Madeline Leroux
Aug 12, 2016 11:02:42 GMT
Post by Madeline Leroux on Aug 12, 2016 11:02:42 GMT
Madeline Clair Leroux
KALDENAVN Maddie
FØDSELSDATO 18. januar 1343
ALDER 17 år
NATIONALITET Aquitansk
BLOD Mugglerfødt
SOCIAL STATUS Madeline er vokset op rig på frisk landluft og brødre, men fattig på omtrent alle andre aspekter. Familien er bønder, bosat på landet i det sydvestlige Aquitaine, og har altid været af lav stand.
Udseende
FACECLAIM Lydia Graham
UDSEENDE Madeline kan bedst beskrives som petit. Hun rager ikke højt op i vejret og fylder heller ikke meget i omkreds. Derimod er hendes kropsbygning heller ikke specielt kvindelig og feminin, så at sige; uden meget sul på kroppen fremstår hun en anelse ranglet, de forholdsvis smalle hofter og manglende former taget i betragtning. Dertil kommer det, at hun aldrig har været bleg for at tage fat, så til trods for sin lille størrelse, skal hendes styrke ikke undervurderes.
Noget klassisk feminint ansigt besidder hun ikke, men de fine træk tilskriver hende en raffineret elegance, der ikke normalt ville tillægges en simpel bondedatter, men derimod akkompagnerer billedet af en eksemplarisk Beauxbatons elev helt perfekt. Øjnene en ubestemmelig grønlig nuance med anstrøg af brune farver i det rette lys, og hendes læbers naturlige lys rosa farvetone – alt sammen skærende klare toner, der står i stærk kontrast til det mørkebrune hår, der grænser sig til det sorte.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
BESKÆFTIGELSE Beauxbatons, 7. årgang.
UDDANNELSE Beauxbatons, 1354-61.
TRYLLESTAV Rosentræ, 9 tommer og med en kerne af thestralhår.
ANDRE EJENDELE Værende fra en mugglerfamilie af fattige bønder, besidder Kara ikke mange ejendele, og slet ingen magiske.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Med en karisma, der er svær at sætte en finger på, svæver Madeline mellem to poler. En ubestemmelighed, der meget vel kunne betyde, at hun ikke rigtig passede ind hverken her eller der – men faktisk har den stik modsatte effekt. Hendes lattermilde gemyt og ubekymrede fremtoning sammensat med det kvikke sind og hurtige tunge, vinder hende ubesværet nye venner, hvor end hun går hen. Den petit bondepige er heller ej bange for at stjæle opmærksomheden med en god portion selvsikkerhed og gåpåmod.
Værende omgængelig og udadvendt skjuler Madeline ikke meget; hun ligger ikke skjul på sit ophav fra fattige kår og mugglere. Bagsiden af dette er, at hun generelt bærer sine følelser udenpå tøjet. Er hun sur, er man ikke i tvivl om dette. Hvis ikke den hurtige tunge når at afsløre hvad hun tænker, så gør hendes kropssprog det. Bondepigen er langt fra nærtagende, men vokset op i en søskendeflok med seks ældre brødre, er hun ikke bleg for at vise klør, hvis det er nødvendigt. I al almindelighed er hun dog umiskendelig behagelig og sympatisk.
MAGISKE TRÆK Madelines patronus tager form af en jagtfalk, og da hun første gang fremmanede den, brugte hun mindet om hjemkomsten den første sommerferie hjemme på gården efter hendes første år på Beauxbatons.
Baggrund
FAMILIE
Pierre Leroux. Far. 48 år. Bonde. Muggler.
Magdalene Leroux. Mor. 47 år. Bondekone. Muggler.
Robert Leroux. Storebror. 28 år. Hjælper på faderens gård. Muggler.
Baptiste Leroux. Storebror. 26 år. Hjælper på faderens gård. Muggler.
Léon Leroux. Storebror. 25 år. Hjælper på faderens gård. Muggler.
Mathéo Leroux. Storebror. 23 år. Hjælper på faderens gård. Muggler.
Beau Leroux. Storebror. 21 år. Lærling. Muggler.
Damien Leroux. Storebror. 18 år. Lærling. Muggler.
BOPÆL I ferier fra Beauxbatons bor Madeline på familiens gård i det sydvestlige Aquitaine. Med undtagelse af hendes sidste års uddannelse, hvor hun skal bo på Hogwarts.
HUSALF -
HISTORIE Det var blid vinter, det år Madeline kom til verden. Hun var fin og lille, lige fra spæd og op gennem barndommen, hvor de større brødres voldsomme leg syntes en kende voldsom for den spinkle pige. Om ikke andet deltog hun på lige fod, spænede rundt med sit viltre hår piskende efter sig, de klare øjne skinnende og latteren højlydt.
Hvorom alt var, var dagligdagen ikke kun fryd og gammen. Familien kæmpede en daglig kamp for at brødføde de mange sultne munde, den omfattende børneflok af store drenge og spinkle Madeline med en umættelig appetit, en sult der sjælendt blev stillet. Værende ’den lille’, yngste og eneste datter, blev hun ofte skånet for den ubarmhjertige sandhed det var, at hendes kære forældre arbejdede sig selv i sænk, gradvist dag for dag, for at kunne forsørge dem.
Da moderen blev gravid med endnu et barn, var Madeline blot en lille pige. Men skæbnen ville det, at hun skulle forblive den yngste i flokken. Efter en abort var moderen sengeliggende i ugevis, men kom sig over det – hvis ikke mentalt, så fysisk. Familien gik i seng med rumlende maver, men med håb om bedre tider.
Det var ingen hemmelighed, at Madeline var den lille yndling. Brødrenes lille pusling. Forældrenes lille øjesten. Separationen fra familien i de første år på Beauxbatons var derfor også ekstra hårde for den unge bondepige – men efter noget tilvænningstid fandt hun sig til rette, og selvstændigheden skinnede igennem, da hun investerede al sin energi i at forbedre sig, arbejde hårdt og målrettet mod en lys fremtid. Denne målrettede arbejdsomhed er hvad der ledte hende til, at være blandt de ti Beauxbatons elever, udvalgt til at tilbringe året på Hogwarts med femkampen for øje.
Andet
CBOX-NAVN Kat
ALDER 21.
KONTAKTBRUGER Amal Khalid Shafiq
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Ja!