|
|
Post by Rosalie Dodderidge on May 10, 2016 20:43:07 GMT
Lørdag. 30 April.
Solen havde efterhånden sneget sig så langt op på himlen, at lyset var begyndte at skinne igennem vinduerne. Rosalie havde ligget på gulvet i krostuen og leget med familiens kat den sidste halve time. Der var lige nu en kort pause mellem gæsterne, og det var egentlig meningen at Rosalie skulle hjælpe med at rydde lidt op, men som altid havde hun fundet noget andet langt mere underholdene end at svinge en kost. Hun var stadig iført sin lange hvide natkjole, og de svage krøller lå bredt ud over trægulvet. Hun lå på maven med sine ben bukket en smule, med katten næsten tvangs liggende hen over hendes knæ.
|
|
|
|
Post by Annet Wright on May 10, 2016 21:17:47 GMT
Det var oftere sene nætter end tidlige morgener på kroen, men Annet var vant til at stå op med dagslyset og hun vågnede gerne tidligt uanset. Freden om morgenen var også tiltrængt og hun nød ofte at gå rundt for sig selv, sørge for at der var fyldt op fra kælderen og alt var klar til, når de første gæster begyndte at kigge ind.
Der var en svag puslen af liv fra familien ovenpå, men hun forventede ikke umiddelbart nogen nedenunder, da hun kom ned af trappen. Blikket faldt dog uundgåeligt på en hvide skikkelse og en dæmpet, munter lyd undslap hende. "Man kan godt se, at du er vant til at husalferne klarer dit vasketøj," bemærkede hun drillende, med et enkelt blik mod det aldrig-helt-rene gulv og den hvide natkjole. Smilet blev varmt. "Godmorgen, Rosie."
|
|
|
|
Post by Rosalie Dodderidge on May 11, 2016 19:35:03 GMT
Rosalie skævede mod trappen, da lyden af fodtrin anede sig. Hun lyste op i et smil da hun så hvem der svagt gav sig til kende i morgenlysten. Hun rettede hovedet en smule, og støttede med albuerne mod gulvet. "Nan!" sagde hun med fyldt med energi. Roligt satte hun sig op i skrædder stilling, og holdte katten mellem sine arme. Med smilet stadig solidt plantet på læberne rejste hun sig og gik hen mod bar disken.
"Det er jo heller ikke til at rulle rundt på gulvet når der er gæster" sagde hun med et lille grin. Hun gabte lidt og spejdede hen over disken for og se om hun var nød til at gå ud efter frisk vand. Hun var virkelig sulten. |
|
|
|
Post by Annet Wright on May 11, 2016 19:48:08 GMT
En dæmpet latter undslap hende over argumentet og hun hævede et enkelt øjenbryn af den yngre pige, men undlod at kommentere. I stedet rystede hun blot muntert på hovedet og trak sin tryllestav, for at fyre op i det ildsted, der bragte flere gæster til med susenetværket.
"Har du sat morgengrøden over?" spurgte hun og kastede et enkelt blik på den lyshårede pige over skulderen, før hun gled på hug og lagde et par kævler mere på ilden. "Jeg gjorde det klar i går, så det skal bare over ilden."
|
|
|
|
Post by Rosalie Dodderidge on May 11, 2016 21:38:56 GMT
Rosalie drejede hovedet så hurtigt mod Annet at krøllerne gav sig til lystigt at hoppe. "Jeg gør det nu, jeg er smadder sulten" sagde hun med et lille grin, og var hurtig ude i køkkenet. Stadig med katten på armen stod hun nu med hånden samlet om gryden. "Den skal ikke have særlig længe vel?" spurgte hun og skævede mod den anden.
Selvom det endnu var nogenlunde tidligt gik der ikke længe før de første gæster trådte inden for, i den halv varme krostue. "Mor skulle også gerne være oppe snart. Hun ved jo der kommer gæster helt fra morgenstunden af" sagde hun og bøjede let i ryggen, så hun kunne se ud i stuen. |
|
|
|
Post by Annet Wright on May 11, 2016 21:55:52 GMT
Nan sendte Rosalie et taknemmeligt smil og rystede lidt på hovedet som svar, før hun helligede sig ilden en kort stund og først forlod den, da der var gang i den. Til den tid, hvor hun bevægede sig om bag baren igen, havde hun også allerede taget imod de første bestillinger og hun kastede et enkelt, varmt blik mod den yngre pige, der stod med hovedet halvt stikkende ud fra køkkenet.
"Det plejer ikke at være så travlt, at jeg ikke kan klare det," svarede hun beroligende og kastede et enkelt blik over Rosalies skulder, ned i gryden. "Lige et par øjeblikke mere, så skulle den være der," konstaterede hun og tog det ene skridt over, hvor hun kunne fylde krus til de nyankomne gæster. Det hindrede hende dog ikke i at se tilbage på kroparrets yngste datter. "Skal du med til Beltane, Rosie?"
|
|
|
|
Post by Rosalie Dodderidge on May 12, 2016 19:24:12 GMT
Rosalie kunne ikke lade være med at smile stort til den anden, og nikkede i enighed. Nej Annet var god til sit arbejde, det var tydeligt at se at den unge kvinde havde arbejdet med mennesker i en længere periode. Rosalie selv var da heller ikke genert, men angsten kunne dog godt komme over hende til tider. Hun gabte svagt og gned sine øjne med den frie hånd. Hun skulede lidt ned til grøden. "Det bliver ikke nemmere op af dagen" bemærkede hun med et lille grin.
Hun så overvejende ud i blikket da de blå øjne endnu engang hvilede på Annet. Beltane. Hun sagde normalt aldrig nej når festlighederne lagde sig som et tæppe over byen, men lige denne her fest vidste hun ikke om hun havde lyst til. "Det tror jeg ikke lige er min stil" sagde hun og skar en svag grimasse. Hun forstod sig jo slet på kærlighed, og høsten kunne vel godt klare sig uden at hun dansede rundt med blomsterkranse. |
|
|
|
Post by Annet Wright on May 12, 2016 22:07:33 GMT
Nan trak en anelse på smilebåndet over Rosalies grimasse, som hun muligvis forstod bedre end nogen. Det var ikke ulig den følelse hun selv havde om den forestående højtid og hun slap blot en dæmpet, munter lyd. "Så kan det være, at vi kan underholde hinanden her," konstaterede hun afslappet, men samtidig med en beslutsomhed, der ikke var til at rokke på.
Blikket blev vendt mod krusene og hun koncentrerede sig om at fylde dem. "Du må i øvrigt hellere få noget tøj på, før nogen ser dig," bemærkede hun, med et enkelt sideblik, før hun forsvandt kort for at aflevere drikkevarerne.
|
|
|
|
Post by Rosalie Dodderidge on May 17, 2016 20:56:16 GMT
Rosalie kunne mærke hvordan hele hendes mund sitrede ud i et stort smil. Hun havde ellers frygtet at hun ville blive tvunget til at deltage i alt for mange af festlighederne. Hun ville langt hellere går arm i arm med Nan. Så slap hun måske også for kommentarer fra andre mænd. Hun vidste aldrig hvordan hun helt skulle håndtere det. Hun nikkede ivrigt. "Ja. Det vil jeg gerne!" sagde hun fik hurtigt grøden at ilden og satte den på bordet så den lige kunne køle lidt af. Hun fandt i stedet et par skåle frem fra et af skabene. Hun kiggede lidt rundt i køkkenet, og blev enig med sig selv om at der manglede vand.
Hun kiggede ned af sig selv. Den hvide kjole nået hende til de små tær, der fint strittede frem på fødderne. "Jeg ser da godt ud" sagde hun med et grin, og gled armen om bag hovedet, og forsøgte at stille sig lidt mere elegant. Hun rystede på hovedet, så de lyse krøller dansede fra side til side. Hun endte dog med at gå ud bag ved, hvor hende og Helenas kammer lå, for at hoppe i en mere anstændig kjole. |
|
|
|
Post by Annet Wright on May 17, 2016 21:08:18 GMT
Nan smilede varmt ved den yngre piges entusiasme og hun havde absolut ingen skrupler ved tanken om at tilbringe det meste af aftenen med den sprudlende, yngre heks. Det var absolut bedre end så mange andre alternativer og måske ville planen også lykkes, hvis ikke Rosalies storesøster dukkede op og ændrede på planerne. En munter lyd undslap hende og hun kastede et enkelt, skeptisk blik på natkjolen, før hun rystede lidt på hovedet og smilende trådte over for at overtage grøden. Hun havde ikke brug for kunder, der stod og stirrede på den unge pige i natkjole. Tråd afsluttet |
|
