|
Post by Artemis Gaunt on Aug 23, 2016 16:47:25 GMT
Artemis kunne ikke lade være med at fryde sig i skjul når det gik hende bedre end andre. Hun var ikke meget for åbenlyst praleri men lagde heller ikke skjul når hun var i nogenlunde godt humør. Hun havde haft små tegn på at hun var med barn, men det var alt, [alt for tidligt at sige noget til nogen. Det var ikke til at se, men en let rynke viste sig i begge sider af hendes grønne øjne ved lyden af svigerindens ord. Hun troede ikke helt på oprigtigheden i hendes lykønskninger. "Ja hvorfor skulle du ikke være andet." sagde hun hurtigt i en lettere neutral tone. Hun strøg et par enkle mørke lokker bag øret.
Artemis kunne ikke påstå at hun lyttede til de ord der kom ud af Ethels mund nu da det ikke længere handlede om hendes syn, men bare var det sædvanlige. Hun nikkede dog langsomt og vendte opmærksomheden mod hende. "En healer? Du tror måske er noget galt med dig, Ethel kære" /blockquote]
|
|
|
Post by Ethelburga Gaunt on Aug 24, 2016 15:01:48 GMT
Ethel trak på skuldrene over svigerindens ord. Hun følte sig egentlig temmelig rask, og dog havde hun ikke lyst til at ligge søvnløs.. Og så alligevel. Hvor meget mareridtene end plagede hende, kunne hun ikke lade være med at føle at de havde betydning. Der var så mange ting i hendes verden hun ikke kunne huske, at det ville føltes som om hun mistede noget hvis hun også blev frarøvet dem. "Måske skulle jeg bare vente til det hele går i sig selv igen.. Det kan jo ikke blive ved for evigt vel?" Hun smilede til svigerinden og rejste sig fra bænken. "Skal vi ridde videre?"
// out
|
|