Blance d'Montacute
Aug 25, 2016 19:01:35 GMT
Post by Blance d'Montacute on Aug 25, 2016 19:01:35 GMT
Blance Banér d’Montacute
KALDENAVN Blance, Cece.
FØDSELSDATO 09-08-1344.
ALDER Seksten.
NATIONALITET Aquitaine. Hun er dog halvt dansk gennem sin mor.
BLOD Fuldblods.
SOCIAL STATUS Adelig. Hendes far sidder i det franske troldmandsråd og familien er anerkendt og velansete, særligt på grund af fraværet af større skandaler.
Udseende
FACECLAIM Anastasia Kokina.
UDSEENDE Blance er en relativt lav pige, som stadig har et par år tilbage i voksealderen, men som næppe bliver et tårn på den tid, med tanke på hvor høje hendes mor og søstre er. Hun har udviklet kvindelige former hen over det sidste år, men ser med misundelse på hvad hendes ældre søstre kan fremvise. Selv er hun stadig halvt barn og halvt voksen, med smilehuller, gnistrende kornblomst-øjne og et viltert, krøllet, lyst hår, som kun for alvor lader sig tæmme af de bedste pomader og mest tålmodige kammerpiger. Hun har derfor ofte en lidt vild aura omkring sig, som ikke passer særlig godt med den værdighed hun ellers fører sig med det meste af tiden.
Adelig som hun er, har hun de første ti år af sit liv været udsat for mangt og meget i kjoletilpasninger og hårsætning. I stedet for at gøre hende fobisk overfor feminine tiltag, har det givet hende blod på tanden. Som en stolt Beauxbatons-elev bærer hun primært lyseblå og kobberlignende farver, selvom hun ikke for alvor lader sig begrænse. Det falder tilfældigvis sådan, at lyseblå og jordfarver klæder hende ufattelig godt og hun er ikke ubevidst omkring dette faktum. Hun foretrækker flatterende kjoler, der fremhæver hvad hun har af former, selvom hendes moder absolut sætter hende en kæp i hjulet og i langt højere grad vægter dydighed i sin sekstenåriges beklædning.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
BESKÆFTIGELSE Elev på sjette årgang på Beauxbatons. Dette år er hun dog udvalgt som en af skolens udsendte til femkampen på Hogwarts.
UDDANNELSE Beauxbatons, 1362.
TRYLLESTAV Avnbøg med en kerne af Quinotaur-hår og 11 tommer lang.
ANDRE EJENDELE Katten Jacq, der er søn af Blances storesøsters kat Alexis. Den er hvid, cremefarvet og meget tam, til en grad der gør, at Blance omtaler den som en skødekat.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Blance er vokset op i en stor familie, med lettere fraværende forældre, men en glimrende husholderske og barnepige til at holde sig i ørerne. Hun har ingen naturlige forventninger om at der bliver lyttet når hun taler, men er vant til at kæmpe for at få opmærksomhed og for at skille sig ud fra flokken. Med nysgerrighed og stædighed i vuggegave, er der heller ikke meget Blance ikke kan, hvis først hun sætter sig for at gennemføre det. Hun er dog flyvsk som bare pokker og stædigheden rækker ikke så langt igen, hvis hendes opmærksomhed først bliver fanget af noget andet, mere spændende eller skinnende.
Hendes loyalitet er lige så svær at vinde som hendes varige opmærksomhed og selv dem hun er loyal overfor, kan risikere at falde som ofre for hendes selvoptagethed. Blance gør det dog ikke ud af et ondt hjerte. Hun har lært at tage sig af sig selv først og andre efterfølgende og har ikke altid et overskud at give af, selvom hun måske gerne ville være bedre.
Opdraget som hun er blandt den aquaitanske og franske adel, forstår hun nuancerne i god opførsel udmærket. Hun er både høflig og i stand til at lade som om hun synes du er fascinerende, selvom hun er af en helt anden holdning. Modsat flere i sin familie, er det dog ikke egenskaber hun holder alt for meget af at benytte sig af. Hun gør det ud af nødvendighed, når det bedst kan betale sig for hende selv.
I det store og hele ønsker Blance, at være et godt menneske, men hendes ambitioner og ønsket om, at være mere end god, kommer til tider i vejen for hendes intentioner.
MAGISKE TRÆK Blances patronus tager form af en ged. Hun fremmaner den til mindet om hendes anden barnepige. Den sandhed er samtidig en af de ting hun kun ville indrømme, hvis hun havde drukket veritaserum. I drømmespejlet ville hun se sig selv med femkampspokalen i hænderne og sine stolte forældre i baggrunden. Hun ønsker, at være den mest imponerende i sin familie og ser ikke mange muligheder for, at det kan ske, som den alleryngste. En boggart ville til gengæld forvandle sig til et kæmpe, flaksende møl, som hun er mildt panisk omkring. Dementorer fører hende tilbage til triste dage i barndommen og amortentia dufter af lavendel, lakridsrod og kamille.
Baggrund
FAMILIE
FAR Guiscard d’Montacute, 55 år. Fuldblodstroldmand, adelig landejer og medlem af det franske troldmandsråd.
MOR Filippa Banér d’Montacute, 49 år. Danskfødt fuldblodsheks, hustru og adelskvinde.
STOREBROR Jacquet Banér d’Montacute, 30 år, bosat i England.
STOREBROR Estienne Banér d’Montacute, 26 år.
STORESØSTER[/b] Marie d’Montacute Malfoy, 24 år.
STORESØSTER Clarisse Banér d'Montacute, 21 år.
STORESØSTER Alaïs Banér d'Montacute, 19 år.
BOPÆL Montacute-godset i Aquaitaine, når hun ikke opholder sig på Beauxbatons. Ganske snart bliver hendes midlertidige hjem dog det kolde Skotland og Hogwarts’ område.
HUSALF Familien i Aquitaine har to husalfer, Adrien og Alphonse, foruden et par mugglertjenestefolk, hvis hukommelse er modificeret til ikke at bemærke magien.
HISTORIE
1344
Blanche fødes som den sidste i en søskendeflok på seks. Hun er familiens baby og bliver opfostret på en diæt af lige dele nedladenhed og omsorg. Med en søster, der er tre år ældre og som hun ser meget op til, lærer Blance hurtigt at kravle, stå, gå og tale.
1348
Også magien kommer hurtigt til den lille fuldblodsheks. Umiddelbart efter hun er fyldt fire år viser hun første gang tegn på, at have arvet familiens evner.
1355
Det er tid til at starte på Beauxbatons og Blance bliver sendt afsted med sommerfugle i maven. På skolen behøver hun ikke kun, at være sin familie, men får til dels muligheden for, at være sig selv. Hendes ophold de første par år er dog også kraftigt påvirket af Clarisse og Alaïs’ tilstedeværelse på skolen. Hun finder sine egne venner, men er altid i konkurrence med de to ældre søstre.
1359
Endelig alene på Beauxbatons får Blance i den grad muligheden for, at imponere. Modsat visse andre af sine familiemedlemmer er hun nemlig ganske dygtig i skolen - især til de discipliner, der kræver hjerne og et skarpt hoved. Hendes stræben efter popularitet bliver en del mindre udtalt nu, hvor Alaïs ikke længere er på skolen.
1360
I slutningen af skoleåret bliver hun tildelt en af de ti pladser til femkampen. Hun må tigge sin fader om lov til, at komme afsted, men er succesfuld halvvejs i sommerferien. Familien arrangerer en fest for, at fejre hende - og hendes fætter Rogier.
Andet
CBOX-NAVN Beedle.
ALDER 27.
KONTAKTBRUGER Beedle
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Ja.