|
Post by Rosalie Dodderidge on Nov 16, 2016 2:09:51 GMT
"Okay, hvis ikke han spørger mig til Yuleballet, så vil jeg overveje det igen. Hvem skal du følges med?" Rosalie undlod med vilje og vendingen Har du fundet en, eller om hun var blevet spurgt. Når det kom til drenge var ingen af de to piget vist særlige heldige. At Rosalie i sin tid havde været småkærester med venindens søster var ikke noget hun selv gik op i, da hun senere havde fået den opfattelse at Diamard slet ikke havde været interesseret i ham på den måde.
Hun trak vejret dybt ind og kunne ikke lade være med at se smilene på Iseabail. Hun var glad for at de var venner. For selvom deres personligheder var som nat og dag var det godt med en fornuftig stemme engang imellem.
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Nov 16, 2016 11:09:34 GMT
Iseabail tog en dyb indånding over spørgsmålet. "Jeg har ikke nogen partner endnu," gentog hun, ikke for første gang. "Men det er også kun oktober. Der er lang tid endnu," kom det kort efter, logisk nok, men måske også med et lille håb bag, som hun ellers ikke var meget for at give udtryk for.
"Tror du ikke, at de fleste ender med en partner...?"
|
|
|
Post by Rosalie Dodderidge on Nov 17, 2016 1:35:20 GMT
"Så kan vi da være bænkevarmere sammen!" sagde Rosalie der lige nu ikke rigtig havde en følelse af at Freddie ville ende med at spørge hende til Ballet. Isa havde ret i at der var længe til ballet, og kan det trods alt godt kunne nå at ske.
Men Rosie ville hellere blive overrasket end skuffet og satte derfor ingen forhåbninger, især når det inderst inde var noget hun virkelig gerne ville have skete. "Det er lidt sjovere at blive spurgt" måtte hun så erkende. Det med at blive sat sammen med en fordi begge ingen partner havde var ikke særlig sjovt
|
|
|
Post by Iseabail MacFusty on Nov 17, 2016 22:31:33 GMT
Iseabail tog en dyb indånding og rakte ud, for at hægte sin arm ind i venindens. "Lad os håbe på, at nogen spørger os," erklærede hun sig enig, nogenlunde godmodig. "Og hvis ikke, så må vi jo selv spørge nogen," tilføjede hun og blottede tænderne i et opmuntrende smil. Lukket?
|
|