Noélle Ingrid Mathers Archard
May 30, 2016 12:26:41 GMT
Post by Noélle Mathers Archard on May 30, 2016 12:26:41 GMT
Noélle Ingrid Mathers Archard
KALDENAVN Kælenavne har aldrig været et hit hos Noélle. Hun foretrækker sit navn helt og holdent. Slipper det fra gang til anden, reagerer hun også fint på blot ’Noé’. Skal man være rigtig provokerende, så er det Ingrid – men som sagt falder Noélle i bedst jord.
FØDSELSDATO 23/01-1336.
ALDER 24 kolde vintre. Hun er født omkring de seksogtyve / syvogtyve minutter før sin tvillingesøster Faerdae Brighton Archard.
NATIONALITET Engelsk (kvart skotsk).
BLOD Fuldblodsfødt.
SOCIAL STATUS Archard-slægten er en af de nyere slægte på banen. Der er en vis stolthed og magt over denne frembrusende slægt, der har formået at bringe sig frem i lyset, trods nogle hændelser der har haft yderligere konsekvenser for alle parter. Det er en adelig familie, der er højt respekteret af de fleste. Men endnu ligger Archard længere nede af rang listen over adelige familier. Dette er grundet dens nye etablering. Som sagt er slægten forholdsvis ny, og har endnu ikke haft sine muligheder for at bevise både værd, de indre normer og hvilke slags værdier de hver især gemmer på.
Udseende
FACECLAIM Candice Swanepoel.
UDSEENDE Denne unge fireogtyve årige kvinde er en meget smuk skabning, der hverken har arvet fra moder eller fader. Hun kunne meget vel have willie-genet i sit blod, med det middellange blonde hår, de krystalklare blå øjne og den halvt gyldne hud, men igen, det kunne meget vel have været: Det er hun ikke. Øjnene er omkranset af et par mørke vipper. Gemt bag de blå øjne gemmer der sig mere end hvad ord kan bære. De emmer en direkte essens, der gør, at folk har en tendens til at bryde øjenkontakten.
De lange ben og den mellemlange overkrop gør Noélle til en høj kvinde. Hun er højere end sin moder, og lavere end sin fader. Både hendes ben ved hvilken vej de vil gå, og hendes holdning ved hvad den vil. Men disse stænger og den flade mave er gemt bag enorme klæder. Hendes hverdagstøj består af de typiske lange klæder, grålige, af og til brunlige posede tekstiler.
Under dette gemmes der bag en slankere kropsbygning, Noélle hverken passer eller plejer. Hun er bygget solid, kraftfuld og med rank holdning. Hun har til tider her og der nogle klodsede kendetegn, men ikke noget man lægger særlig meget mærke til, da hun fremstår som magtfuld og stolt til hver en tid.
Og det er måske svært at se med det bare øje, men hendes kendetegn er, at hun ofte render rundt med blomsterkrans i håret. Hun gør det ikke fordi hun har lyst, hun gør det for at indikere, at hun er af Archard slægten. Kvinderne udsmykker sig gerne med blomsterkranse, for at sende et budskab af natur og skabe sig sit eget image af slægten. Nogle går med masser af ædle smykker eller noget helt tredje, men kvinderne af Archard er iført blomsterkranse ligegyldigt hvilken anledning.
SÆRLIGE EGENSKABER Noélle er synsk. Hun har et tredje øje. Med andre ord er hun Seer. Dette er en egenskab hun har haft kontakt med siden hun var omkring tretten år gammel. Med årene er hun blevet dygtig til at håndtere disse visioner, og eksperimenterer meget med fremprovokering for tiden. Denne egenskab er hemmelig, og Noélle har kun delt dette med sin tvillingesøster Faerdae Brighton Archard, og sin moder Rhoslyn Archard, der opdagede det ved et uheld.
Praktisk information
BESKÆFTIGELSE Jamen Noélle er hvad man kan kalde en healer. (Oversat på dansk en helbreder). Hun er en kvinde med et stort hjerte, og hjælper hvor hun kan. At det lige blev healer, var kun af ren formalitet. Som kvinde med afstamning fra en adelig slægt, er det meget velset, at hun har lægekundskab indenfor helbredelse. En travl dag kunne sagtens bestå af at hele knogler, benbrud og kurere pest. Men hun nyder på ingen måde den slags lægekundskab. Hun er fascineret af at sætte knogler på plads, og stå med struttende blod til halsen. Hun drømmer ofte om, at rende rundt med barberblade i hånden, og 'lege' feltlæge. Stod det til hende, var hun badskær.
Ry og omtale er vigtig for Noélle, og det er også en af grundene til, at hun endnu holder sig beskæftiget med healing. Indenfor dette emne er hendes speciale knogler. Hun ved meget om kroppens mange knogler, og alle dens funktioner.
Alt er meget vel nemmere med et sving med staven eller magi, men Noélle er gammeldags, og bryder sig sjældent om magi eller sin egen tryllestav. Hun er dygtig, meget dygtig, med sine hænder. Og er man patient hos hende, så foregår alt på den gammeldagsmåde.
UDDANNELSE Enhver Archard er kendt for at være født ind i en stolt og magtfuld fuldblodsslægt, også selvom slægten er ny. Det er endnu ikke set, at en Archard er endt på andet end Slytherin. Her heller ej med Noélle. Fordelingshatten var ikke engang i tvivl. Ved første håndsindtryk ville man aldrig tro det, men kommer man under neglene på denne unge kvinde og ser hvem der gemmer sig bag, kommer alle sandhederne frem.
I 1354 graduerede Noélle fra Hogwarts. Hun dimitterede med meget, meget flotte karakterer. Hendes gennemsnit lå utrolig højt, og var én af de første Archard'er til at klare sig så godt. Det er bestemt også en af de eneste grunde til, at hun er så dygtig indenfor lægekundskab. Hun ved meget om alt for meget. Næsten for meget.
TRYLLESTAV Smuk udformet håndlavet tryllestav af Mammuttræ. Kerne af hippogriffjer. Med en længde på 8.75 tommer eller 24.765 centimeter.
ANDRE EJENDELE I stalden ude bagved står der et par heste. Den høje, store og brune hest tilhører Noélle. Hun kalder den Bastille, efter sin moders faders fader. Hun passer og plejer den mere ofte end sig selv, og tilbringer gerne sin eftermiddag derude. Hvis tiden er der tager hun den for en tur i skoven. Hun holder utrolig meget Bastille kært, og betragter den som hendes ejendel, ikke som en del af familiens, men hendes egen hest.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Der skal rigtig mange ord, til at beskrive Noélle. Hun er lidt den her farlige, unge, smukke kvinde, der er som et mysterium for de fleste at regne ud. Hun er et frisk pust udefra, der byder med det hun kan. Den slægt hun stammer fra er som sagt ny, og hun er sin familie tro, og gør derfor alt hun kan for at få ordentlig omtale. Hun vægter sin familie meget højt, og elsker ikke noget højere. Førstehåndsindtrykket af Noélle er som regel godt. Hun er en sund, ung og frisk kvinde med masser af ben i næsen, og gå på mod. Men det er dog svært med hende. Hun er dette her kærlige, venlige og utrolig smukke menneske, men gemt bag alle smilene og den trygge beroligelse hun kan lægge over folk, er hun rigtig farlig. I sidste ende tænker hun kun på sig selv, hvilket godt kan betyde, at hun er ond og slesk. Men sådan er det. Tiden er presset med Marlons sygdom, og tiden er inde til at tage valgene og beslutningerne for sig selv, og Noélle gør sit. Hun er som en rigtig farlig bombe. Kan springe når som helst, men venter til det bedst mulige øjeblik. Ydermere er hun lumsk, og snor gerne andre om sin lillefinger.
Noélle har en meget direkte tilgang til tingene, og hun siger egentlig hvad der passer hende. Hvilket også betyder at hun er meget flyvsk. Hun kommer rundt omkring, og slynger gerne flyvske kommentarer ud. Og det er næsten altid kun velformuleret ord der kommer ud af hende, for hun er opdraget til det gode. Måske næsten lidt for meget. Hun er altid seriøs hvad omhandler videreførelse af slægt og alt der omhandler sin slægt eller andres. Hun minder på mange måder om sin fader når det kommet til stykket, men hun er ikke selv interesseret i at videreføre den eller gifte sig. Hun mistede sit livs kærlighed til sygdommen for et par år siden, og hun, så ung som hun er, ved ikke bedre. Noélle har været igennem meget, og står stadig stærkt. Hun har været igennem meget, og er modnet meget på det. Men hun har opgivet kærligheden, og derfor er håbet for Archard slægten kun på Faerdaes og Gregorys skuldre.
Meget skal til før Noélle er overbevist. Hun stoler ikke nemt på folk hvad angår ligegyldigt hvad. Der skal noget til for at overbevise hende. Og så er hun som regel altid et skridt foran alle andre. Hun udnytter ikke sin gave, synene kommer og går som de selv vil. Hun ser, hvad fremtiden vil have hun skal se.
Men hun griner når der skal grines, smiler en hel dag lang, snakker godt med de fleste. Hun bringer liv til herregården. Hun er frisk og ung, og det kan godt stadig ses lidt i hendes handlinger og beslutninger. Hun er livlig, der er gang i hende hele dagen og så gør hun alt for at få andre til at føle sig trygge i hendes nærvær. Det er det der gør hende rigtig farlig. Hun er forstil.
MAGISKE TRÆK Hendes patronus er en isbjørn. Den symboliserer hendes manglende råstyrke til at overvinde sin mørkere side. Den deciderede onde side der kun ønsker alle ondt og kun tænker på sig selv i sidste ende. I Drømmespejlet ser hun sig selv løbe bort med Richard Garratt, hendes livs kærlighed der døde for et par af siden af en sygdom hverken han eller Noélle kunne kurere. Hun gjorde alt hun kunne, og de nød deres sidste tid sammen. Hendes tredje øje havde set det komme, og derfor kom det ikke som et stort chok da han så døden i øjnene. Men tabet var hårdere end som så. Hans død efterlod masser af ondt i Noélle, og det er derfra hendes pludselige ondhed stammer fra. Hendes boggart er sin tvillingesøsters, Faerdaes, død. Hun tænker ikke altid kun på sig selv. Og til allersidst er hendes amortentia, gamle bøger, Richard Garrat og sejr.
Baggrund
FAMILIE Archard-slægten
Fader :: Marlon Buchanan Archard, 55 år, nuværende fungerende overhoved for Archard slægten
- Faders fader :: Brighton Archard, 80 år, levende, formand for Slægtsudvalget
- Faders moder :: Daphne Buchanan, 78 år, halvt levende
Moder :: Rhoslyn Archard (née Windsor), 50 år,
- Moders fader :: Mathers Windsor, død
- Moders moder :: Clarissa Windsor, 75 år, levende
Søskende
Tvillingesøster :: Faerdae Brighton Archard, 24 år, fuldblodsfødt,
Broder :: Gregory Buchanan Archard, 22 år, fuldblodsfødt, næstformand i Slægtsudvalget
- Svigerinde :: Catherine Plantagenet Archard , 21 år, fuldblodsfødt, gravid
Søster :: Ariadne Estelle Archard, 20 år, fuldblodsfødt, medlem af Slægtsudvalget og læser lidt hjemmeundervisning med Gaillou af og til
Yngre broder :: Windsor Ellis Archard, 17 år, fuldblodsfødt, Hogwartselev
Endnu yngre broder :: Greyson Archard, 15 år, fuldblodsfødt, Hogwartselev
Yngste søster :: Eleanor Isolde Archard, 11 år, fuldblodsfødt, Hogwartselev,
Yngste broder :: Gaillou Eades Archard, 8 år, fuldblodsfødt, lidt hjemmeundervisning af Ariadne og ellers formand for blomsterkransudvalget
BOPÆL Bor på en kæmpe herregård i det sydlige England. Archard har også en mindre gård i Skotland, men dette er ikke noget hverken af dem benytter sig af.
HUSALF
HISTORIE Let's dig in!
Før balladen
Hele Noélles historie starter faktisk fra før hun overhovedet var blevet født. Vi skal helt tilbage.. Omtrent tyve år før hun overhovedet var i udvikling til menneske. Hendes moders fader lavede rod i sit eget navn. Mathers, hed han. I begyndelsen kredsede tankerne om en Windsor slægt, hvilket ikke lykkedes. Planen var, at kæmpe sig op side om side med de andre mange adelige familier. Windsor slægten havde potentiale og hjertet med, og fra start af kredsede alt om, at videreføre slægten med børn og ægteskab. Men Mathers Windsor var ikke en beholder. Han kastede sig fra den ene til den anden, og dette medførte også hans egen død. Efter denne enorme omvæltning i slægten, fandt Marlon Buchanan Archard sig en anstændig kvinde, som havde både giftede sig med, og lovede helt og holdent et kongerige til, en stor familie og guld og grønne bakkedale. Rhoslyn vidste hvilket mareridt hendes egen fader havde lavet, og han havde ikke kun gravet sin egen grav for sig selv, men for hele Windsor slægten. Der var ikke mange muligheder, og trods den unge Rhoslyn ikke var nær overbevist over Marlon, giftede de sig unge og halvt nyforelsket.
Problemerne og konsekvenserne af denne flugt fra virkeligheden kom straks til dem. Børnene skulle leveres og der skulle videreføres en slægt. Men dette var Marlon og unge Rhoslyn ikke i stand til. Trods de anstrengte sig og prøvede, lykkedes det ikke. Så en nat under stjernerne, på den enorme tomme herregård i England skete det. Ikke blot en enkel, men hele to. Planen var først og fremmest at få en søn, der kunne overtage tronen efter efterhånden ældre Marlon, hvilket ikke skete. I stedet ploppede en ung blond kvinde ud, og så en til. Straks kom børnene i massevis. Nu er herregården i England fyldt med latter, glade dage og dejlige stunder.
Tidslinje
0 år, 1338
Noélle Ingrid Mathers Archard bliver født en hård kold vinternat i Januar. Blot et par minutter efter kommer hendes tvilling, Faerdae Brighton Archard til verdenen. Disse to fortryller Archard slægten med masser af tårer og latter.
7 år
Første tegn på magi - Noélle får hyldeblomst træet i haven til at vokse få centimeter og der er jubel og glade dage hos Archard da Faerdae blot en uge efter også viser tegn på magi.
10 år
Modtager sit brev fra Hogwarts samme dag som Faerdae.
11 år
Fordelingshatten placerer Noélle og Faerdae på Slytherin. De bliver hyldet med klapsalver og jubel. Magien findes i virkelig form og det er nogle efterfølgende meget overvældende måneder på Hogwarts.
13 år
En nat vågner Noélle svedig og gispende. Hun så noget. Det var ikke en drøm. Hun var næsten sikker. Billederne var for virkeligelige, til at det kunne have været en drøm. Hun læser. Hun studerer. Hun lærer. Og så finder hun ud af det. Hun har fået en gave. Hun er seer. Allerede som trettenårig kommer hun i kontakt med evnen, og holder det nøje hemmeligt for alle undtagen Faerdae.
15 år
Bliver udnævnt som Vejleder for Slytherin på Hogwarts. Senere søger hun til Præfekt men får ikke titlen.
17 år
Graduerer fra Hogwarts med meget, meget flotte karakterer og et vildt højt gennemsnit. Allerede derfra ved hun, at hun skal videre og studere lægekundskab. Hendes intelligens strækker sig vidt over emnet.
18 år
Møder for første gang i sit liv Richard Garratt på en lægeudflugt. Disse to unge mennesker kommer fra hver deres del af den magiske verden, og aldrig ville man have troet, at disse to fuldstændig modsætninger ville forelske sig, men naturen gik sin vej.
21 år
Richard Garratt dør. Noélle viser ikke sine følelser, og lukker sig inde de næste par uger. Hun kommer ud igen som en ny kvinde. Mere modnet, stærk, total glædesbombe og ond. Hun klarer ikke tabet af sit livs kærlighed særlig godt, men hun kommer igennem det, hvilket var det allervigtigste.
22 år
Slægtsudvalget stiftes. Udvalget består endnu kun af Archard-slægten, og ledet af formand Brighton Archard. Næstformand er Gregory Buchanan Archard. Alle slægte er velkomne, og det er til at ryste familierne sammen på en måde som ingen er så meget vant til. Udvalget står for at arrangere arrangementer, hvor man kan møde familier på kryds og tværs.
24 år
Marlon Buchanan Archard bliver utrolig syg, og der findes ingen kur mod hans sygdom. Næste punkt er at slægten skal videreføres, og der er Gregory Buchanan Archard det mest oplagte valg for næste overhoved for familien efter Marlon.
Samt bliver blomsterkransudvalget også stiftet, der ledes af unge Gaillou Eades Archard, der går ud på, at designe disse her blomsterkranse, og gøre dem personlige til hver kvinde i Archard-slægten. Ikke et udvalg der kræver nøje arbejdskraft, men blot for at kaste familien sammen i en ugentlig begivenhed hvor de kan hygge sig med at lave blomsterkranse.
- .. Og det er så her hun er nu.
Andet
CBOX-NAVN Issey.
KONTAKTBRUGER Noélle Mathers Archard.
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Ja.