|
Post by Alecto Black on Nov 28, 2016 21:59:49 GMT
Et eller andet sted havde Alecto ikke lyst til at de skulle bruge tiden på at snakke. Hun havde mange tanker omkring hvad hun kunne få lyst til at sige, men ordene blev ved med at sidde fast i halsen på hende, som var hun bange for at høre dem forlade læberne. Hun var ikke genert anlagt, og alligevel følte hun ikke at hun kunne tillade sig at glide helt hen i det henførte stadie som hendes tanker lokkede med. Hun spærrede øjnene op da Ludwik førte hendes hånd ned mellem dem, og langsomt kunne mærke den effekt hun havde på ham. Hun trak vejret dybt ind og måtte synke en anelse. Alecto virkede ud af til som en kvinde der havde prøvet lidt af hvert, men hun anede i sandhed ikke hvad hun skulle gøre. Så uden at tænke sig særlig længe op begyndte hun roligt at bevæge hånden i et par blide strøj. “Jeg - Det ved jeg ikke, du har mere erfaring end mig” gispede hun. Blikket hvilede i hans og ret hurtigt efter tog hun sin hånd til sig og plantede sine arme mod hans brystkasse. Hun begyndte i stedet let at gnide sit underliv mod hans. “Du forventer for meget af mig” måtte hun så tilstå. Hånden røg igennem det lange hår som lå løst mod hendes skuldre, og dækkede det meste af hendes torso.
|
|
|
Post by Ludwik Engel on Dec 3, 2016 22:46:45 GMT
Ludwik aede sine negle igennem Alectos bløde lokker og klemte dem i sin håndflade. Han nød at se hende vride sig og den udsigt det gav ham. Men han stoppede hendes bevægelser med hænderne på hendes runde hofter. ”Det kan vi ændre på. Så må jeg jo lære dig op”. Han trykkede Alectos krop tættere på sin og hev hendes lår til siden for bedre at kunne bevæge sig. Alectos bevægelser kontrollerede han. Ord holdt op med at forlade hans læber. I stedet steg et tungt suk fra hans stemme, da han førte dem sammen og holdt hende fast imod sig. Alectos indtryk var vigtigt for ham, så hendes opmærksomhed prøvede han at aflede fra det hun nu havde mistet. Og den smerte han vidste det kunne medføre. Det var næsten smukt at se hende – genert og nysgerrig som hun var, og hvordan hun tilegnede det øjeblik til ham. Tilegnede sin smerte til ham. Nu var hun hans. Der var helt stille i rummet. Ludwik holdt næsten vejret for bedre at kunne høre hende. Måden hun svagt rystede på under hans hænder og det dæmpede lys der kastede skygge på hende. Det øjeblik af hendes hengivne svaghed sendte et varmt gys ned langs hans ryg.
|
|
|
Post by Alecto Black on Dec 3, 2016 23:06:00 GMT
Alecto havde hørt mange historier om hvad der skete mellem en kvinde og en mand når deres kroppe blev forenet. Nogen mere sære end andre. Smerten nogen kunne føle var dog ikke gået hendes næse forbi, og hun havde forventet en del mere end den fornemmelse der overtog hendes sind da Ludwik førte dem sammen. Hun følte sig hel, og på samme tid sørgmodig over det hun havde mistet. Hun var dog ikke et sekund i tvivl om at det havde været det helt rigtige tidspunkt. Hendes læber blev skilt ad med tungen, og et halvkvalt støn der blandede sig med klynket grundet den uro smerten gav hendes krop. Øjnene havde været lukket, men der gik ikke længe før de fyldige vipper gled op, og brune øjne mødte de blå.
“Det føltes mærkeligt” kom det fra hende efter et stykke tid. Hun lænede sig langsomt forover så hun bedre kunne lægge sine arme omkring Ludwiks blege skuldre. Hun omfavnede ham og lagde hovedet tæt mod hans hals. Sådan blev hun siddende i et stykke tid mens hun bare lod kroppen vænne sig til følelsen af ham. Snart begyndte hendes underliv dog at presse sig tættere mod ham, og den kriblende følelse gjorde det umuligt for hende at sidde stille meget længere.
Hun mødte hans læber i et langt insisterende kys. “Lær mig alt hvad du ved” hviskede hun næsten bedende mod hans øre inden hun nappede let i den bløde hud ved flippen.
|
|
|
Post by Ludwik Engel on Dec 4, 2016 2:34:13 GMT
Da den mørkmankede kvinde slog sine øjne op vendte Ludwiks øjne imod hendes for at aflæse om det var blevet for meget for hende- Om hun havde fortrudt, men han fandt ingen tvivl i de smukke øjne. Chokket hendes krop oplevede begyndte langsomt at aftage og i takt med det slap han Alecto i sit greb og nussede langs hendes læn. Elskovsbidet hun skænkede ham fremkaldte en veltilfreds brummen. Hans stemme var ganske lav. ”Du er en kvinde nu. Føler du dig anderledes? Men det har du været af sind for år nu… Vi har tid nok. For nu skal du bare gøre det din krop fortæller dig. Som en leg, en dans. Du kan ikke gøre noget forkert. Men lad mig vise dig det, min kære”. Ludwik klemte Alectos lår og begyndte at starte rytmen imellem deres kroppe. Stadig forsigtigt, da han tog hensyn til at hun skulle vende sig til processen.
|
|
|
Post by Alecto Black on Dec 5, 2016 0:13:34 GMT
Smerten havde været en anden, noget hun ikke helt kunne beskrive, men som til hendes held ikke havde varet særlig længe. Nervøsiteten og mangel på viden blev dog ret hurtigt erstattet af en umættelig lyst. "Shut.. Up." hviskede hun hæst mod hans hals. Hun rettede sig en smule, så hun igen kunne kigge ham ind i øjnene. Uden andre tilføjelser end et par nydelses suk trykkede hun sin krop tættere mod hans, stadig i et forsøg på at gøre det sensuelle kys mellem dem dybere. Hun måtte dog lægge sin kind mod hans og havde svært ved at kvale de små lyde som ret hurtigt blev til sukkende støn.
Selvom hun til trods ikke anede hvad hun reelt skulle gøre, lagde hun ret hurtigt mærke til hvordan kroppen overtog styringen med de instinktive rytmiske bevægelser.
|
|
|
Post by Ludwik Engel on Dec 7, 2016 21:59:23 GMT
Kysset imellem Alecto og Ludwik blev afbrudt igen, men han havde ikke mere at sige og sådan lystrede han den unge kvindes befaling. Han lod til sidst Alecto helt overtage styringen og begravede i stedet sine negle lettere ind i den bløde hud på hendes lår. Sådan vidste han at hun bedre kunne udforske sig selv og det højdepunkt hendes krop naturligt søgte. De små delikate klynk hun kom med gav ham lyst til at vælte hende over og overtage magten helt over hende. Det pirrede ham som var hun hans byttedyr, og det fik også hans mund til at søge imod Alectos slanke hals. Spidserne af de hvide hugtænder trykkede let imod hendes hud, men hårdere end de havde gjort før. Lysten til bare at lade dem synke igennem den tynde barriere var der, og den var kraftig. Men da det gik op for ham hvad der var ved at ske imellem dem, trykkede han sig tilbage mod lagnet. Hans blik flakkede. Hans negle kradsede langs hendes hofter og huden mod hendes lår som for at aflede sig selv og sine tanker.
|
|
|
Post by Alecto Black on Dec 12, 2016 17:50:44 GMT
Alecto kunne godt lide komplimenter. Det var altid rart at få at vide hvad andre godt kunne lide ved en. Men hun kunne mærke at lige på dette punkt så havde hun ikke den store lyst til at Ludwik skulle smide om sig med søde bemærkninger. Det eneste hun ville høre fra ham, var effekten på deres lille leg.
Neglende der borede sig ned i hendes hud, fik Alecto til at stramme grebet omkring Ludwik. De nydelses støn hun førhen var kommet med, blev svagt blandet sammen med smertende klynk. Hun kunne ikke helt finde ud af hvor rart det var, men lige nu var hun dog så meget bedøvet af den rus som endorfinerne gav hende, at det ikke var noget hun overhovedet ville gøre noget ved nu.
Som hun sad hævet over ham, følte hun pludselig en vis styrke, hun var utrolig komfortabel på toppen, og havde ikke i sinde at give styringen fra sig. Det var et lettere skælmsk smil der lå over de fyldige kæber som hun øgede tempoet med sine hofter. Hun løftede den ene arme en smule for at stryge den gennem det lange hår der havde forvildet sig foran ansigtet på hende. Skulle de ende med at gøre det igen, ville hun nok tage sine forholdsregler og sætte det op.
|
|
|
Post by Ludwik Engel on Dec 12, 2016 22:34:30 GMT
Ludwik bed tænderne hårdt sammen, men der undslap alligevel mørke støn, da Alecto øgede farten i sit ridt. Det var en helt ny side af Alecto og hendes væsen, så han agtede at nyde hvert øjeblik af det og specielt udsigten fra sin position. Glimtet der pludselig havde dannet sig i hendes øjne sendte gåsehud ned langs hans rygrad. Han kunne lide at betragte hvordan hun fandt sig tilpas, og han tillod hende også overtage kontrollen. Det klædte hende, men han sendte hende et sigende blik, da han skælmsk slikkede sig om munden og trak hendes overkrop tættere på ham i håret. Hun skulle ikke have alt for høje tanker om sig selv. Det var derfor også som et legende eksperiment da vampyren ændrede sin vægtfordeling og væltede skønheden ned på siden.
|
|
|
Post by Alecto Black on Dec 12, 2016 22:46:26 GMT
Alecto vidste godt at Ludwik på hvert et tidspunkt kunne ændre rollerne i den sensuelle leg. Han var langt stærkere end hende, og selvom at hun protesterede ville det i sidste ende ingen effekt have. Hun kunne sige og gøre så meget. Hvis beslutningen hos vampyren var truffet, vidste hun at det bedste var at indfinde sig med det. Hun lod sin krop glide i med hans, som hun kom tilbage i den mere vante stilling. Læberne var presset mod hans. Hun forsøgte stadig at holde tempoet, selvom det nu på denne her måde var en del sværere for hende at beholde styringen.
Det stod dog klart for hende at det heller ikke var meningen. Uden at hun nået at reagerer, lå hun pludselig på siden og med ansigtet mod Ludwik. Det var dog et varmt smil der spillede hen over de fyldige læber. En flygtig hånd strøg igennem hans krøller, og hun løftede let det ene ben en smule for at kunne presse sin krop tættere mod hans. "Ludwik?" hviskede hun så. Hendes stemme var hæs, og hun måtte rømme sig en smule.
|
|
|
Post by Ludwik Engel on Dec 13, 2016 23:23:32 GMT
Rytmen imellem dem blev langsomt overtaget af vampyren, og han støttede Alectos løftede ben for bedre at kunne komme til at kontrollere tilgængeligheden af hende. Når han ikke lå under hende var der intet der kunne tilbageholde ham på samme måde, og han udnyttede det ivrigt. Lyden af hud mod hud blev mere tydelig. Han var kun halvt til stede, da han hørte hendes sagte hvisken og stakåndet så afventende på sin kvinde. ”Alecto?”
|
|
|
Post by Alecto Black on Dec 13, 2016 23:46:28 GMT
Alectos øjne var på skiftevis lukkede og åbne, som hun forsøgte at få ordene frem på sine læber, sammentidig med at nydende støn forlod hende. Hun knugede sine arme omkring Ludwik i et tæt favntag. Hendes negle borede sig ned i hans blege hud, og kroppen pressede hun mod ham, i et forsøg på at komme endnu tættere på ham end hun var ligt nu.
Hovedet var begavet mod hans hals, hvor hun plantede på skrå. Længe lå hun blot og stirrede frem for sig. Det var nemt, og alligevel så svært for inde. At inde at man havde længdes hele sit liv efter en helt særlig person. "Jeg elsker dig" hviskede hun. De brune øjne hvilede længe i hans, inden hun pressede læberne mod ham, i et langt kys.
Tråd afsluttet
|
|