Morag MacBoon
May 24, 2016 14:28:36 GMT
Post by Morag MacBoon on May 24, 2016 14:28:36 GMT
Morag MacBoon
KALDENAVN Morag er kort i sig selv, men variationer kan forekomme. Mange refererer dog også simpelt til hende som MacBoon; tydeligt affødt af den stærke troskab til sin slægt.
FØDSELSDATO 16. april, 1340.
ALDER 20 år gammel.
NATIONALITET Skotsk.
BLOD Halvblods.
SOCIAL STATUS MacBoon er en skotsk, borgerlig halvblodsklan, der er kendt for deres temperament og stærke familiesammenhold. Klanen lever i en fejde med MacClivertfamilien, der efterhånden har strakt sig over flere generationer.
Udseende
FACECLAIM Emma Watson.
UDSEENDE Morag er hverken særligt høj eller specielt faretruende at se på, rent fysisk. Hun er spinkel og beror absolut ikke på fysisk styrke. Det betyder dog ikke, at hun ikke har karakter og hendes udstråling får hende til at ligne alt andet end en skrøbelig prinsesse. Det er klart, at hun er en kvinde, der vil frem i verden og absolut ikke bøjer nakken uden kamp.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
BESKÆFTIGELSE I øjeblikket hjælper hun sin kusine med opbygningen af en pantelånerbutik. En lyssky og upopulær butik, der gemmer sig bag et skalkeskjul som kro.
UDDANNELSE Gryffindor, 1358.
TRYLLESTAV Avnbøg, femten tommer og med en kerne af pulveriseret nifflerklo.
ANDRE EJENDELE Et lille guldemblem for at have vundet duelturneringen på Hogwarts og en lille, udskåret træfigur, der forestiller en drage. Den er udskåret af hendes far og hun betragter den lidt som en lykkeamulet, selvom den også har en sentimental værdi. Ikke at hun nogensinde ville indrømme noget af det. To, ikke så vigtige ting, men som hun ikke desto mindre nærmest altid har på sig.
En eller anden dag drømmer hun desuden om at eje både en usynlighedskappe og et luskometer. Det er dog ikke sket endnu og hun har ikke selv midlerne til at erhverve det.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Morag er i dén grad en ung kvinde, der lader sig styre af sine følelser. Hun er dedikeret, loyal, stædig, temperamentsfuld, dumdristig, provokerende, overbeskyttende og sprudlende af energi. Der er ingen tvivl om, at hun altid vil sætte loyaliteten til sin familie over alt andet, men den strækker sig også til de mennesker, hun holder af. Hun ville altid vælge at ofre sig selv over at forråde sine venner og hun er villig for at gøre alt der skal til, for at beskytte dem. Det betyder dog også, at hun kan have temmelig svært ved at se, at mange af dem ellers er udmærket i stand til at klare sig selv og hvor hun er ekstremt loyal, er hun lige så meget uden evnen til at tilgive.
Det er ikke altid, at hun tænker før hun handler og det sker, at det gør mere skade end gavn, når hun forsøger at hjælpe, har et bestemt mål eller bliver vred. Det er dog blevet bedre med årene og selvom hun stadig lader sig tirre til handling, er hun ikke helt så opfarende, som hun var i sine unge teenageår. Til gengæld er problemer ikke helt stoppet med at følge hende og mange af dem er absolut selvforskyldte. Til tider ekstremt provokerende, har det før ledt til dueller og andre, uheldige situationer. Hun mestrer ikke til fulde evnen at klappe i, når hun burde og hvis hun skal være helt ærlig overfor sig selv, så nyder hun nok mest af alt det adrenalinsus, der kommer ud af det.
MAGISKE TRÆK Morag har haft meget svært ved at fremmane en patronus, men hendes stædige dedikation har endelig båret frugt. Hendes patronus tager form af en grævling og hun bruger et minde fra skoletiden; et enkelt, sorgfrit øjeblik med sin nærmeste gruppe af venner.
I drømmespejlet ser hun sig selv ved siden af sin mor. De har armene om hinanden og smiler begge. Ønsket om, at hendes mor ville komme tilbage og aldrig havde forladt hende, er absolut det inderste hun har - endnu mere end hævn over sin fars død - men hun er for stædig og vred til nogensinde at ville indrømme det overfor nogen. Det er også, hvad en dråbe veritaserum ville få hende til at afsløre.
En dementor ville bringe minder frem, fra da hun var fem. Tiden, hvor hendes far blev myrdet og hendes mor forlod hende. Foran en boggart ville hun se den MacClivert, der eftersigende myrdede hendes far.
Baggrund
FAMILIE
Cormag MacBoon. Far, halvblodstroldmand og afdød.
Maighread MacBoon. Mor, 40 år og halvblodsheks. Opholdssted ukendt.
Quintius MacBoon. Farbror, 51 år, halvblodstroldmand og familieoverhoved.
Seona MacBoon. Tante, 49 år, mugglerfødt heks.
Hamish MacBoon. Fætter, 30 år, halvblodstroldmand.
Magdelena MacBoon. Kusine, 26 år, halvblodsheks og indehaver af en pantelånerforretning.
BOPÆL Isle of Drear, hos sin farbror og tante, hvor hun også er vokset op. Der har på det seneste været overvejelser om at flytte nærmere York, men hun er ikke meget for at forlade familien.
HUSALF -
HISTORIE En fredfyldt tilværelse stod aldrig skrevet i Morag MacBoons stjerner, men ingen ville have forventet, at tragedie meldte sig så tidligt, som den gjorde. I næsten fem år nåede hun at være et lykkeligt barn, opfostret af to forældre, der holdt af hinanden og kun med en svag fornemmelse af, at der foregik noget, som var langt større end et barns opfatteevne. Morag kunne ikke vide, at Fergus MacClivert, Dugald MacCliverts arving, ville udfordre Cormag MacBoon til en duel. Hun kunne ikke have forstået, at Cormag ville blive Fergus’ banemand eller at den hændelse, ville lede til en hævngerrigt mord, som efterlod den lille pige faderløs. Og hun kunne så sandelig ikke have spået, at det ville blive den dag, hvor en del af barnet i hende stoppede med at være barn.
Oprevet af sorg og skræmt fra vid og sans af familiefejden, forlod Maighread øen Isle of Drear og efterlod sin datter bag sig. Så godt som forældreløs, blev det Quintius og Seona, der tog den femårige pige ind og opfostrede hende, som en af deres egne. Hamish og Magdalena blev som søskende, men et eller andet sted, var der en del af hende, der aldrig helede helt. Uden sine forældre at rette det mod, blev en voksende vrede kanaliseret mod MacClivertklanen og allerede da hun startede på Hogwarts, brændte et indædt had.
Tiden på skolen var formentlig sund. Væk fra familiefejden, fandt en lille del af hende muligheden for ikke kun at være en MacBoon, men også Morag. Hun fandt sit hjem på Gryffindor, nye venner der, der ikke var indblandet i den livslange stridighed og de forsmåede følelser, der havde været ved at slå kløerne i hende, gled i baggrunden og forhindrede, at hun blev opslugt helt. Hun var lidt af en ballademager og kom ofte i problemer, men gjorde det meste med et smil på læben og hun lærte snart at sno sig ud af de værste kniber. Forsvar Mod Mørkets Kræfter og Besværgelser blev de eneste, to fag, der fangede hende helt og når hun holdt sig selv ude af problemer, gik det meste af hendes dedikation til duelklubben og blev en temmelig god måde at kanalisere frustrationer på.
Da hun forlod slottet, var det med en følelse af vemod og uden helt at vide, hvad hun ville. Hun vendte hjem til Isle of Drear og har nu tilbragt de sidste to år der. Familieloyaliteten vendte hurtigt tilbage for fuld styrke og da muligheden for at hjælpe Magdalena med det nye foretagende bød sig, var hun ikke sen til at slå til.
Andet
CBOX-NAVN Night.
ALDER 21 år.
KONTAKTBRUGER Night
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Ja.