Nsia Kwinsu

Nsia Kwinsu

KALDENAVN Sia
FØDSELSDATO 12/04/1343
ALDER 17 år
NATIONALITET Fra Tunis, i Kartago. Tunis er splittet af to grupperinger indenfor profetens religion, islam: fatimiderne og ziriderne. Selvom landet er administrativt styret af det fatimidiske kalifat, er det ziriderne der tager beslutningerne i nærområdet og har skabt formel uafhængighed. Troldmænd i det allernordligste Afrika kalder sædvanligvis deres rige Kartago, efter det tidligere storimperium, ledt af Dido, som man mener både var dronning og troldkvinde. På den måde udtrykker magikere distance til ikke-magikernes geopolitiske og religiøse magtkampe.
BLOD Halvblods. Kwinsu-slægten har ingen store navne på stamtræet og arbejder ikke aktivt på at få det. Det er altid at foretrække at gifte sig med en magiker, eftersom at magi er en del af én – og man lever sjældent som et helt menneske, hvis man gemmer sine evner af vejen. Men det er ligeså velkomment at gifte sig med en ikke-magikyndig, hvis det harmonerer bedre med én eller ens omstændigheder.

SOCIAL STATUS Borgerlig. Begge Sias forældre er handelsfolk og lever af den vej deres magi helst vil. Det har aldrig været på tale at bytte markedsbod og skibsværft ud med respektable lokaler i hovedgaden, ikke engang da døtrene kom til. Forældrene omsætter ikke tilnærmelsesvist nok til at være hverken velhavende eller en del af det bedre borgerskab. Men familien lever en behagelig tilværelse. Sia har aldrig savnet noget. På nogle områder mener hun endda, at hun er bedre stillet end andre hekse. Det er betydeligt nemmere at være velklædt, når ens mor er en dygtig trådmagiker. Og hun er sikker på, at hendes fars skibe stadig vil være i høj kurs, når en medgift engang skal på bordet.

Udseende

FACECLAIM Oona Chaplin
UDSEENDE Sia er ikke voldsomt pigmenteret. Hun er opvokset tæt på vand, hvor solens stråler reflekterer i stedet for at hagle ned som moden frugt. Det har givet hende en sund honningbrun kulør, som er mandelbrun om sommeren og beigebrun om vinteren. Men hendes hudfarve synes ofte tam sammenlignet med den mokkasorte farve hun ser på eleverne sydfra. Der er sandsynligvis østerlandsk eller sågar europæisk blod i hendes forældres aner, men ingen af dem erindrer nogensinde at have hørt om andet slægtskab end afrikansk.

Med undtagelse af hendes gyldenbrune lød, er Sia ikke stort iøjnefaldende. Hun har mørke øjne og mørkt hår. Det sorte hår løber over skuldrene og ned til navlen, og indrammer et ansigt med kort hage, en møgspids næse, en lille mund og store smilehuller som hun næppe kan vokse sig fra. Håret er sædvanligvis flettet væk fra ansigtet. En smule tættere på sine fødder end gennemsnitshøjden, og mangler endnu den polstring som pryder voksne hekse. Noget kvindelighed har fået tag i den slanke ungkrop. Går man ud fra hendes mor og storesøster, skal Sia ikke regne med at blive meget højere. I stedet kan hun glæde sig (om man vil), til at få fyld på de flade steder. Hun pynter sig gerne, hvis situationen tillader det. Til hverdag drager hun fordel af, at hendes mor har adgang til værdifulde tøjstoffer og kan fremtrylle kjoler og gevandter, der er klædelige men samtidig underspillede, så de sømmer sig for en Uagadou-elev.
SÆRLIGE EGENSKABER -

Praktisk information

BESKÆFTIGELSE 5. læretrin på magikerskolen Uagadou.
UDDANNELSE Uagadou, 1363
TRYLLESTAV Sia forestiller sig, at en tryllestav er en slags lænke - ikke noget man bruger med sin gode vilje. Magikere andetsteds i verden syntes sikkert de havde hænderne utaknemligt fulde, så de overdrog deres magi til pinden. Som straf valgte magien ikke at vende tilbage, og nu hænger de på tryllestaven resten af livet.

ANDRE EJENDELE Sia sætter gerne håret med en hårkam, hvis hun vil gøre noget ekstra. En gammel sag i skandinavisk rav, som hendes mor tog i bytte fra en søfarende for en halv rulle lillapræget lærred. Hun kan blive helt panikslagen og søsætte større redningsekspeditioner, hvis hun pludselig mangler den.

Karaktertræk

PERSONLIGHED Filantropisk, fantasifuld, gavmild, lærenem og submissiv. Der er ikke ondt skabt i Sia. Det gør hende ligeligt vellidt og et yndet mål at tage ved næsen. Hun er lidt af en pleaser og så afgjort mest i harmoni med sig selv, når andre finder glæde ved hendes selskab. Hun kan ikke undsige sig at være noget påvirkelig; hun bliver ellevild, hvis andre er begejstrede, og hun påskønner sig selv mere, hvis hun bliver lovprist for at være en hjælpsom datter, en hengiven søster eller en udmærket elev. Hun glæder sig på andres vegne i stedet for at misunde dem. Hun har et utal af kunstgreb og undskyldninger for at tænke på andre før hende selv. Hvis ikke det er noget med at kjolen alligevel klæder veninden bedre end hende, så havde hun mere lyst til rønnebær end hindbær; så skulle hun alligevel forbi underviserens kontor, og så fremdeles. Hendes personlighed er ikke den pureste gele, men hendes føjelighed gør hende tilbøjelig til at være den, som folk helst vil møde i en given situation. Det er også primært hendes gennemsigtige personlighed, som i de seneste år har holdt hende tilbage fra at avancere på Uagadou.

Hun er ganske vist sulten og fagligt stærk nok til at rykke op, men på Uagadou er det ligeså væsentligt at udvikle sig fagligt som menneskeligt. Og mange af Ra’erne er af den mening, at Sias karakter tåler at blive modnet – væk fra de trygge rammer, som hun er blevet tilbøjelig til at lade sig farve af. Selv hvis hun er et af jordens mest harmoniske mennesker, vil det være sundt for hende og omverdenen at se hende omplantet i fremmed jord. Hun er en flittig elev. Dog en anelse manisk med hendes flid. Hun gruer for, at hendes uddannelse på Uagadou står på kviksand. At hun får taget sin uddannelse fra sig som hendes storesøster, fordi der kommer et ægteskabstilbud som hendes forældre ikke kan sige nej til. Derfor lægger hun sig i selen og sørger for at hendes dygtighed og hendes evner som ven gør hendes familie og hendes skole ære. Så bliver det forhåbentligt utænkeligt at se hende uden skole. Ofte fortaber fortsættet om at være et rent dydsmønster sig til den helgenagtige beslutning – især hvis noget først får sat hendes veludviklede, overraskende fantasi i gang – men nu og da sætter hun hælene ind for nogle af andres indfald.
MAGISKE TRÆK Sias Patronus tager form som en mellemstor figenhveps. Den fremkaldes af et kompot af flygtige minder: taknemmelige smil som når folk til øjnene, glædesdage på markedet, stunder med hendes søstre og hendes forældre. I Drømmespejlet ser hun sig selv omgivet af mætte og glade børn, hvoraf mange tydeligvis ikke er hendes egne. Hendes Boggart antager form af tidevand, der tilsyneladende aldrig vil stoppe. Amortentia dufter af kardemomme, pergament og tøjstof.

Baggrund

FAMILIE
Far: Ahkeem Kwinsu, 48 år. Skibsbygger. Uagadou-troldmand.
Mor: Khaya Faraji Kwinsu, 45 år. Beklædningsmagerske. Handler med tekstiler på markedet i Tunis. Uagadou-heks.
Storesøster: Raziya Zaire, 22 år. Forlod Uagadou for at tage formueforvalteren Mhalik Zaire til ægte. Bistår sin husbond i talmagiske forretninger.
Lillesøster: Nomusa Faraji, 15 år. Sias kusine, forældrenes myndling. Elev på Uagadou.


BOPÆL Fortrinsvist på Uagadou. Når hendes studier tillader det, vender Sia hjem til familien på skibsværftet i Tunis.
HUSALF -
HISTORIE Ahkeem mødte sit livs kærlighed, den bestemte Khaya, på Uagadou. Det stod selvfølgelig hverken skrevet i stjerner eller andre indfaldsveje til fremtiden, at de skulle skabe en tilværelse sammen. Men begge magikere var betydeligt interesseret i modparten, og tingene løste efterhånden sig selv. Sias mor var den lærenemme af parret, der dimitterede først. Hun havde evner indenfor trådmagi – selvom det reelt ikke var et anerkendt begreb, var det sådan hun beskrev sin magiske tilbøjelighed. Hun havde hun en tyrkertro på at hendes magi trivedes med at arbejde med snore og tekstiler. Med sin kræmmersjæl og sin evne til ikke at lade sig kue af nogen, hverken af mænd eller af skambud, forsørgede hun fint sig selv på markedet. Indtil nogle år efter, hvor hendes mand gik ud fra Uagadou. Den dag i dag er Sias far overbevist om, at de sure ekstra år på skolen har lært ham at være tålmodig og detaljeorienteret. Noget som en skibsbygger ikke kan være foruden. Det er en lektie forældrene har forsøgt at lære deres tre døtre. Tingene tager den tid, de nu engang tager. Det var indlysende for dem at vælge Tunis. Begge stolte nordafrikanere, selvom han var fra en mindre, veletableret stamme og hun et bymenneske. Modsat hvad ikke-magikere måske tror, er Kartago ikke blot et forhistorisk rige. Ikke-magikerne har en tendens til at dømme Kartago som forhistorisk, hovedsagligt set gennem et europæisk (romersk) perspektiv. Men for de nordafrikanske magikere, der opfatter sig selv som afrikanere, hedder deres land stadig Kartago. De insisterer på at holde associationerne til dronning Dido og hendes regeringstid over det samlede Nordafrika i live. Også fordi man mener at Dido selv var magiker. Bliver Sia spurgt, svarer Nsia at hun kommer fra Kartago. Det har hun lært, at hun skal gøre.

Sia var den yngste af parrets to døtre. Det har aldrig været forældrene nogen sorg, ikke at have sønner. Der er ikke den samme fetishering af hankønnet i Tunis, som lader til at være kutyme andetsteds i verden. Akheem er overbevist om, at mindst en af pigerne gør sig et parti, der er mand nok til at overtage ledelsen af et skibsværft. Eller også ansætter døtrene nogen som kan gøre arbejdet for dem. Eller måske realiserer de værftet – mulighederne er mange, og de vælger givetvis den rette. Og Sias og Rayas mor har aldrig lagt skjul på, at det er nemmere at have piger i en markedsbod. Det gavner omsætningen, og de forstår sig på hvad de sælger. Der var ikke udpræget rivalisering mellem Sia og Raya, hendes storesøster – de kivedes som søstre plejer, men Sia var aldrig misundelig. Hun kunne ikke forestille sig at det var sjovere at være ældre. Tværtimod lod det til at være Raya, der fik det sværest, da deres forældre tog deres kusine, Nomusa, under deres vinger. Nomi var nu deres lillesøster, blev der sagt. Sia var 12 og tæt på selv at skulle flytte til Uagadou for at studere, da kusinen kom til. Hun spørger stadigvæk ind til Nomis forældre, til hendes onkel og tante, med jævne mellemrum. Men hendes forældre er stadigvæk ligeså hemmelighedsfulde om hvilken skæbne der er tilgået dem, som de var dengang.

Sia udmærkede sig på Uagadou, relativt, i al fald. Hun går på 5. trin på skolen, som en af de ældste elever. Hun har ingen anmærkninger eller bedrifter. Hun mener i hvert fald ikke at hendes gode karakterer er nogen bedrift i sig selv; det er man nødt til at have, hvis man vil gøre sig fortjent til at være på skolen. Det bekymrer hende ikke næsten at være alderspræsident, og hun mener ikke at det er grund til at tage på vej. Hun har jo bestået prøverne, så hun har åbenbart bare brug for lidt ekstra tid. Det overraskede hende gevaldigt, da hun blev tilbudt at rejse med til femkampen. En anseelig ære, for hende og for hendes familie. En mulighed for at lære fremmedsprog og kampfærdighed ud over hvad man ellers blev indviet i til hverdag. Det lå lidt i underteksten hos den Ra hun talte med, at det var en lejlighed til at vise sit værd. Og at det absolut var tilrådeligt at udvise engagement, rygrad og personlighed, i mødet med de fremmede skoler, og i særdeleshed overfor Uagadous egen stab. Ingen Ra med respekt for sig selv ville sende nogen elev af sted, hvis man mente at vedkommende var ren kanonføde. Men i Sias tilfælde mente man, at det var gavnligt at statuere et eksempel. At femkampen ikke kun er en konkurrence og en kamp på liv og død, men også en unik mulighed for at udvikle sig som menneske. På tværs af sprog- og kulturforskelle, med andre og uafhængigt af andre.

Andet

CBOX-NAVN Cloud
ALDER 23 somre
KONTAKTBRUGER Frederick de Carew
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING? Yas!