|
Post by Callum Slughorn on May 29, 2016 20:44:41 GMT
Paxton Malfoy Callum syntes efterhånden at denne gangs undervisning i astronomi havde varet rigtig længe, men var faktisk lidt i tvivl. Han var nemlig faldet i søvn på et tidspunkt ikke så lang tid inde og havde nu spærret øjnene op uden at vide om han havde sovet i ti sekunder eller en halv time. En halv time troede han nu ikke på i forhold til at ingen havde opdaget det, eller i hvert fald besluttet sig for at vække ham. Han gabte en smule og gloede op på læreren som syntes at have bevæget sig videre til et nyt emne... eller måske var det ham selv der ikke havde fulgt med fra starten af. Han vendte sig derfor mod sin ene sidekammerat, Paxton, og hviskede: "Hvor længe snakkede hun om merkur?"
|
|