Hearn MacClivert
May 28, 2016 8:07:49 GMT
Post by Hearn MacClivert on May 28, 2016 8:07:49 GMT
Hearn MacClivert
KALDENAVN Hearn
FØDSELSDATO 27-12-1333
ALDER 26 år
NATIONALITET Skotsk
BLOD Halvblod
SOCIAL STATUS Borgerlig. MacClivert klanen er kendt for at være dygtige til forvandling. De bor på øen Isle of Drear, som de deler med deres ærkerivaler MacBoon klanen. MacClivert ledes af overhovedet Dougal MacClivert der er kendt for at kigge dybt i flasken, og de vilde skæggede MacClivert mænd er generelt ikke nogen man vil komme op og slås med. Familien river dog alligevel nogle penge ind på at forpagte jorden omkring deres borg, uden at de dog betragtes som egentlig adelige. Ellers hjælper de omverdenen med forvandlinger.
Udseende
FACECLAIM Jakob Oftebro
UDSEENDE Mørkeblond bølget hår, grønne øjne og jævn skægvækst, der bliver holdt nede. Senede lemmer og stærke overarme, der bærer præg af et liv, der ikke har været med tjenestefolk til at gøre alting for en. Middel af højde.
SÆRLIGE EGENSKABER Hearn er ikke animagus, selvom det ligger til familien, men han har aldrig udforsket det yderligere. Evnerne for forvandling er der dog.
Praktisk information
BESKÆFTIGELSE Arving, snitter flotte træfigurer og tilbyder sin hjælp med forvandlinger
UDDANNELSE Ravenclaw, afgangsår 1351
TRYLLESTAV Hearn har arvet sin mors stav, som har fundet sig overraskende godt tilpas hos sin nye ejer. Staven er lavet af fyrretræ, med en kerne af drageblod fra en af de hebridriske sorter og er 13 tommer lang.
ANDRE EJENDELE Angus gav ham en hest i dimissionsgave, da han blev færdig på Hogwarts. Den har han stadig. Derudover har han et par arvedele fra sin mor, udover sin stav, en sølvkæde med et lille vedhæng, som han altid bærer.
Karaktertræk
PERSONLIGHED
Manden Hearn er formet af talrige oplevelser i sin opvækst. Som ældste søn af Angus MacClivert har han altid været sin fars stolthed og levet med lidt af en favoritværdighed. Hans fætters død efterlod en byrde på hans skuldre, som han egentlig ikke er interesseret i, om end han aldrig har turdet berette det højt til nogen. Især ikke sin far. Tanken om det ansvar plager ham og det er en af grundende, der har ført ham til bunden af mange flasker.
Hearn har altid haft et akavet forhold til sin unge stedmor. Først kunne han ikke lide hende, så dukkede hormonerne op og så kunne han pludselig lide hende for meget. Han har gjort alt i sin magt for at komme over det, men hverken alkohol eller andre kvinder har endnu haft nogen effekt. Som resultat er han endt med at tage afstand til hende, hvilket blot har gjort det hele endnu mere akavet.
MacClivert temperamentet er ikke sprunget hans generation over og ligesom resten af sin familie, er han typen, der har let til ophidselse og svært ved tilgivelse. Han vil aldrig tilgive MacBoon klanen for at have dræbt hans fætter, og så er det sådan set ligegyldigt, om der er tale om medlemmer, der var involverede eller ej. I forhold til hans egen familie vægter han de familiære bånd højt og han vil gøre alt for sine familiemedlemmer.
Opvokset med en enorm familie, falder det ham meget naturligt at være social, men han værdsætter mindst lige så meget en stille stund på borgmuren for sig selv. Han vægter loyalitet og et godt hjerte over blodstatus og så har han både et godt tække på dyr og børn.
Værende en dygtig jæger og med mange års kamptræning i bagagen, burde han nok være en bedre kriger, end han er. Evnerne fejler da heller ikke noget, han drikker bare mere, end han slås og gør helst ikke så meget i det. Ikke på grund af frygt, men lysten har aldrig været helt den samme, som hos mange af familiemedlemmerne.
Han er ikke typen, der taler, før han tænker. I en familie med mange store personligheder, er han sjældent den, der råber højest. Til gengæld er han ganske kløgtig og er god til at have overblik.
Der er ikke noget elegant eller fint over ham. De skotske gener er lige så fremtrædende i hans personlighed som i hans udseende og han er gennemgående meget naturlig og ligefrem.
MAGISKE TRÆK Hearns patronus er en kronhjort, fremkaldt ved mindet om hans døde fætter. I drømmespejlet ville han se Fergus som leder af en succesfuld MacClivert klan. En boggart tager form af hans far, der er skuffet over ham. Amortentia dufter af saltvand, skotsk fyrretræ og brændte lys. Hearns dybeste hemmelighed er hans følelser for hans stedmor.
Baggrund
FAMILIE
● Farbror: Dugald MacClivert, 50 år. Halvblod. Familieoverhoved
Tante: Eilidh MacClivert, 49 år. Halvblod. Hjemmegående, urtekyndig
∙ Fætter: Fergus MacClivert, Afdød. Halvblod ꝉ
∙ Kusine: Earie MacClivert, 29 år. Halvblod. Lejesvend, jæger.
∙ Kusine: Murron MacClivert, 17 år. Halvblod. Hogwartselev
● Farbror: Tomah 'MacFarren' MacClivert, 47 år. Halvblod
Tante: Laurie MacClivert, afdød. Halvblod ꝉ
∙ Kusine: Rhona MacClivert, 28 år. Halvblod
● Far: Angus MacClivert, 43 år. Halvblod.
Mor: Kelsi MacFusty MacClivet, afdød. Halvblod ꝉ
Stedmor: Kyla Aberdeen MacClivert, 33 år. Mugglerfødt
∙ Halvbror: Pádruig MacClivert, 17 år. Halvblod
∙ Halvsøster: Moira MacClivet, 15 år. Halvblod
● Farbror: Mungus MacClivert, 36 år. Halvblod.
Tante: Othilia MacClivert, Afdød. Fuldblod ꝉ
∙ Kusine: Poppy MacClivert, 16 år. Halvblod. Hogwartselev.
BOPÆL Familiens borg Dun Beag på øen Isle of Drear
HUSALF Familien har to husalfer, Moodey og Timsey
HISTORIE
Hearn blev født en af årets koldeste dage, imens en isvinter havde pakket Isle of Drear ind i et tykt vintertæppe. Han vendte forkert ved fødslen og redede kun livet ved kejsersnit, der samtidig kostede hans moder livet. Trods en hel del opmærksomhed fra hans resterende familiemedlemmer, voksede han op som fars dreng. Angus var hans helt. Mere hysterisk unge fandtes næppe, de gange han ikke kunne få lov at følge sin far i hælene.
Derfor var det også hårdt for drengen, da hans far giftede sig med Kyla. Hearn havde ikke meget lyst til at dele sin fars opmærksomhed, om end det største problem lå i hendes unge alder. I lang tid holdt han på, at han hadede hende, men had er en svær følelse at opretholde og som han er blevet ældre, har han også fået øjnene mere og mere op for, hvad det er hans far ser i hende.
Opvokset i klanen har han aldrig manglet ligesindede. Som lille havde han selskab af både fætre og kusiner, som han glædeligt fulgte til Hogwarts. Han idoliserede sin fætter, Fergus, i en ganske høj grad i de år og det ramte ham derfor hårdt, da fætteren blev dræbt. Det lagde også en ny byrde på Hearns skuldre, for ingen af Angus’ ældre brødre havde dermed nogen mandlige arvinger. Det bragte Hearn i en situation, som han aldrig havde hverken forestillet, eller ønsket sig.
Syv ellers gode år på Hogwarts blev afsluttet med et godkendt resultat. Ikke noget glamourøst, men han var da blevet god til det, der talte. Tilbage på Dun Beag har det siden været svært for ham at finde sin plads og lidt for mange gange, har han fuldt sine ældre familiemedlemmers eksempel og ledt efter livets mening på bunden af en flaske.
Andet
CBOX-NAVN CC
ALDER 24
KONTAKTBRUGER Letica Portier
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Ja