|
Post by Svala Nordström on Aug 24, 2016 20:44:18 GMT
Svala så skuffet efter ham som han blidt havde skubbet hende væk og havde trådt et par skridt i den modsatte retning. Hun trak vejret dybt ind og holdte lidt på det inden brystet sank sammen som hun udåndede. Armene blev lagt over kors som hun betragtede ham. Hun havde haft sin sjov og ønskede ikke at skabe mere postyr end hun lige havde gjort. Hun havde derfor ikke i sinde at gøre ham mere frustreret. I stedet gik hun bare hen til ham og lagde en hånd på hans ryg.
"Jag tycker inte om Hjördis." sagde hun så fast og kiggede på hans lyse krøller som lå blidt i hans nakke. Hun bed sig i kinden og med et let suk og trådte et skridt mod hans venstre side og forsøgte at fange hans blik.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Aug 24, 2016 21:44:56 GMT
Silvester drejede hovedet for at se på Svala da hun snakkede, efter først at have registreret hendes hånds placering som han for en gangs skyld ikke følte sig nødsaget til at klage over. "Nej?" spurgte han mere eller mindre retorisk som han nikkede og tænkte en smule. "Värfor?" endte han så med at bede om at få uddybet, hvorved han også rettede sig en smule op efter at være kølet lidt ned. Han overvejede at droppe det han havde haft gang i inde ved bordet, hvis hendes svar var godt nok. Hvis ikke, kunne han godt finde på at bruge det som en form for hævn for det han lige var blevet udsat for - han legede i hvert fald med tanken.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Aug 24, 2016 22:00:44 GMT
"Hon tar bort din uppmärksamhet för mig" sagde Svala med en spids stemme. Hun så op mod loftet med himmelvendte øjne og med et let suk lagde hun armene over kors. Hun var langt fra tilfreds med de unge piger som hendes bror ofte tilbragte tid sammen med. Når det var på afstand var det i orden, men når de sad overfor hende og det var så tydeligt kunne hun oftes ikke holde det ud. Hun slog blikket ned og kunne for et kort øjeblik ikke se på ham.
"Du behöva henne inte. Du har mig" sagde hun så alvorligt og lod den ene arm falde ned af den ene side hvor på den anden blev lagt mod hans arm hvor fingrene lukkede sig om hans arm. "Förstår du inte?" hun lagde hovedet lidt på skrå.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Aug 24, 2016 22:28:25 GMT
Silvester kunne ikke skjule et skævt smil over hendes svar. "Det är inte något trevligt skäl til att ogillar någon," irettesatte han hende med en drillende undertone, nu hvor han var kommet lidt mere ovenpå og derfor også havde overskud til den slags - og det dækkede noget af det behov for at give gengæld der havde rejst sig.
"Jag tror jag förstår," svarede han og placerede et kys i panden på hende, hvorefter han mere eller var på vej til at spankulere tilbage til selskabet. Han var stadig ikke sikker på hvad han ville gøre når han kom tilbage, men tænkte også at han måske helst ville undgå Svalas dårlige humør resten af aftenen hvis han kunne, da lysten til at blive udsat for samme afstraffelse igen lå på et ret lille sted.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Aug 24, 2016 22:51:18 GMT
Svala trak på sine skuldre over hans ord. "Det är allt jag behöver" sagde hun bare med en let skulen. Hun havde på fornemmelsen at hendes bror ude mærket var klar over hvordan hun havde det, og at han efterhånden blot drillede hende. Hun nev ham i armen i et let suk.
Hun lukkede øjnene og bøjede let hovedet som Silvester kyssede hende på panden. Hun så efter ham da han gik tilbage til selskabet og hun vidste ikke rigtig om hun ville følge efter, især ikke hvis han havde tænkt sig at fortsætte sin samtale med pigen. Hun rynkede let på næsen og betragtede ham. Måske hun bare skulle forsøge med noget andet. Med et smil på læben gik hun tilbage til sin plads. Lige i tide til desserten.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Aug 25, 2016 18:10:11 GMT
Da Silvester satte sig igen gik der ikke lang tid før han havde genoptaget samtalen med borddamen, dog på en noget mere sober måde end tidligere, da han tilsyneladende havde valgt at respektere Svalas følelser til et punkt hvor han selv mente at det var rimeligt. Han skævede mod Svala da hun ligeledes vendte tilbage kort tid efter og sendte hende et simpelt smil.
Som han begyndte at spise af desserten virkede han også en smule mere optaget af den end hvad han havde gjort af den tidligere portion mad, som følge af at hans interesse var faldet en smule, dog uden at være forsvundet, efter diskussionen med tvillingesøsteren.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Aug 25, 2016 18:44:23 GMT
Svala der ellers godt kunne lide æbler vendt i honning og søde mandler rejste sig alligevel fra bordet for blot an anskaffe sig et helt almindelig æble. Hun satte sig ned på sin stol og gik i gang med roligt at spise af det. Hun havde med vilje sine blå øjne plantet direkte på Silvester.
At han havde haft sig den frækhed at fortsætte samtalen med den yngre pige ved hans side havde sat Svalas vrede i gang. Hvad der før havde været hendes intention var ikke længere på hendes liste. I stedet vendte hun sin fulde opmærksomhed mod en fjern fætter, som var et par år ældre end ende. Med et sødt smil gav hun sig i kast med en dyb samtale og tog hver chance hun kunne for at lægge sin hånd på hans. "Du lära hos en smed? Hur intressant" Det interesserede hende langt fra. Men hun agtede at gøre sig selv opmærksom.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Aug 25, 2016 19:20:32 GMT
Silvester skævede et par gange til Svala efter hun begyndte at give, hvad han tolkede til at være, gengæld. Først irriterede det ham ikke rigtig, men han syntes mere bare at hun opførte sig ulideligt barnligt. Hun havde dog held med at fange noget mere af hans interesse, da han ikke helt kunne holde sig fra at holde øje med hvordan hun teede sig, samtidig med at han halvt var med i den samtale han havde.
Ved hendes erklæring om hvor interessant guttens foretagende var hævede han et øjenbryn og fnøs over hvor latterlig han syntes at hun lød, hvilket var det første der begyndte at irritere ham igen.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Aug 25, 2016 19:39:14 GMT
Svala havde ikke skænket Silvester et eneste blik. Hun behøvede ikke at se på ham for at få den helt rigtige opfattelse af hans humør. Han klarede det desuden glimrende selv ved at komme med at dæmpende lyde. Hun kunne desuden også skimte hans blik ud af øjenkrogen hvilket fik hen til at rykke en smule tættere på sin side mand.
Med et par lette fingre strøg hun dem over hans overham og indikerede hvordan hans hårde arbejde havde båret frugt. Smilet på hendes læber var bredt og latteren mild som hun fortsatte den lille scene. Egentlig fandt hun ham slet ikke nær så tiltrækkende, og han var langt under den standart hun normalt gik efter. Men når hele formålet var at irritere sin bror måtte det gå an. Det forblev i hvert fald hendes mål for nu. Det vat generelt aldrig til at vide hvornår hun blev træt af at lege.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Aug 25, 2016 19:51:07 GMT
Som hun fortsatte himlede Silvester med øjnene ved sig selv som han tog endnu en bid af desserten, inden han igen kunne rette blikket mod pigen ved hans side. Denne gang med en plan om at fordybe sig i samtalen igen, for ikke at kaste brænde i form af opmærksomhed på Svalas bål. Så måtte hun brænde sig, hvilket han antog at hun let kunne komme til, da han sagtens kunne mærke at hendes interesse ikke var reel. Det kendte han hende efterhånden for godt til.
Til at starte med lykkedes det rimelig godt ikke at se over på de to, men med lytningen gik det ikke nær så godt. Han kunne ikke lade være med at høre efter lidt, hvilket resulterede i uopmærksomhed af og til hvad der begyndte at irritere heksen til et punkt hvor hun vidst bare gerne ville have nogen andre at tale med.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Aug 25, 2016 20:27:36 GMT
Svala var nået så langt i sit forsøg på at sno sin sidemand som sin lillefinger at han havde rejst sig for at gå udenfor. Hun blev dog selv siddende kort for at tømme sit glas med vin. Denne gang nu med blikket rettet mod sin bror. Med et sigende blik og et par løftet bryn rejste hun sig endnu engang fra bordet. Hun gled et par fingre gennem de svage krøller inden hun fulgte efter sit bytte udenfor.
Hvad hun egentlig havde tænkt sig vidste hun ikke endnu. Hun havde en umætteligt lyst til nærvær og fætteren var vel bedre end ingen ting? Han var langt fra grim at se på, men det var ikke hvad hun foretrak. I starten stod de bare og talte. "Jag går till vattnet" lød det så pludselig ret så impulsivt fra hende og uden at vente på reaktion satte hun kurs mod vandet. Den lune aften vind kærtegnede stadig både græs og vand og til hendes held boede de ikke så langt oppe at det var begyndt at blive koldt. Desuden var hun vokset om i det svenske lavland, og var elev på Durmstrang. Så sart var hun ikke.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Aug 25, 2016 20:47:24 GMT
Udvekslingen af ord var efterhånden løbet ud i sandet, og blikket fra Svala gik derfor på ingen måde Silvesters næse forbi. Med et hævet øjenbryn der understregede hans skepsis trak han på sine skuldre, som for at indikere at hun måtte gøre hvad hun havde lyst til og han var ligeglad.
Det var han dog i midlertid ikke. Blandt andet fordi intet var gået efter hans plan, og den manglende kontrol stadig plagede ham. Uden noget voldsomt interessant tilbage ved bordet ud over sit eget surmuleri rejste han sig for at komme udenfor. Med kursen mod vandet stoppede han op da han så Svala gå rundt tættere på det end han var kommet. Hvad der havde ledt ham den vej kunne han ikke sige, men tænkte kort at det måske kunne være instinktivt at han var gået stedet hen som han vidste at Svala var glad for. I den stund stod han bare stille, inden han satte farten op efter søsteren, som vidst nu var alene. "Var är din vän?" Ordene lød først da han var kommet tæt nok på til at han var sikker på at hun kunne høre ham.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Aug 25, 2016 21:11:16 GMT
Svala havde begravet sine fødder den i sandet og nød nu blot følelsen af stabilitet omkring hende. Vinden trak let i hendes hår som hun stod der med dybe indåndinger og nød solens sidste varme stråler kærtegne hendes lyse hud. Hun havde ikke opdaget sin bror med det samme da hans fodtrin var blevet dæmpet af det løse sand. Først da let plasken gav genlyd på den ellers tomme strand vendte hun meget svagt hovedet til den ene side.
Hun blinkede let med de blå øjne og trak på sine skuldre og vendte opmærksomhed mod vandet igen. "Jag skulle gissa, att han sover" svarede hun uden nogen egentlige interesse for det fjerne familie medlem. Ligeglad med Silvesters tilstedeværelse trak hun kjolen over hovedet og trådte ud af sine sandaler og gik med et par få skridt tættere på vandkanten.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Aug 25, 2016 21:35:13 GMT
Silvester stoppede op nogle skridt fra hende og lyttede til hendes svar, men trak lidt på skuldrene af det. "Det spelar ingen roll, gör det?" Han blev stående for en stund, upåvirket af hendes afklædning, ingen af delene lå der noget nyt i.
Efter tid til efterføling smed han sine sko og trådte efter Svala, tættere på vandet, søgende efter hendes blik samt en form for bekræftelse, som han vidste at hun kunne give ham hvis blot hun ønskede det.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Aug 25, 2016 21:49:48 GMT
Svala lo og rystede på hovedet. Hun smed det det sidste lag tøj som hun fortsatte ud i vandet. Det var ikke ligefrem hvad man kunne kalde varmt. Men det kølige vand behagede hende alligevel. Hun blev altid så varm i en optændt stue med mange mennesker. Desuden ville der ikke gå længe før hun havde vænnet sig til følelsen. Hun drejede rundt og flød let rundt på ryggen, nu med blik og opmærksomhed mod Silvester.
"Väntar Hjördis inte på dig?" spurgte hun kort for hovedet og lagde let sine hænders håndflade mod vandet i et forsøg på kun lige at lade dem røre hinanden. Hun havde tænkt sig at blive ude indtil solen gik ned eller at hendes krop begyndte at blive blå. Roen og lyden af havet fik hende til at slappe af, hvilket var mere eller mindre det hun havde brug for.
|
|