Alene [S]

Dimas forærede meget sjældent sit arbejde væk og han var lidt ængstelig, mens Timur foldede det ud. Reaktion trak et lille fnys fra ham, mens hænderne vred sig mod hinanden.

"Som om du ikke er klar over det," mumlede han småtørt, men med antydningen af et smil, som han skævede op på Timur. I hans øjne blegnede tegningen ved siden af.

Dimas protesterede ikke, da Timur tog hans hånd. Tværtimod fik det hans mave til at slå en kolbøtte, trods det faktum at det føltes en anelse sært at lade den anden dreng kysse håndryggen - det var noget man gjorde med kvinder og han var usikker på, hvordan han havde det med det.

I stedet for at dvæle ved det, prøvede han i stedet noget andet og lod sine fingre snige sig ind mellem russerens. En let trækning løftede hans skuldre. "Ikke noget særligt sted. Jeg har bare altid gjort det," indrømmede han og smilede skævt, før han til sidst endte med også selv at dreje sig en anelse mere mod den anden.

"Det er mest noget, jeg gør for mig selv. Jeg plejer ikke at vise folk dem..."

Dimas fugtede læberne en enkelt gang og han var underligt splittet mellem at være lidt for komfortabel med Tims hånd i sin og samtidig at føle sig en anelse akavet og anspændt, som han sad på kanten af sengen - ikke helt afslappet. Mest fordi det var nyt.

Han tøvede lidt, før han til sidst nikkede. "Hvis du vil. Måske kan jeg tage dem med næste gang...?" foreslog han og stillede dermed også et lidt andet spørgsmål. Tænderne kom ganske let til syne, selvom smilet var genert. "Jeg vil også gerne lære dig bedre at kende.

En insisterende sitren blev ved med at summe omkring hans mundvige og han bed kort ned om sin underlæbe ved Tims bekymring. En hånd løftede sig prøvende og strøg ganske let over hans kind. Han følte sig en smule direkte over at gøre det, men på den anden side havde han virkelig, virkelig lyst.

"Jeg tror måske..." begyndte han og måtte rømme sig en enkelt gang. "Jeg tror ikke, at jeg ville være her nu, hvis jeg stadig havde lyst til at stikke af."

I stedet for at komme med flere, tøvende ord, tog han den beslutning at svare Timur ved at læne sig frem og finde de bløde læber. Fingrene gled om og lukkede sig om nakken, mens han rykkede sig en anelse tættere på. Hjertet hamrede lidt i brystet ved tanken om, hvor tæt de andre russiske elever var på, men tankerne dvælede ikke ved det længe.

Nærkontakt på den måde var stadig nyt for ham og det var temmelig nemt at fortabe sig i det.

Dimas var nervøs over at være på Timurs værelse, men det blev sekundært, da først deres læber var mod hinanden. En lille, overrasket lyd undslap ham, da tænder skrabede mod hans egen underlæbe og fingrene krummede sig ubevidst tættere sammen om den varme nakke.

Denne gang brød han ikke væk, for at kommentere på det, men prøvede til gengæld, efter lidt tid at gengælde tjenesten. At han var rykket endnu tættere på, var han knapt nok klar over - og ænsede det først så småt, da han brød en lille stykke væk.

"Jeg kan mærke din puls," bemærkede han, en smule hæst. Hånden, halvt mod hans hals, halvt mod hans nakke, gav sig lidt og et svagt smil rørte hans læber.