Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Timur Obolensky on Nov 3, 2016 18:25:08 GMT
Det var som om luften omkring dem var ladet med noget overnaturligt. Det var Timurs bedste beskrivelse – og den var ikke særlig god. Han var helt tabt for omverdenen og det var et held at han havde låst døren, for han ville næppe opdage om nogen kom ind før det var alt for sent. Blikket gled mellem de to brune øjne og han tog en dyb indånding, før han smilede svagt og kyssede krøltoppen flygtigt.
”Prøv hvis nu,” mumlede han, inden han trak sig lidt væk og rykkede sig en smule, før han forsøgte at trække Dimas med sig ned på siden på sengen med et lille tag i hans hofte. De sad lidt for akavet.
Post by Dimas San Nicolas on Nov 3, 2016 22:01:33 GMT
Dimas så spørgende på Timur over ordene, men handlingerne forklarede alt, hvad han havde brug for at vide. Hjertet hamrede lidt, men han kunne ikke tilnærmelsesvis modstå og med lidt asen fik han selv sine egne sko dumpet af på gulvet, før han fulgte efter.
Der var masser af plads i sengen og han kunne nemt krybe ned ved siden af russeren. Der var uden tvivl meget at sige, men han var ikke helt færdig. I hvert fald måtte han kysse den anden dreng kort igen, mens hans egen hånd seng sig til en plads mod Timurs side.
Post by Timur Obolensky on Nov 3, 2016 23:17:47 GMT
Det var anstrengelsen og den korte akavethed værd, at komme ned at ligge næse til næse med Dimas og Timur fortrød ikke, da krøltoppen kort efter vinkede sit ansigt nok til at deres to tude ikke stødte mod hinanden, som de kyssede igen. Hans ene hånd var mod underlaget, mens den anden sneg sig helt om på Dimas' ryg og han selv rykkede sig et lille stykke tættere på den varme krop.
Det var svært ikke bare at fortabe sig helt, men han holdt lidt igen og nøjedes med at krumme fingrene om stoffet der, frem for at forsøge at få dem ind på nøgen hud.
Post by Dimas San Nicolas on Nov 3, 2016 23:58:11 GMT
Dimas var opslugt, men ikke så meget, at han ikke blev en anelse brat distraheret, da den anden dreng rykkede tættere på. Nærkontakten var uventet og der gik ikke lang tid, før han brød væk fra kysset. Selv i det svage lys var varmen i hans kinder afslørende og han klarede halsen en enkelt gang, uden helt at være sikker på, at han kunne tænke klart - eller om han havde lyst til det.
"Undskyld. Jeg blev opslugt," mumlede han beklagende, som om han havde påtvunget Timur bare en lille del af det. Realiteten var måske en anden, men han var temmelig rundtosset over det hele og alt for bevidst om, hvor tæt den anden var på.
Post by Timur Obolensky on Nov 4, 2016 0:52:42 GMT
Så tæt på var der enkelte spørgsmål Timur fik besvaret helt af sig selv og de hjalp absolut ikke med at holde hovedet klart. Det var bekræftende at vide at han ikke var alene om at blive lidt mere end opstemt over nærkontakten og kyssene, men det gjorde det ikke nemmere at stoppe. Da Dimas gjorde netop det og gav sig til at undskylde, slog russeren dog øjnene op med åbenlys forbløffelse, som hurtigt forvandlede sig til en lille, boblende latter. Han blinkede en enkelt gang, før han tog en dyb indånding og mødte de mørke øjne med et muntert glimt i sine egne.
"Undskyld? Åh... Søde Dimas... Du har ingen grund til at undskylde..." Han trak sin hånd til sig, men kun for at kunne stryge den over et markeret kæbeparti, imens hans blik hvilede i krøltoppens. "Er det for meget? Skal vi stoppe lidt?"
Post by Dimas San Nicolas on Nov 4, 2016 1:07:59 GMT
Dimas var ikke helt sikker på, hvad han foretog sig, kun at det var alt, alt, alt for nemt at lade sig rive med. Timurs latter havde dog en temmelig afkølende effekt, før han indså naturen af den. Han blinkede forundret en enkelt gang over ordene, som gjorde ham decideret forlegen. Temmelig rød i hovedet over bekymringen, endte han med at tumle om på ryggen lidt.
Han tog en dyb indånding, men drejede til sidst hovedet mod Timur igen alligevel. "Jeg ved knapt nok, hvad det her er," bemærkede han lavmælt. "Andet end at det føles godt..."
Post by Timur Obolensky on Nov 4, 2016 1:16:15 GMT
Timur slap Dimas' hofte, som han dumpede om på ryggen. Blikket fulgte dog med og hånden endte da også med at ligge lidt dovent på hans mave indtil krøltoppen så op på ham og han smilede skævt. "Mmmh," brummede russeren, før han vovede at læne sig ind over Dimas, støttende sig på hænderne, der endte på hver sin side af ham, inden han sneg sig til et kys mere.
"Bare sig til," mumlede han. "Hvis det bliver for meget." Imellem ordene fortsatte hans kys ned over en glat kæbe med kurs imod hans hals. "Du er frygtelig svær at modstå, krøltop."
Post by Dimas San Nicolas on Nov 4, 2016 1:23:10 GMT
Dimas forventede ikke, at Tim ville følge efter på den måde og selvom han gengældte kysset, var han overrasket over konsekvensen af det. Maven trak sig sammen og slog en kolbøtte, men før han kunne nå at sige det mindste, var læber allerede på en færd ned over følsom hud.
En brat indånding hævede hans bryst og adamsæblet rykkede sig i halsen, da han sank. En lille, distraheret lyd undslap ham og alle hans forsøg på at samle sig bare en lille smule, faldt effektivt fra hinanden.
"Jeg kender følelsen," bemærkede han småtørt, efterfulgt af et hørligt suk, da læberne ramte et kildent punkt.
Post by Timur Obolensky on Nov 4, 2016 1:34:25 GMT
En lille, munter lyd forlod Timur over svaret, men han var ærlig talt mere optaget af de reaktioner hans kys fik fra Dimas. Hans læber lukkede sig blidt om øreflippen, før fortænderne sluttede sig til for en kort bemærkning.
"Ja?" Han mumlede lavmælt ind i Dimas' øre og slap først hans øreflip efter den spørgende brummen. Lige efter tog han en hørlig indånding og samlede lidt mod.
"Nok til at lade mig tage mig af det problem du har dig dernede?"
Post by Dimas San Nicolas on Nov 4, 2016 1:43:59 GMT
Han havde aldrig oplevet noget som det. Den gnist af elektricitet, der løb gennem ham over den dybe stemme ud for hans øre og hvordan den påvirkede hele hans krop. Det var svært at kæmpe imod og han var netop begyndt at acceptere det, da Tim talte igen og fik ham til at slå øjnene brat op.
Problem. Det var det ord, han fæstnede sig ved. Varme steg op i kinderne endnu engang, denne gang i skamfuld forlegenhed og da han talte, var det hæst. Før det halvvejs gik op for ham, hvad Tim ellers havde sagt.
Post by Timur Obolensky on Nov 4, 2016 1:50:43 GMT
Timur trak sig lidt væk og løftede sig op på den ene albue, som hans blik faldt ned på Dimas med et varmt smil. Hans anden hånd sneg sig ned på krøltoppens mave og han hævede begge bryn en anelse sigende.
"Har du aldrig... Hjulpet dig selv? Hvis du vil lade mig, kan jeg gøre det samme..." Han bed sig lidt i underlæben ved tanken, som mildest talt gav ham lidt mavepine af spænding.
Post by Dimas San Nicolas on Nov 4, 2016 2:02:00 GMT
Dimas havde uden tvivl ikke været så absurd en blanding af opstemt og tåkrummende forlegen i sit liv før. Spørgsmålet var ikke bare intimt, men også direkte og det var utroligt, at der var blod nok til at gøre hans kinder endnu rødere end de var i forvejen. Hvordan i alverden han skulle svare på det, der hang i luften, havde han ikke den fjerneste anelse om.
På den ene side var tanken om at lade nogen gøre det i det hele taget nærmest angstprovokerende og på den anden side var det temmelig distraherende at have Timurs hånd liggende, hvor den lå, mens der tydeligvis var dele af ham, der mente at foretagendet lød som en fantastisk idé.
Til sidst, efter ikke at have sagt noget i flere sekunder, blev det i sidste ende mest af alt noget andet end hjernen, der tog en beslutning, da han nikkede ganske let.
Post by Timur Obolensky on Nov 4, 2016 2:13:09 GMT
Timurs mellemgulv vred sig lidt imens han ventede på svaret og da det endelig kom, kunne han ikke lade være med at smile drenget. Han trak sig en anelse væk, nok til at glide helt ned på siden med hovedet tæt på Dimas' og hånden hvilende over hans mellemgulv. Med et flygtigt kys på halsen mere, løsnede han krøltoppens bukser nok til at kunne snige en hånd ned i dem og lukke selvsamme sammen øjeblikke senere.
En hørlig indånding afslørede tydeligt hans egen ophidselse ved det og han sank en klump, før han gav sig til at hjælpe Dimas det bedste han kunne. Flere kys endte mod hans hals og han sneg sig også til at nappe i hans øreflip med en lille lyd af anspændthed og iver.
Post by Dimas San Nicolas on Nov 4, 2016 2:26:03 GMT
Dimas nåede at ombestemme sig omkring tre gange, før det var for sent og alle tanker om rigtigt og forkert forsvandt som dug for solen. Et overrumplet udbrud undslap castillianeren, der aldrig havde haft andres hænder end sine egne på det prekære sted og han fortabte sig helt og holdent i fornemmelsen. Det betød dog også, at der ikke ligefrem gik lang tid før situationen spidsede til og han ænsede ikke at gøre andet end bare at give sig hen.
Den ellers kontrollerede elev slap endnu en komplet ukontrolleret lyd, før han sank sammen - overvældet og skælvende en anelse over hele kroppen. Brystet hævede sig med et endnu tungt åndedræt og han så komplet, helt og aldeles fortabt ud, da han så på Timur.
Post by Timur Obolensky on Nov 4, 2016 2:31:13 GMT
Timur var glad for at han både så og hørte Dimas helt til sidst og hans varme smil emmede både af tilfredshed og ømhed over det, som han forsigtigt trak hånden til sig og stak en enkelt finger i munden med et gavtyveagtigt glimt i blikket.
Han klarede halsen øjeblikket efter og fugtede læberne. "Var det... Frygteligt...?"