havde kendt, var det alligevel som om det blev hendes opgave, hver gang hendes far havde forsøgt at pointere det.
"Min far og jeg blev gode venner for en uges tid siden.. Der er ikke nogen der har tvunget mig til at være her i dag." Hvad hun så end mente om den mørkhårede heks, var det vigtigt at hun ikke fik opfattelsen af at Avery var et uregerligt barn der skulle slæbes med til ting imod sin vilje. Hun var en voksen ung kvinde, og hun deltog i noget hvis hun havde lyst.

Hvis Avery havde mødt Agnes under andre omstændigheder, havde hun med stor sandsynlighed brudt sig om den mørkhårede heks. Som faderens nye hustru blev det hele dog sat i et andet perspektiv, og som hun snakkede om hvor meget hun elskede hendes far, måtte hun kæmpe for ikke at rynke på næsen. Så voksen som Avery følte sig var der ikke megen forskel på hende og Agnes, og selvom de måske kunne have været veninder i et andet liv, blev det umuliggjort af at hun samtidig skulle være hendes stedmor.
"Vi skal bo sammen.." Hun kiggede rundt i stuen i deres nye hjem, før hun skænkede den nybagte brud et enkelt blik.
"Mon ikke vi kommer til det?"

Avery trak på skuldrene. Da hun var kommet havde huset allerede været stuvet fuld af gæster, og der havde ikke rigtig været tid til den store rundvisning. Alt havde handlet om brylluppet, dekorationerne, maden, og den spinkle Ravenclaw elev havde hurtigt fundet sig sel til overs.
"Kun lige kort.. Far lovede mig en rundvisning når alle gæsterne var taget hjem.." På trods af at hun forstod at et Bryllup var vigtigt, og hun i dagens anledning ikke var hovedpersonen, kunne hun alligevel ikke lade være med at føle sig overset blandt kjolerne og lykønskningerne. Hendes blik gled ned i bordet. Hun skammede sig lidt over det, hun var jo udmærket klar over at det ikke var hendes dag, og alligevel kunne hun ikke ændre på hvordan hun havde det.

Avery holdt ikke altid hvad hun lovede, og alligevel forsøgte hun virkelig at give Agnes en chance. Alligevel var det som om at jo mere Agnes prøvede at komme på venskabelig fod med hende, jo mere stødte hun den unge ravn fra sig. Der var med stor sandsynlighed ikke nogen rigtig måde at gøre det på, men når det kom til stykket var det ikke Agnes hun var sur på, men nærmere hele situationen. Havde det været enhver anden ung kvinde der havde siddet ved siden af hende på bænken havde hun med stor sandsynlighed haft det på samme måde.
"Mhm.." Hun var ikke i tvivl om at hendes fader var klar til at vise hende hvor perfekt det hele skulle til at være.
"Det er rart at han endelig har bygget et hus til os." Bitterheden skinnede et kort sekund igennem, før hun blev klar over det, og det blå blik flakkede usikkert.
"Jeg mener.. Jeg glæder mig til at se det." Hun forsøgte sig med et oprigtigt smil, og dog var skaden allerede sket.

Avery var ikke sikker på hvilken reaktion hun havde håbet på fra hendes nye stedmor. Måske ville hun bare gerne have den opmærksomhed det gav at være besværlig? Blev hun skuffet da Agnes ikke reagerede med forargelse eller chok? Hun burde blive lettet over at hun lod det glide, og hun nikkede derfor også blot til en start. Det var ikke særlig voksent at skabe sig, og siden hun ikke ville have at Agnes skulle være hendes mor, havde hun også brug for at etablere at hun ikke længere var noget barn der havde brug for en.
"Jeg skal nok finde ud af det. Så længe Morgan er her." At flytte ind med faderen og Agnes havde haft langt mere dystre fremtidsudsigter dengang faderen og broderen ikke havde været på talefod.