Seona MacBoon
May 24, 2016 13:56:42 GMT
Post by Seona MacBoon on May 24, 2016 13:56:42 GMT
Seona inghean Fhearchair MacBoon
KALDENAVN Seo, ma, màthair.
FØDSELSDATO 01-04-1311
ALDER Niogfyrre.
NATIONALITET Skotsk.
BLOD Mugglerfødt.
SOCIAL STATUS MacBoons er en borgerlig familie. De er berygtede grundet fejden med MacClivert-klanen. Seonas mand, i særdeleshed, har et dårligt ry grundet de store mængder af alkohol, der ryger indenbords. Seonas egen far, Fhearchair, var en muggler. Familien havde et udmærket ry, men var blot simple jægere.
Udseende
FACECLAIM Jessica Chastain.
UDSEENDE Det viltre røde hår skiller hende ud i en mængde, som hendes højde absolut ikke gør. Hun er ikke vanvittig lav, men hun er lidt under gennemsnittet og fylder mest i landskabet på grund af armbevægelser og hårpragt. Et liv som matriark og brødføder, når Quintius ikke kan få fingeren ud, betyder til gengæld, at hun er stærk som en meget lille okse og ikke så let igen, at slå ud. Hendes hud er mælkehvid og bliver kun rød i solen. Den er til gengæld ikke videre fregnet og primært ensartet under hendes klæder, som oftest er kjoler. Hun er dog ikke bleg for, at trække i et par bukser og udføre mandsarbejde, når det er påkrævet. Ligeså er pyntesyge ikke noget hun lider af. Hun foretrækker, at være simpelt klædt.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
BESKÆFTIGELSE Matriark, urtekyndig.
UDDANNELSE Hufflepuff, år 1329.
TRYLLESTAV Egetræ, 12 tommer med en kerne af hippogriff-fjer.
ANDRE EJENDELE Familien ejer en kat, der jager rotter, en hund, der beskytter hjemmet, en ugle, der leverer post og husdyr, der brødføder dem. For sig selv har hun intet kæledyr og intet behov for det.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Viljestærk, varm, omsorgsfuld, temperamentsfuld og til tider flyvsk. Seona fik ikke en god start på livet og reagerer stærkt på svigt, kritik og udelukkelse - både af sig selv og af andre.
Hun nærer en næsten lidt for voldsom kærlighed til sin familie og kan have en tendens til, at kvæle dem i omsorg. Hendes børn skulle aldrig opleve det hun selv gjorde og i et forsøg på, at give dem alt, har hun ikke helt givet dem de rette muligheder for, at træffe selvstændige valg eller at lære at konfliktløse i søskendeflokken. Mor var der straks og var meget involveret. Hun ønsker dem dog i bund og grund det bedste og der har i det mindste aldrig været tvivl om, hvor meget hun holdt af dem.
MAGISKE TRÆK Seona tænker på første gang hun holdt sit ældste barn i armene, når hun skal fremkalde sin patronus. Den tager form af en bjørn. I drømmespejlet ville hun se sig selv ved et skrivebord; billet på den Hogwartsprofessor hun nok aldrig bliver, med sin familie bag sig - deres støtte værende det vigtigste for hende. Overfor en boggart ville hendes mor tone frem, hidsigt fortællende hende, at det også er hendes skyld, at hendes familie er død. Ligeledes bringer en dementor minderne om synet, af hendes døde far, tilbage til hende. Amortentia ville bringe duften af våd jord, Quintus’ pibetobak og salt fra havet. Hendes fortid er ikke en hun taler åbent om, selvom de tætteste kender den.
Baggrund
FAMILIE
Fhearchair MacHamish, afdød muggler. Jæger, far.
• Àlainn inghean Eascoip, afdød muggler. Hjemmegående, mor.
Quintius MacBoon, halvblodstroldmand, 51 år, mand.
◦ Hamish MacBoon, 30 år, søn.
• Sorcha MacFusty MacBoon, 28 år, svigerdatter.
◦ Magdalena MacBoon, 26 år. Pantelåner, datter.
◦ Morag MacBoon, 20 år. Pantelåner, fosterdatter.
BOPÆL Isle of Drear, Skotland.
HUSALF -
HISTORIE Seona vidste altid, at der var noget galt med hende. Det var sådan Àlainn italesatte det og inden hun fyldte seks var det en indarbejdet del i familielivet. Hendes far forsøgte, at skåne hende for det værste, men bebrejdelserne lå altid tungt i luften. Hun havde søskende, men ingen nære forhold med dem. De betragtede hende alle som en særling.
Fhearchair var hendes redning og uden ham, var hun sikkert ikke blevet det menneske hun er i dag. Han tog sin datter med sig på jagt alene og forsikrede hende om, at hun ikke var en heks. Da det viste sig, at han tog ganske fejl, var han måske nok rystet i sin grundvold, men han forblev hendes eneste allierede. Moren havde nær smidt den troldmand ud, der kom og fortalte om Hogwarts, men efter en forglemmelsesbesværgelse og forsikringer om, at manden kom for, at tage Seona med sig, var hun på vej til Hogwarts. Àlainn døde flere år senere i den tro, at hendes datter var blevet gift med den fremmede, som havde befriet hende for hendes sære datter.
Hogwarts var Seonas paradis. En stund troede den dybt kristne pige vitterligt, at hun var kommet i himmerige, men hun måtte sande, at det var skinbarlig virkelighed og at hun var en rigtig heks. Hun boede på Hogwarts i alle ferier og formåede ikke, at holde kontakten med sin far, som ikke kunne hverken skrive eller læse. Seona, der heller ikke havde haft disse kundskaber, haltede forståeligt bagefter i skolen, men fandt langsomt sine fødder. Hun var en ivrig elev og da først hun nåede sit femte år var hun sikker på, at hun skulle være professor på Hogwarts en dag. Gøre store ting og en dag kunne gøre en anden lille pige så glad som hun var blevet, da hun blev befriet fra sit barndomshjem. Det var dog også samme år, at hun første gang fik øjnene op for den ældre Quintius MacBoon; en lidt tåbelig, men varm ung dreng, som gjorde vældig mange dårlige ting ved hendes koncentration i skolen. Seona forelskede sig hovedkulds og besluttede sig for, uden hans vidende, at han en dag ville blive den mand hun giftede sig med.
Hun havde mere fokus på sjette og syvende år og gjorde gode resultater inden for botanikken, som hun drømte om, at komme til, at undervise i.
Sin mor fik hun aldrig slået fred med. Hun døde mens Seona gik på 7. årgang og tog hendes yngste to søskende med. Kontakten med faren blev genoptaget efter skolen og hun fandt en læreplads, der ikke var alt for langt væk fra ham. Her fik hun samtidig muligheden for, at genoptage kontakten med en af familierne, der boede tæt på hendes barndomshjem og som havde en datter, der viste samme tegn som hun havde gjort. Da Benevolence MacClary blev sendt afsted på Hogwarts, havde Seona en ganske god fornemmelse i maven.
En dag, stadig kort tid efter hendes egen graduering fra troldmandsskolen, var den unge heks på De Tre Koste, da hun stødte på Quintius MacBoon igen. Hun havde absolut ikke glemt ham og nu var hun ikke nogen lille pige længere. Med bevidstheden om sin egen lidt klodsede og bestemte charme fik hun vundet hans opmærksomhed og alt derfra gik hak i hak. Hun var håndfæstet og havde sin første søn inden hun fyldte tyve. Planerne om, at blive professor, faldt i baggrunden, lærepladsen gik tabt og selvom hun har lært meget siden, så fremstår det svært, at kombinere hendes pligter som matriark med et fuldtidsjob på Hogwarts; ikke mindst fordi Quintius til tider er så håbløs, at hun føler, at hun bliver nødt til, at være hjemme. Hun elsker sin familie ganske højt, men hendes ambitioner er blevet lagt på hylden for dem. Det betød også, at hun ikke var i stand til, at redde sin far, da han blev syg under pesten. Hun mistede ham dengang og er på nogen måder stadig ikke helt kommet over det.
Andet
CBOX-NAVN Beedle.
ALDER 26.
KONTAKTBRUGER Beedle
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING Ja.