Eivør Skallagrím

Eivør Skallagrím Egillsdottír

KALDENAVN Eivør er uformel nok til at hun oftest gerne vil være på fornavn med folk.
FØDSELSDATO 26. april, 1327.
ALDER 33
NATIONALITET Island
BLOD Mugglerfødt
SOCIAL STATUS På Island vejer Skallagrím navnet tungt, og dog kun blandt mugglerne. I troldmandsverdenen har Eivør kun den smule respekt hendes stilling som lærer har vundet hende. Som en ugift mugglerfødt kvinde med et barn er hendes sociale status dog ikke særlig høj. Dog er hun anerkendt for hendes bøger og rejseberetninger.

Udseende

FACECLAIM Birgitte Hjort Sørensen
UDSEENDE Når man kigger på Eivørs vejrbidte ansigt, er det tydeligt at hun har levet et hårdt liv. Hun er ikke klassisk smuk, og alligevel er der noget dragene over den kraftige kæbe, de fyldige læber og de stålgrå øjne der på trods af den kolde blege hud, alligevel formår at udstråle en hvis varme. Hendes ansigt er omkranset af tykt, brunt hår og falder oftest løst ned over hendes lettere kraftige skuldre. Hun er generelt muskuløst og adræt bygget, mens hendes højde dog er temmelig gennemsnitlig.
Eivør er vant til at klæde sig praktisk i varmt tøj, og det er derfor sjældent at man finder hende i kvindeklæder. Hun ejer dog enkle, simple uldkjoler som hun kan trække i når lejligheden passer til det.
SÆRLIGE EGENSKABER Eivør blev for fem år siden bidt af en varulv.

Praktisk information

BESKÆFTIGELSE Eivør har været ansat på Durmstrang i fire år, hvor hun underviser i mørk magi.
UDDANNELSE Eivør blev færdig på Durmstrang i 1345 med fremragende karakterer.
TRYLLESTAV Selkie hår, rosentræ, tretten tommer. Staven er tynd og lettere kroget, samt meget god til duellering. Den er meget temperamentsfuld og loyal overfor sin ejer.
ANDRE EJENDELE Eivør ejer en amulet der skulle lette hendes symptomer omkring fuldmånen, som hun selv har forhekset, og dog er det diskutabelt om hvorvidt effekten nærmere er placebo.

Karaktertræk

PERSONLIGHED Eivør vil af de fleste blive beskrevet som en kvinde med ben i næsen. Hun er meget selvstændig, og det er sjældent at hun bliver siddende og venter på at nogen løser hendes problemer for hende. Generelt har Eivør svært ved at sidde stille længere tid af gangen. Hun er både eventyrlysten og flyvsk, og har altid haft svært ved at binde sig. Først i slutningen af tyverne blev hun i stand til at tage sig et almindeligt arbejde, og dog nyder hun de udfordringer arbejdet som underviser giver hende, hun har aldrig været i stand til at udføre ensformigt arbejde.
Eivør stræber så vidt muligt efter at dygtiggøre sig. Hun er evigt vidensbegærlig, samtidig med at hun holder ufattelig meget af at dele ud af sin viden. Hun giver den dog ikke fra sig gratis. Hun forventer at den bliver modtaget med respekt, og fører derved en streng linje blandt sine elever, da hun ikke vil spilde sin tid. Hun kan af og til være temmelig alternativ i sin undervisning, og giver meget sjældent op på sine elever, selvom hun kan blive temmelig frustreret hvis hendes indsats ikke bliver værdsat.
Ligesom Eivør har svært ved at binde sig til et sted, har hun også svært ved at binde sig til andre mennesker, og særligt en partner. Hun har forsøgt sig med forskellige gennem tiden, da hun forelsker sig meget let, og naturligt søger trygheden ved et andet menneske når hun er alene, men hurtigt begynder at kede sig når hun så har den. Hun er dog meget selskabelig, og har mange bekendtskaber, men til gengæld kun meget få nære venner. Hun bryder sig ikke om at lukke folk helt ind til hendes inderste, og viser dem i stedet den selvsikre bistre kvinde hun gerne vil have at de ser.
Inderst inde er hun dog temmelig naiv. På trods af at hun er lynende intelligent tror hun på det bedste i andre mennesker, og selvom disse gang på gang har skuffet hende, begår hun stadig de samme fejl igen og igen.
Eivørs største skam er det knudrede ar der dækker hendes ene skulder og vidner om hendes varulvebid. På trods af at hun har lært at leve med hvad hun er, er det langt fra ensbetydende med at hun har omfavnet det. Hun er efterhånden stoppet med at have ondt af sig selv, og dog afskyr hun hvad hendes forbandelse har gjort ved hende. Hun mener stadig at andre varulve er ukontrollerede bæster, og dog har hun efterhånden opnået nok kontrol over sin egen tilstand til at hun ikke ser sig selv som farlig for sine omgivelser og sine elever. Dog er hun dobbeltmoralsk nok til at hun stadig ikke tør komme i nærheden af sin datter af hensyn til hendes sikkerhed.
Al den moderlige kærlighed Eivør skulle bruge på sin datter, bruger hun dog i stedet på skolens elever, og særligt på sine udvalgte yndlinge der deler hendes interesser for duellering, kamp og eventyr. Hun er meget stolt af hvor hun kommer fra, samt det navn hun har skabt for sig selv, og hun er derfor også klar på at forsvare sin egen og Durmstrangs ære med næb og klør.
MAGISKE TRÆK Eivørs patronus tager form af en polarræv, hun bruger mindet om sin datters fødsel. I drømmespejlet ser hun sig selv, rask, og genforenet med sin datter. En boggart tager overfor Eivør form af en fuldmåne. Hendes amortentia dufter af fåreuld, havet og hendes datters hår.

Baggrund

FAMILIE
Fader: Egill Skallagrím Snorrison, 58 år, storbonde, muggler
Moder: Brynja Halldórsdottír, 54 år, hjemmegående, muggler
Broder: Hákon Skallagrím Egillsson, 36 år, bonde, muggler
Broder: Geir Skallagrím Egilsson, afdød, bonde, muggler
Datter: Dagný Skallagrím Haraldsdottír, 6 år, halvblod.
BOPÆL Eivør har et værelse på Durmstrangslottet.
HUSALF -
HISTORIE Ved Eivørs fødsel fyldte troldmandsmagi ikke synderligt meget i hendes liv. Hendes fader var en indflydelsesrig storbonde på Island der var nærmest udelukkende befolket med mugglere. Ud over lokale stridigheder mellem de omkringliggende slægter havde Eivør en temmelig bekymringsfri opvækst. Hendes to brødre skulle føre slægten videre, mens hun selv skulle vies til et passende parti når tiden kom. Omkring sine ti leveår havde hun dog efterhånden vist så mange tegn på magi, at hendes forældre ikke turde have hende boende på Island. Den kristnede ø var ikke let at leve på som en ung heks, og Eivør blev i stedet sendt på Durmstrang så hun kunne lære at tøjle sin magiske kundskaber
På Durmstrang mødte hun en meget anderledes verden end den hun var vant til. Langt væk fra familiens trygge rammer skulle hun til at opdage en hel ny verden, et møde den unge islænding dog tog i stiv arm. Meget hurtigt fandt hun sig tilpas i sin nye rolle som heks, og som årene gik voksede hendes magiske talent. I slutningen af hendes skoletid bar hendes anstrengelser frugt, da hun blev udvalgt til at deltage i trekampsturneringen som repræsentant for Durmstrang. På trods af at hun kæmpede det bedste hun havde lært, endte hun dog på en andenplads og måtte bittert overdrage sejren til Hogwarts repræsentant. Stadig forlod hun dog Durmstrang med store udmærkelser.
Årene efter skolen blev brugt på at rejse verden tynd, og opdage den verden hun havde brugt så mange år på at lære at færdes i. Undervejs forfattede hun flere bøger omhandlende hendes rejser og de væsner hun mødte, og fik langsomt men sikkert skabt et navn for sig selv. Hendes mugglerfamilie mistede hun mere eller mindre kontakten med, som hendes verden efterhånden var blevet meget fjern fra deres, og hendes forældre havde for længst opgivet at få hende til at leve det liv hun var blevet født til.
I stedet for at slå sig ned og gifte sig, vandrede der i stedet i årenes løb et par mænd ind og ud af hendes liv. En af disse mødte hun da hun for en stund opholdte sig England. Hende og Haralds veje havde før krydset hinanden på deres rejser, og forelskelsen blev derfor hed og intens da de to slog sig ned i Hogsmeade. Da det blev hverdag, var det dog tydeligt at de to ikke passede sammen. Harald var i Eivørs øjne spændende når han bekæmpede dementorer i Skotlands mørke skove, og knap så spændende når han skulle beslutte hvilket måltid han ville spise til aften eller snorkede når han sov. Deres forhold gled derfor ud i sandet til Eivør fandt en ny engelsk flamme. Hvad den flotte adelsmand så i hende, tænkte hun ikke over, da hun hurtigt fik andet at bekymre sig om. Da healeren fortalte hende at hun var gravid, nægtede hun at tro det. Da hun endelig affandt sig med det og konfronterede den formodede fader, nægtede han dog alt kendskab til hende og deres kommende barn. Af ren desperation søgte hun i stedet tilbage til Harald, der ganske vidst ikke havde den store sandsynlighed for at være barnets far, men efter et ophedet skænderi blev Eivør blot videre overbevist om at det var sådan det forholdt sig. Støttet af adelsmanden spredte rygtet sig derfor gennem det magiske England, til det hele blev for meget og hun søgte i stedet hjem i familiens favn på Island.
At deres datter var blevet gravid med en ukendt fader og levede som pebermø huede ikke ligefrem hendes forældre, og dog fik hun lov til at føde sin datter i deres trygge rammer. Rollen som moder passede dog ikke den eventyrlystne islænding. På trods af at hun følte sig knyttet til det lille pigebarn, blev det dog ved fødslen endnu mere tydeligt at hun ikke var Haralds barn, og alligevel var hun for stolt til at redde ud i det rod hun havde skabt ved at påstå lige netop dét. Skammen over at have løjet og ødelagt så meget for et menneske som hun i grunden holdt af, blev dog forbundet med den lille pige, og gjorde det blot endnu svære at ligge i barselssengen på den islandske gård. Der gik derfor heller ikke mange uger før Eivør igen var ude for at rejse Island tyndt. Den spæde Dagný blev hjemme hos en amme, og dog var uheldet ikke færdigt med at forfølge hende. En smuk fuldmåneaften hvor hun skrev notater om øens indvandrende bestand af hipogriffer blev hun angrebet af en vild, pelset skikkelse. Før hun fik kæmpet bæstet væk, var skaden allerede sket. De skarpe tænder havde sat sig i hendes kød, og på trods af at der lå en nøgen, død mand for hendes fødder, var der ikke længere nogen vej tilbage.
For hendes egen skyld efterlod hun Dagný hos sine forældre på Island, mens hun forsøgte at håndtere sin forbandelse ved at flakke Nordeuropa tyndt og have ondt af sig selv. Det hjalp ikke synderligt, og hun tog sig først for alvor sammen, da hun fik et tilbud hun ikke kunne afslå. Durmstrangs forrige underviser i Mørkets Kræfer var afgået ved døden, og den bistre islænding kunne ikke lade være med at blive beæret da der blev spurgt specifikt efter hende. Endelig tog hun sig sammen, lod fuldmånen være fuldmånen, og drog af sted imod troldmandsskolen i håbet om en ny start.
Den omsorg hun ikke turde give Dagný tilfaldt i stedet skolens elever, hvor hun hurtigt blev et vellidt men også respekteret forbillede. Hun formåede så vidt muligt at tackle sin forbandelse, da de store nordlige vidder gav rig mulighed for uforstyrrede måneskinsture, og siden hun ikke skabte sig nogen fjender blandt lærerstaben, var der heller ingen der bekymrede sig om hendes månedlige eventyr, der i stedet blev kamufleret som et månedligt besøg hos hendes datter. I stedet var det en stor ære da hun for få måneder siden blev anmodet om at deltage i delegationen til femkampen.

Andet

CBOX-NAVN Pan
ALDER 21
KONTAKTBRUGER Agneta Black
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Ja