Pot og pande
May 21, 2016 18:35:46 GMT
Post by Rosalie Dodderidge on May 21, 2016 18:35:46 GMT
Fredag. d. 27 Maj
Rosalie havde ikke været hjemme siden Beltane, og hun måtte ærlig indrømme at hun ikke savnede lugten af øl, som hun var vågnet op til den kommende morgen, for selvom Annet havde været så sød at hjælpe hende i seng, havde den søde saft ikke hjulpet på den overordnede dunst af alkohol der var vedvarende. Dog havde et bad hjulpet, og hun havde kun hovedpinen med tilbage til skolen. Dage var blevet til uger, og nu var hun igen med rolige skridt på vej ned imod den magiske by. Denne gang dog ikke alene, ved hendes side gik Jamie, hendes bedste ven som skulle gøre hende selskab denne friweekend. Hun puffede lidt til ham.
Der var allerede småtravlt i kroen, det var der i alle weekenderne. Dog vidste både Yvette og Benedict at Rosie ville have besøg, og regnede derfor ikke så meget med hendes hjælp, dog skulle de trænge til det, ville hun ikke afslå at sende et par krus rundt. Der skete altid så meget, og hun var sikker på at Jamie ikke havde noget imod det, det plejede han ikke. Hun skubbede trædøren op til krostuen og spejdede rundt. Med en hilsen til gæsterne der sad rundt omkring, gik hun målrettet hen imod sin mor, som hun fik et klem af. "Rosalie" sagde hun kærligt og kyssede datteren på panden. Dog da hun fik øje på Jamie, gav hun blidt slip om pigen og gik ham imod. "James Wright. Så kunne du finde tiden at besøge os igen." sagde den spinke dame, og lagde også armene om den unge troldmand.
Efter de begge var blevet hilst på, og krammet, tog Rosalie, Jamie med. De gik igennem en robust trædør, hvor der med store bogstaver stod Privat. De kom ind i en lille stue, med mulighed for afslapning i en mørk sofa med farverige puder, og man kunne varme sig ved ildstedet. Udover stuen, hørte der et par rum til tilbyggelsen, hvor Rosalies forældre havde deres soveværelse. De øvrige værelser var ikke særlig store, og der var oftes kun plads til en seng, en lille kiste og et par hylder. Rosalie bruge også mest sin tid i krostuen, så hun havde ikke brug for megen plads. Hun åbnede døren til Evangelines gamle værelse, som næsten stod som hun efterlod det. Det fungerede nu som gæsteværelse. "Alt ligner sig selv" sagde hun med et smil vendt mod Jamie.
Rosalie havde ikke været hjemme siden Beltane, og hun måtte ærlig indrømme at hun ikke savnede lugten af øl, som hun var vågnet op til den kommende morgen, for selvom Annet havde været så sød at hjælpe hende i seng, havde den søde saft ikke hjulpet på den overordnede dunst af alkohol der var vedvarende. Dog havde et bad hjulpet, og hun havde kun hovedpinen med tilbage til skolen. Dage var blevet til uger, og nu var hun igen med rolige skridt på vej ned imod den magiske by. Denne gang dog ikke alene, ved hendes side gik Jamie, hendes bedste ven som skulle gøre hende selskab denne friweekend. Hun puffede lidt til ham.
Der var allerede småtravlt i kroen, det var der i alle weekenderne. Dog vidste både Yvette og Benedict at Rosie ville have besøg, og regnede derfor ikke så meget med hendes hjælp, dog skulle de trænge til det, ville hun ikke afslå at sende et par krus rundt. Der skete altid så meget, og hun var sikker på at Jamie ikke havde noget imod det, det plejede han ikke. Hun skubbede trædøren op til krostuen og spejdede rundt. Med en hilsen til gæsterne der sad rundt omkring, gik hun målrettet hen imod sin mor, som hun fik et klem af. "Rosalie" sagde hun kærligt og kyssede datteren på panden. Dog da hun fik øje på Jamie, gav hun blidt slip om pigen og gik ham imod. "James Wright. Så kunne du finde tiden at besøge os igen." sagde den spinke dame, og lagde også armene om den unge troldmand.
Efter de begge var blevet hilst på, og krammet, tog Rosalie, Jamie med. De gik igennem en robust trædør, hvor der med store bogstaver stod Privat. De kom ind i en lille stue, med mulighed for afslapning i en mørk sofa med farverige puder, og man kunne varme sig ved ildstedet. Udover stuen, hørte der et par rum til tilbyggelsen, hvor Rosalies forældre havde deres soveværelse. De øvrige værelser var ikke særlig store, og der var oftes kun plads til en seng, en lille kiste og et par hylder. Rosalie bruge også mest sin tid i krostuen, så hun havde ikke brug for megen plads. Hun åbnede døren til Evangelines gamle værelse, som næsten stod som hun efterlod det. Det fungerede nu som gæsteværelse. "Alt ligner sig selv" sagde hun med et smil vendt mod Jamie.
For Jamie Wright
