|
|
Post by Devyn Ollivander on Aug 28, 2016 20:08:18 GMT
Devyn befandt sig i Hogsmeade på De Tre Koste hvor han havde søgt hen i håb om at få noget nyt på tankerne, noget andet end de samme ting der vidst havde besluttet sig for at køre i samme rille af hans hjerne. Håbet udstrakte sig til et ønske om at støde på nogen han kunne føre en samtale med om noget helt andet, men fra sin placering ved et af de borde der stod tættest på væggen havde han umiddelbart ikke set nogen han kendte særlig godt. I stedet brugte han den første tid til at nyde lyden af samlingen af mennesker, frem for den stilhed han ellers så ofte satte højt.
Han tog en tår af sit krus og som han satte det fik han øje på et bekendt ansigt. Hans lyst til at føre en samtale med denne heks var dog ikke rigtigt eksisterende, så han slog sit blik ned i kruset inden han tog endnu en tår og håbede på at hun ville forsvinde et andet sted hen mens han kiggede væk, så han ikke behøvede at blive konfronteret med samme indstilling han havde oplevet dengang. |
|
|
|
Post by Morag MacBoon on Aug 28, 2016 20:44:46 GMT
Morag havde skam spottet ham for længe siden. Devyn Ollivander. Bare synet af ham var nok til at irritere hende, men hun havde lovet sig selv, at hun ikke ville gøre noget. Det løfte holdt omtrent indtil deres blikke mødtes på tværs af rummet og hun havde rejst sig, allerede inden hun kunne nå at tænke sig om - og især at tænke på, om det nu var det bedste for alle parter.
Få sekunder senere dumpede hun ned overfor ham ved bordet og så på ham med sammenknebne øjne. “Hvad vil du med Griselda?"
|
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Aug 28, 2016 21:00:25 GMT
Da han sænkede kruset og så Morag på vej hen imod sig vidste han at hans plan var fejlet, men fortsatte med at stille det roligt på bordet og rettede blikket mod hende med oprejst pande, omend med et undrende udtryk i øjnene.
Endnu mere undrende blev han ved hendes spørgsmål, og hans øjenbryn røg i vejret. "Hvad mener du?" spurgte han skeptisk. "Vi er venner." Nu han tænkte tilbage, så kunne han da godt huske at de to piger var venner på Hogwarts, men det var ikke noget han havde skænket en tanke.
|
|
|
|
Post by Morag MacBoon on Aug 30, 2016 11:15:13 GMT
Det var ikke fordi, at Morag bevidst prøvede at stikke sin veninde en kæp i hjulet og afsløre det, hun havde fortalt. Hun troede vitterligt, at hun gjorde det rigtige, da hun så på Devyn med et uimponeret blik og Griseldas ve og vel i tankerne.
En skeptisk lyd undslap hende, der tydeligt indikerede at hun ikke købte dén forklaring. Øjnene kneb sig en anelse sammen. “Jeg vil ikke have, at hun bliver såret.”
|
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Aug 30, 2016 22:26:04 GMT
Ved lyden der forlod den mørkhårede heks rynkede Devyn på næsen med en næsten stødt mine over hendes tvivl, mens han undrede sig over hvad hun i grunden mente at vide om han og Griseldas relation siden hun tillod sig at forsøge at sætte ham på plads. "Det er ellers min intention. Jeg prøver at såre alle mine venner," svarede han en smule mørkt og tog en tår af sit krus.
"Sig mig, Morag, hvad er dit problem? Hvorfor skulle hun blive såret? Er det bare fordi du ikke kan lide mig?" Som ordene forlod ham gik han fra ikke at kunne forstå indblandingen med en overbevisning om at han og Griselda havde været på samme side i samme bog, til at der rejste sig en fornemmelse i ham som han ikke helt var tryg ved. Alligevel fastholdte bare ansigtet i samme spørgende folder i et håb om at hans tidligere klassekammerat kunne finde på at sige noget der var i en helt anden boldgade.
|
|
|
|
Post by Morag MacBoon on Aug 31, 2016 19:07:19 GMT
Morag så absolut ikke ud til at blive tilnærmelsesvis formildet af hans forsøg på en morsomhed, men betragtede ham blot med et temmelig tørt blik. Ved det næste indså hun dog så småt, at der muligvis var grunde til, at hun ikke burde have opsøgt ham - og især ikke så direkte. Det var ikke faldet hende ind før nu, at det var meget mere end sandsynligt at Devyn intet anede om Griseldas følelser.
Noget gled hen over hendes ansigt i et øjeblik, der ikke helt var fortrydelse, men som afslørede, at der absolut var noget mere bag. I sidste ende så hun blot på ham ned over sin næsetip og foregav, at hun havde helt styr på situationen. "Jeg kan ikke lide dig," konstaterede hun ligefrem, ublu. "Men selv hvis jeg kunne, ville jeg stadig sige det til dig."
|
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Aug 31, 2016 19:37:25 GMT
Konstateringen var ikke noget der ligefrem knuste ham, han var udmærket klar over det og han brød sig egentlig heller ikke særlig meget om hende. Det havde han i hvert fald ikke gjort - han havde mere eller mindre ladet hendes eksistens forsvinde hen i glemslen, indtil hun nu var dukket op igen.
"Du svarede kun på det sidste," påpegede han, da det, selvom han ikke helt var sikker på at han havde lyst til at kende svaret på det første, irriterede ham at hun var skøjtet hen over det. Irritationen nåede samtidig en størrelse der var ude af proportioner i forhold til det der var blevet gjort, udelukkende fordi det var Morag.
|
|
|
|
Post by Morag MacBoon on Sept 1, 2016 8:16:52 GMT
Der var uden tvivl ikke nogen af dem, der præcis kunne huske, hvad i alverden det var der havde gjort, at de ikke kunne enes. Det var dog tydeligvis ikke blevet bedre med tiden og Morag betragtede blot hans reaktion som endnu et udtryk for, at han var lige så uudholdelig som han altid havde været - og ikke fordi hun selv havde provokeret ham til det.
Hendes bryst hævede og sænkede sig lidt hurtigere og hun vidste, at hun ikke burde sige mere end hun allerede havde gjort. På den anden side var behovet for at understrege sin pointe voksende. "Du har ikke engang bemærket det, har du?" røg det ud af hende, som om han helt ærligt kunne have skyld for ikke at kunne læse Griseldas tanker. Et fnys undslap hende.
|
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Sept 1, 2016 16:52:59 GMT
Devyn hævede begge hænder og øjenbryn ved Morags spørgsmål og supplerede med et: "Det ved jeg da ikke, du vil jo ikke fortælle mig hvad det er." Fornemmelsen var efterhånden skubbet ned under tæppet til fordel for den tilfredsstillelse det gav ham at lege en form for ordkløver.
I stedet gav han sig til at se afventende på hende efter at have sænket sine hænder igen. En del af ham havde lyst til at rejse sig og gå, men han havde samtidig ikke lyst til at give Morag den fornøjelse.
|
|
|
|
Post by Morag MacBoon on Sept 2, 2016 9:55:24 GMT
Morag var så tæt på bare at servere sandheden, men for en enkelt gangs skyld fik hun tænkt sig om inden og endda overvejet, hvordan Griselda ville reagere på det. Risiko og udbytte-fordelingen var ikke helt i hendes favør, så hun endte med bare at spænde i kæben og sende Devyn et irriteret blik.
"Bare behandl hende ordentligt," bed hun og rejste sig brat, en anelse varm om nakken. Primært fordi hun så småt var ved at indse, at hun endnu engang havde formået at handle, før hun tænkte.
|
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Sept 2, 2016 19:03:45 GMT
Devyn småskulede en smule til Morag da hun tilsyneladende var ved at trække sig tilbage. Han vidste ikke præcis hvad hun regnede med fra hans side, men forestillede sig at det næppe var særligt positive ting.
"Jeg har sådan set ikke nogen ønsker om at gøre det modsatte," svarede han, temmelig reelt men også en smule hårdt i kanten. "Jeg ved ikke hvad du tror om mig, men jeg prøver altså ikke at behandle nogen skidt." Kommentaren virkede relativt overflødig i forhold til det samtalen egentlig havde handlet om op til det tidspunkt, men noget fik det alligevel til at flyde ud af munden på ham. Det havde måske mest at gøre med at han gerne ville understrege overfor sig selv at han ikke var et så dårligt menneske som han havde følt sig som på det sidste. En følelse der kun blev forværret af den stikkende fornemmelse Morags budskab havde givet ham.
|
|
|
|
Post by Morag MacBoon on Sept 3, 2016 13:07:45 GMT
Måske ville hun havde indset, at Devyn talte sandt, hvis hun havde været i stand til at se forbi sine egne fordomme. Det var dog ikke tilfældet nu, opslugt som hun var af sine egne forestillinger.
Heller ikke selvom hun ikke kunne finde noget rimeligt svar på på hans ord. Af samme grund endte hun blot med at sende ham et sidste, lidt hårdt blik og gjorde om på hælen. Med svagt hamrende hjerte og indsigten af at hun endnu engang havde handlet for impulsivt.
|
|
|
|
Post by Devyn Ollivander on Sept 4, 2016 12:38:07 GMT
Da Morags blik tilsyneladende lagde låget på samtalen og hun vendte om, stirrede han hende irriteret i nakken et par sekunder. Den stirren blev dog hurtigt rettet mod hans drik som han endte med at hælde ned på ganske kort tid, uden noget ønske om at blive hængende særligt meget længere. Tråd afsluttet? |
|
